mandag den 29. august 2011

Snegle, regn og vigtige redskaber og blomster

Regn, regn, regn og atter regn. I morges fik vi lige 13 mm, i eftermiddag en byge på en time og sørme om ikke det regner igen. Nå men i den anledning vil jeg gerne præsentere jer for sommerens vigtigste redskaber:

Gummistøvler og regnbukser


Denne her bruger jeg, når der kommer sådan en

Det er en fantastisk opfindelse, let og elegant hugger den hovedet fra kroppen, den kan anbefales.

Nu kommer der billeder af noget af det, der blev beundret, da jeg havde gæster i åben have.

Det tilklippede blommetræ, synes de var flot. Her får Bent æren :-)

Rhododendron Cowslip med det specielle løv, lagde de også mærke til

Og heuchera, som står flot til de mange rhododendron


Sct. Hans Urten ville de gerne have en bid af, men den gik ikke, jeg har kun de samme.

Lyngen står så flot

Clematis miss Batemann, denne her så de ikke, men det gjorde jeg :-)
Og så lige lidt vand i haven





Til slut beder vi om godt vejr de to sidste sommerdage, please.

Jeg er træt af regnvejr, siger Vicki

10 kommentarer:

  1. Gode billeder.
    Jeg forstår godt, at de beundrede dine fine buske og det tilklippede blommetræ.
    Sct. Hans urt er nemme at lave nye planter af. Man sætter bare nogle blomster i vand. Jeg har lavet mange ny planter på den måde.
    Jeg er hel ening med Vicki i, at vi er trætte af regnvejret.

    SvarSlet
  2. Det er ikke kun Vicki, der er træt af regnvejr. Nu trænger vi til noget tørvejr og lidt D-vitaminer!

    Det er da forståeligt, at jeres havegæster lagde mærke til blommetræet - det er utroligt dekorativ og et helt kunstværk i haven :-)

    SvarSlet
  3. Tak for kommentarer. Jeg vidste godt det med Sct. Hans urten, men troede kun det gjaldt den almindelige. Det må jeg prøve med de andre også.
    Og ja blommetræet bliver flottere og flottere, Bent er meget beskeden, han forstår slet ikke, at vi synes det er flot :-)

    SvarSlet
  4. Sikke et flot blommetræ, I har :-)

    Det er da en helt vidunderlig hund, du har - godt billede :-)

    SvarSlet
  5. Det sopper i haverne - så ja lidt tørvejr er en eftertragtet varer :o)
    Jeg gruer sådan for en ordenligt storm...for jordbunden er så blød at mange træer vil kunne væltes hvis det kommer :o(

    SvarSlet
  6. Tak Marlene. Ja det er en sød hund, en basenji.
    Helle: ja det er uhyggeligt med al det vand, det blæser rigeligt nu, men jeg håber træerne bliver der. Jeg hørte om et pæretræ igår, som var væltet lige ved siden af haveejeren, heldigvis til den modsatte side af, hvor hun stod.

    SvarSlet
  7. Ja, nu må det godt få en ende med alt det vand.
    Når det regner så meget, som det har gjort denne sommer, er jeg glad for at bo på sandjord, her forsvinder regenen trods alt fra overfladen ret hurtigt igen :-)

    SvarSlet
  8. Ja det kan jeg godt forstå,, du glæder dig over. Her kan vi ikke en gang komme til at slå græsset, hver gang det er næsten tørt, kommer der en ny byge.

    SvarSlet
  9. Det var da mærkeligt med det her indlæg. For jeg kan tydeligt huske at jeg skrev en kommentar. Men jeg tror nogle gange at jeg glemmer også at skrive det der kodeord, hvis jeg er blevet distraheret.
    Jeg kan nemlig tydeligt huske at jeg skrev, at jeg har en skt. Hans urt magen til din mørke, og jeg formerer den både ved at dele den og ved stiklinger. Jeg klipper nemlig nogle af dem tilbage i forsommeren, for mine vælter let.
    Det snegle-dræber redskab er altså bare smart :-) Så behøver du ikke engang at bøje dig ned.
    Hvad er det rigtigt til? Jeg tror ikke at jeg kender den.

    SvarSlet
  10. Kommentaren der blev væk!?
    Ja men Hanne jeg er glad for, at du så klør på igen.
    Min mørke stc. Hans urt er ikke så stor, at den kan deles endnu, men jeg har klippet nogle blomster og sat i vand, så håber jeg, de danner rødder. Mine vælter også let og da de står tæt ved plænekanten, kan de nemt komme i plæneklipperen :-(
    Ja det er nemlig smart at jeg ikke skal bukke mig, det kan man få nok af i forvejen.
    Bent har købt det til mig en gang i vores lokale byggemarked, og han kan ikke huske hvad det hed. Jeg har prøvet at google mælkebøttejern og tidseljern, men de jern der kommer frem er kortskaftede.
    For 4-5 år siden havde vi så mange snegle i haven, at jeg ikke kunne gå uden at træde i dem, dengang opdagede jeg at det redskab var rigtig godt til at myrde med :-) altså snegle.
    Tak fordi du kommenterede igen, selvom du havde gjort det før.

    SvarSlet