Ja i dag var der pludselig en gul daglilje, der blomstrede, jeg troede ellers, det var slut
Vejret her var rigtig dejligt indtil kl. 15, så blev det skyet og koldt, jeg havde endda lige skiftet til shorts, men det var en kort fornøjelse.
Stella d´oro
I havedammen åbenbarede denne lille engkabbeleje sig, den første i år. Den er da sød.
Fatal Attraction er stadig lige smuk
I aftes tog jeg et billede af parykbusken i modlys, det så fantastisk ud, men desværre fremgår det ikke tydeligt her.
Flere planer:
Her ser I mit staudebed, kedeligt ikke? Mine asters har helt taget magten fra mig, så om 14 dage er det meget smukt, men ellers ikke særlig kønt. Der er stort set asters over det hele, sådan føles det i hvert fald. Så jeg har flere planer med den der stærke mand, som jeg endnu ikke helt har fundet frem til. Hele staudebedet skal graves op, de bedste planter skal gemmes, ja og hvad så? I hvert fald ikke så mange stauder der, for det kan jeg ikke styre. Nogle af mine bedste små træer skal nok flyttes derind og så lidt af de stauder, der ikke breder sig så meget, det er planerne lige nu, så må vi se om jeg får ført dem ud i livet.
Høneballehaven blev påbegyndt på Samsø for 24 år siden, den ligger der stadig. Bloggen blev lavet i 2011. I januar 2023 flyttede vi til Fyn, der er stadig lidt billeder fra Samsø, men vi har nu lavet en ny have på vores nye sted. Knap 900 m2 har vi at råde over, men der er plantet meget nyt For nemheds skyld bliver bloggen ved at hedde Høneballehaven, da det er min blog. Jeg håber, I vil blive ved at følge mig og bloggen. Jeg viser mange billeder fra min nye have og omegnen.
tirsdag den 16. august 2011
En daglilje, en solhat og flere nye planer
Labels:
daglilje,
engkabbeleje,
parykbusk,
solhat
Velkommen til min blog, det vil glæde migl hvis du lægger en kommentar, jeg svarer på alle kommentarer.
Jeg hedder Lisbeth og bor på Fyn. Jeg er pensionist og har blogget i mange år fra 1.4.2011.
Jeg har to små hunde, blandinger mellem Schipperke og Pomeranian, de sniger sig ind på en del af billederne.
Jeg bruger al min ledige tid i min have og her på bloggen, som handler om den have jeg havde på Samsø og den jeg er ved at lave her på Fyn. Jeg er plantesamler rhododendron og roser er favoritterne, men der er meget andet som sjældne træer og buske, en del stauder, clematis, pæoner og træpæoner.
Om vinteren tager jeg billeder i den smukke fynske natur.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ja så er jeg spændt på, om det nu er det rigtige klokkeslet, det håber jeg.
SvarSletTak for hjælpen Ulla :-)
Også store planer hos dig med staudebedet!
SvarSletKlokken er 06.25 så mon ikke det passer nu på din blog - jeg kan først se det når jeg har trykket på "send".
Ha' en god onsdag.
Ulla
ha-ha - jo det passer :)
SvarSletFatal Attraction får mig næsten med over på det "pink hold" - jeg er jo ellers på det "gule hold"..... måske skal man have sig et pink/bordeaux/blålilla bed ?
SvarSletDit staude bed mangler rigtignok en "show-stopper" lige nu ser det ud til - sådan en halvhøj fyldig farverig sag, som de andre stauder kan omkranse. Måske en stor gruppe liljer kunne være en idé hvis du ikke når at få bede lagt om.
Hilsen Berit
Hvor er det sjovt, min Stella d'Oro er også lige begyndt, at blomstre anden gang. Det gør den nogle år.
SvarSletJeg ved godt hvad du mener med parykbusken, for jeg har min stående, så jeg kan se solen igennem den sidst på dagen. Det er bla. derfor, at jeg synes at den er perfekt i mit orange bed :-)
Jeg prøvede lige at gennemgå alle mine bede i tankerne, og jeg har mindst én busk og eller et lille træ i alle mine bede. Så mit råd til dig med dit staudebed må være buske og træer til at samle sig om. Og som Berit siger, høje stauder virker også sådan, men jeg kan godt lide den fylde en busk eller et træ giver også om vinteren og foråret.
Hér regner det igen igen, øv snøft.
Fine blomsterbilleder :-)
SvarSletSynes hele tiden der er noget i en have, man synes kan blive bedre, men det er jo også en af udfordringerne :-) God arbejdslyst med opgravning, deling og genplantning.
Tak for jeres kommentarer.
SvarSletBerit: et pink/bordeaux/blålilla bed ville være helt fantastisk, det kan du roligt prøve :-)
Jeg har haft mange liljer, men de ville drukne i det bed, i øvrigt er de alle afblomstret nu, så det skal være en anden sentblomstrende staude, men jeg tror jeg hælder til Hannes råd, et par træer og buske rundt omkring i bedet og så få stauder derimellem.
Det var så dejligt, da jeg startede på staudebedet i sin tid, en stor trekant, men den går ikke længere. Nu har jeg i stedet blandet stauder imellem buske og træer i de andre bede, det virker bedre.
Hanne: tak for rådet, er i gang med at afprøve det i de andre bede, det bliver meget bedre. Hvor er det da træls, at I igen har regn. Jeg tænker hver dag, bare det nu er tørvejr hos Hanne og Signe :-)
Vivik: du har ret, der er altid noget, der kan blive bedre i haven, det er netop det, der er det spændende. Nu får du også masser at planlægge, det bliver dejligt og spændende for dig.