torsdag den 24. oktober 2024

Forelsket i min have og ikke mindst søen

 Siden jeg begyndte at lave blogindlæg og have, har jeg mange gange været forelsket i min have - både den på Samsø, men også den her på Fyn, noget af det bedste, der er sket i mit liv er helt sikkert haveinteressen.

Som I ved, elsker jeg efterårsfarverne, det er en fantastisk tid, at vi har søen i vores have, gør den bestemt ikke mindre skøn. Tænk på bare 1½ år har vi fået opbygget en have her, som flere mener minder lidt om Høneballehaven på Samsø.




den er jo fantastisk, her i forgrunden ses den rødeg, som blev plantet sidste år.
flottere endnu er huset nu med bøgen i baggrunden
og se nu her, hvor det spejler sig både huset og bøgetræet - solskin og efterårsfarver kan noget
Gingko Biloba
Glansmispel får også fine farver
her set fra skoven
kinesertræet
her sidder jeg mellem alle de smukke farver og ligner min mor, det må være alderen :)

Den store tostammede lind midt i den lille skov
Hydrangea serrata var koreana (fra Thyboesminde) flotte farver
Saxifraga 
også en saxifraga/høststenbræk
Persicaria filiformis 'Lance Corporal'

Roser:
Batsheba
rosen Bent fra Rosenmageren
Julia Child

Midt i det hele blev der tid til en tur til barndommens smukke udsigt
til Kertemindefjorden
Munkebo Bakke

og til sidst vores flotte udsigt her fra udestuen.
Til slut et billede til Inge Dorte

Det er træerne til højre for huset, som er oplyst om aftenen. Det ser også fint ud fra vejen - ikke noget, der blænder.

I ønskes en skøn weekend med solskinstimer, så vi kan nyde de dejlige farver. Husk at sætte urene tilbage på søndag. 


16 kommentarer:

  1. Ja, det har blitt så fint på Fyn, og godt at du trives i din nye hage. Dammen er veldig fin, og trærne rundt gjør det så hyggelig.
    Klem

    SvarSlet
  2. Hvor er det godt at læse, at du har det sådan - især når man tænker på, at du i starten vist var lidt ked af at skulle forlade din samsøske have.
    Når man er lykkelig hvor man er, kan man ikke forlange så meget mere.
    Jeg kender det godt 😍

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ellen
      Jeg var ikke ked af at forlade Samsø, men haven tænker jeg ofte på. Jeg havde så mange skønne træer og planter, men dem jeg holdt mest af, er jeg ved at anskaffe mig nu, derfor køber jeg så meget, men det er ved at knibe med pladsen.
      Ja det er dejligt at være lykkelig, hvor man er, jeg ved du kender det, i vores alder - især min er det godt, at det er sådan, så må vi se, hvor længe det holder, men vi må ikke tage sorgerne på forskud.

      Slet
  3. Godt at høre du er så glad for din nye have! De mange skønne billeder med sol og skygge, farver og spejlinger i dammen er jo egentlig forklaring nok, og de fleste kunne nok forelske sig i denne lille plet på Fyn, men når man ved hvad du kommer fra, er det bare endnu vigtigere. Vi kommer jo alle til at nedskalere med årene og det er meget vigtigt at være glad for nuet, selvom man har haft kæmpe ambitioner tidligere.
    En god ting er din planteinteresse, for det er jo netop alle de forskellige planter som giver den nye have sin særlige stemning, og her kan du trække på mange års erfaring fra Samsø. Jeg synes slet ikke de to haver ligner hinanden, men det ser jeg som en fordel. At kunne starte på bar bund igen er en stor styrke, og den nye have er helt sin egen med charme og selvtillid - og jeg havde nær sagt 'et lækkert hår':-)
    Godt billede af en meget tilfreds haveejer!

    Knus fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja jeg er glad for min nye have, det ses tydeligt af både tekst og billeder. Ja haven på Samsø var nok helt anderledes, men jeg prøver at plante de planter, jeg holdt mest af i haven derovre. På den måde går det meget godt, og jeg er glad. Jeg har heldigvis en del mere erfaring end jeg havde, da jeg startede haven op Samsø. Jeg har lært en del af andre bloggere, resten har jeg læst mig til. Derovre skulle jeg havde hjælp til, hvor de kunne stå, nu er det næsten det eneste jeg kan, altså købe og placere. Jeg er glad for, at vi sammen fandt ud af at skabe en ny have, den har vi begge meget glæde af, mest mig, men Bent er god.
      Tak jeg er ikke tilfreds med billedet, men jeg er en tilfreds haveejer.
      Knus

