Fra morgenstunden var det meget tåget her hos os, det var helt uvant at stå op til. Heldigvis begyndte solen at trænge igennem ved 10.30 tiden, og nu skinner solen fra en skyfri himmel.
Tænk så meget det kan betyde, jeg havde overhovedet ikke lyst til haven, før solen begyndte at skinne. Det var klamt og vådt og træerne dryppede, som om det var regnvejr. Lige inden solen kom frem blev der taget billeder. Der er stadig mange gode ting at fotografere, her er min første klokkeranke, den eneste på den plante.
Men den er da flot og tænk jeg har selv sået dem :-)
En lille serie billeder af den skønne rose Audrey Wilcox købt ved rosertilhaven.dk
Uhm blåbær
Rønnebærene er også kønne, men dem spiser jeg ikke :-)
Nu kommer de første gladiolus, jeg fik to pakker løg af mine sønner til min fødselsdag
Er der nogen, som kan se hvad dette her er for en? Jeg har desværre ingen navneskilt, den er meget sød og den har store blade. Planten i baggrunden er en kæmpemagnolie, men bladene i bunden hører til den plante jeg ikke kender navnet på. Nogen bud?
Til slut skæbnetræet som led meget under den hårde vinter, men nu står den flot, dog uden blomster.
Høneballehaven blev påbegyndt på Samsø for 24 år siden, den ligger der stadig. Bloggen blev lavet i 2011. I januar 2023 flyttede vi til Fyn, der er stadig lidt billeder fra Samsø, men vi har nu lavet en ny have på vores nye sted. Knap 900 m2 har vi at råde over, men der er plantet meget nyt For nemheds skyld bliver bloggen ved at hedde Høneballehaven, da det er min blog. Jeg håber, I vil blive ved at følge mig og bloggen. Jeg viser mange billeder fra min nye have og omegnen.
tirsdag den 2. august 2011
Tågedis og solskin og en ukendt plante
Velkommen til min blog, det vil glæde migl hvis du lægger en kommentar, jeg svarer på alle kommentarer.
Jeg hedder Lisbeth og bor på Fyn. Jeg er pensionist og har blogget i mange år fra 1.4.2011.
Jeg har to små hunde, blandinger mellem Schipperke og Pomeranian, de sniger sig ind på en del af billederne.
Jeg bruger al min ledige tid i min have og her på bloggen, som handler om den have jeg havde på Samsø og den jeg er ved at lave her på Fyn. Jeg er plantesamler rhododendron og roser er favoritterne, men der er meget andet som sjældne træer og buske, en del stauder, clematis, pæoner og træpæoner.
Om vinteren tager jeg billeder i den smukke fynske natur.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Flot blomst der er kommet på din klokkeranke :-)
SvarSletJeg kender ikke den fine lilla, desværre. Hvor er den fin din klokkeranke, det er da godt gået at du selv har sået den...
SvarSletMange hilsner Mette
Jeg er lidt usikker på din ukendte plante :-) Men kunne det være en staude statice? http://www.staudesalg.dk/catalog/product_info.php?products_id=523.
SvarSletRigtig flotte roser du viser.
SvarSletHa´en god onsdag.
Knus Hanne Bente
Tak for kommentarer, ja jeg er stolt af min klokkeranker, og har nu set flere blå på vej.
SvarSletJeg har hørt, at de kan overvintre indendøre, så det skal prøves.
Tak for hjælp Hanne, jeg vidste du kunne hjælpe :-)
Anne Marie fra Lønbæk mener også, at det er en statice. Så efter googling er jeg enig med jer :-)
God onsdag til alle