      Slet
  4. Hej Lisbeth,
    Først tak for opkaldet, det var som sædvanligt dejligt med en god havesnak.
    Jeg skrev også lige til en veninde at jeg elsker min skov, og det er jo vidunderligt at vi har en interesse som vi virkelig går op i, og som giver os så meget igen.
    Jeg kan godt se at lyset ikke er noget problem på vejen, men det er virkelig en god ide, som jeg går og pusler med hvor jeg kan få stillet an.
    Ja du kan nyde mange dejlige efterårsfarver i haven, og det er jo bare med at tænke det ind når man vælger planter.
    Jeg havde det lige som dig da jeg for 6 år siden begyndte i skoven, i jorden med noget, så kan man flytte rundt på det senere, for det skal i gang med at gro. I dag småregner det her, jeg havde bestemt at jeg skulle i skoven og få de 200 iris reticulata i jorden, men...... jeg har lige været omme og hente 90 tulipanløg og 10 hyacintløg, så der er nok at gå i gang med.
    Foredraget med Stefano Marinaz var vældig interessant, der var over 100 mennesker men hans meget italienske accent gjorde det til tider vanskeligt at lige fange navnene på træer og buske, godt man kan de latinske navne, ellers var man lost. Fik en lille snak med Søren Vester. Jeg må tage hatten af for, hvad have designere kan. Samtidig havde han ret meget humor og gik meget ind for genbrug af materialer, så jeg var glad for jeg tog mig sammen til at få lidt international inspiration.
    God weekend.
    Kh
    Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dorte
      Ja med snakken er fornøjelsen på begge sider, det er så dejligt, at vi nyder vores haver, jeg håber, du kan blive ved i mange år og at du finder lyset til din have, det er så dejligt med lys i haven.
      Ja det er det, jeg vælger stort se kun planter med flot efterårsløv.
      Du har nok at se til med plantning, vi har haft solskin i eftermiddag, det blev nydt med en is i haven. Håber sneglene holder sig væk fra alle dine nye plantninger.
      Godt du var glad for foredraget, og spændende at få en snak med Søren Vester.
      Tak i lige måde
      Kh Lisbeth

      Slet
  5. Fantastiske billeder af søen. Sikke en stemning det giver. Du har også nået meget på kort tid. Alle de gode træer, du har fået plantet, og alle de fine vækster rundt om søen kommer til at blive så smukke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Sydney
      Ja søen er noget helt specielt, det giver stemning og liv. Jeg skulle nå det, inden det er for sent, vi ved jo ikke, hvor længe vi holder. Vi har fået plantet meget rundt om søen.

      Slet
  6. Det er godt at være glad for sin have og trives der, hvor man bor. Du virker også til at være glad for at være kommet tilbage til barndommens ø og tættere på familien.
    Hvor var det godt, I fandt lige netop dette dejlige sted, hvor mennesker før jer havde påbegyndt en have - plantet træer, gravet sø og bakset med store sten, så der var et godt grundlag for jer at arbejde videre på. Og jeg må sige, I har nået meget.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna
      Vi er begge glade for at bo her på Fyn og tættere på familien. Ja vi er meget heldige med de høje træer, de giver noget helt særligt til haven sammen med søen. Hvor længe stenene har ligget der, ved vi ikke.
      Ja vi skulle jo være færdige, så vi kunne nå at nyde det, man ved jo ikke, hvor længe man er her.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  7. Du skal have stor tak for alle dine inspirerende indlæg, hvor øjnene åbnes for nye planter. Det er en stor indsats du yder - ikke blot for dig selv, men også ved at dele ud til glæde for andre. Det er en daglig fornøjelse at følge med.
    Køgehilsen fra Birte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birte
      Selv tak - hvor er jeg glad for din kommentar, dejligt at du følger med og får åbnet øjnene for nye planter.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  8. Jeg kan godt forstå du er forelsket i din have med den smukke sø. Sikke nogle smukke spejlinger du har fanget. Og I har osse hurtigt fået mange efterårsfarver ind i haven. De er så flotte. Det var sådan nogle planter man skulle have været mere opmærksom på for 40 år siden. Men de er begyndt at komme de senere år her i haven. Desværre skal der så fældes nogle for at skaffe lys. Og det kan være svært.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Der er bare så dejligt derude også nu, jeg nyder hver årstid og ser gerne efter spejlingerne. Jeg har jo bevidst valgt planter med fine efterårsfarver. Jeg håber så, at andre kan glæde sig over efterårsfarverne og måske få inspiration. Godt du også er ved at få farverne ind i haven, det er knap så sjovt at skulle fælde, men mon ikke I finder ud af det.
      Hilsen Lisbeth

      Slet