mandag den 17. august 2020

Frø, bregner og roser

I formiddags fik jeg en overraskelse, det var en af de gode, synes jeg. Se lige her
For nogle år siden fik jeg foræret en lille artiskok plante, den blev plantet her ved den stor høstrøn, jeg havde nok bemærket, at den havde en knop og var vokset langt op i træet, i dag opdagede jeg så, at den blomstrede, det er en flot blomst.
Frø:
 Martagonliljerne har sat masser af frøstande, jeg har sået nogle fra tidligere år, de kommer fint
 også træpæonerne har store frøstande
her er det P. delavayi
 i går opdagede jeg, at bregnerne har sat nye skud
jeg har ikke navnene på mine bregner, de er for svære at lære.
 Blomsterne i den gule buddleja holder ikke ret længe i denne varme
og gunneraen hænger slemt, vi orker ikke at vande den, der er langt med en vandkande, slangen kan ikke nå.
Forskellige motiver fra haven:
 Floks og astilbe
 Floks set gennem rionettet i rosenbuen
 nu er det snart slut med astilberne, de har været flotte i år, i baggrunden Vanilla fraise
 taget ude fra diget og ind i stenbedet
 Hemerocallis/Daglilje Stella d´oro
 Himlens 7 sønner er klar til blomstring inden længe
 Hydrangea Vanilla fraise er ved at få farver, jeg skal huske at plukke den ind og sætte i en vase med lidt vand, så holder den hele vinteren.
 Den sidste lilje for i år

sequoiadendron giganteum/mammuttræet set fra den anden side

Roser:
 Clarét - min fineste og mest velduftende røde rose. Den kan købes her, Jas har fået en aflægger af min og podet den, han har flere stående, men de kan ikke lide at stå i potte, så den er ikke så køn, det bliver de igen.
 Giscard d´estaing
 Jane Austin
 Queen of Sweden
 Sutters Gold
 Valencia
Wild Eve
Jeg slutter af med et svalende morgenbillede, det er tiltrængt. Vi har over 27 grader her, det er rigeligt, jeg ved andre har nogle grader mere. Lad os håbe temperaturerne falder og endnu bedre, at vi får regn.

19 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth
    Flott svalende bilde, for det kan vi behøve nå. 27,7 i skrivende stund her :(
    Nydelige roser!
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Tak ja det er varmt, vi har også været over 27 grader, nu har vi "kun" 25.
      Klem

      Slet
  2. Regn hmff. De lover den ene dag og trækker det tilbage den næste dag. Dvs. de siger "risiko" for regn. Gad vide i grunden, hvad forstand de har på det de taler om..
    Artiskok er så flotte planter. de er jo spiselige, men jeg har nu aldrig smagt dem. de skulle være en delikatesse.
    De ligne hasselnødder de træpæoner, sjove. det er frøsamlingstid. jeg går osse og samler frø om aftenen. det er altid hyggeligt.
    De er spændende dine bregner. Jeg opdagede et par af min hængte i går. det har jeg ikke set før. De plejer at kunne klare sig. Mine plox er en ynk. men det er forståeligt. Det har de desværre nemt ved, men jeg vil ikke undvære dem helt.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      DMI og regn kan vi ikke regne med, så lover de regn, næste gang vi kigger, har de trukket det tilbage igen, frustrerende.
      Ja artiskokken er fin, jeg har heller ikke smagt dem.
      Jeg tror til gengæld ikke, at træpæonerne smager som hasselnødder, men flotte er de. Jeg samler ikke så meget frø, jeg sår jo ikke.
      Jeg synes heller ikke, at bregner hænger. Floks er ikke nemme, når det er så tørt. Nej de er svære at undvære, duften alene er fantastisk, og de er jo også fine.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  3. Hehe I har det jo helt svalt :-) men tørken er nok den samme.
    Artiskokken i blomst er ret flot! Generelt synes jeg at det ser flot ud alt sammen hos jer :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja det har vi nok, jeg synes stadig, at det er varmt og tørt. Der er ikke mange steder i landet, hvor der ikke er tørke. Kun Vestjylland ellers er det hele rødt, det er ret alarmerende.
      Ja artiskokken har en flot blomst. Ja for jeg tager ikke så mange billeder af det kedelige, og heldigvis er det jo etableret. Jeg har vandet mange rhodoer her til aften og lidt hortensia.

      Slet
  4. Morgner er det bedste i denne tid - men hvor er det skønt, at august indtil nu har budt på sommer, selvom det har været rigeligt varmt - 3 måneder med godt vejr i løbet af sæsonen, det er slet ikke dårligt. Min have ligner noget, der er løgn - den er vandet, men ud over det har jeg ikke rørt en finger derude i august. Det er som det plejer, når høst og skolestart falder sammen - der er ikke tid til haven. Men jeg skal nok få styr på den igen - når temperaturen falder igen, kommer kræfterne også.
    Jeg har nydt at sove ude under hedebølgen - det er vel også en slags haveglæde? Jeg har sovet godt trods tropenætter - det er slet ikke tosset!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja morgener og aftenerne er også ok. Mon ikke du mener 3 uger? Jeg synes ikke, vi har haft 3 måneder med godt vejr. Nej det er ikke nemt at nå det hele, du har nok at se til som bondekone og skolelærer, når vi får regn og temperaturen falder, så får du nok styr på det.
      Dejligt at du har haveglæde om natten, vi andre har nogle varme soveværelser :( men jeg har nu som regel sovet udmærket.

      Slet
  5. Hej Lisbeth
    Artiskok blomsten er rigtig fin, men jeg har dog aldrig helt forstået at frugten er en delikatesse :-)
    Smukke frøstande, dem kan vi heldigvis også nyde her i sensommeren og efteråret. Dejligt når planter kan være flotte mere end en gang.
    Her er phloxenw ved at være færdige, de har lidt i tørken den sidste uges tid, kun en enkelt ser stadig rimelig ud.
    Her står den sidste lilje også rigtig flot lige nu, de første blomster på den sprang ud i sidste uge, så hvis det kunne blive lidt køligere kunne jeg måske få lidt glæde af den. Mange af de andre har været bekendtskaber af kortere varighed end ellers denne sommer.
    Ja et kølende billede kan godt bruges også selv om klokken siger aften, her er det lummert, selv om døre og vinduer står på vid gab. Det bliver endnu en hård nat :-(
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Det var nu også mest blomsten, jeg glædede mig til, jeg kan ikke huske om jeg har smagt artiskok, måske men det var nu ikke noget særligt.
      Ja nu kan vi nyde frøstandene det er jo også godt. Phloxen er ikke glade for varme og tørke, desværre. Og ja liljerne havde også holdt noget længere, hvis det ikke havde været så varmt.
      Ja det er ikke sjovt, når varmen er kommet ind i huset og soveværelset.
      Håber alligevel at du får sovet
      Knus Lisbeth

      Slet
  6. Vi krydser fingre for, at vi får regn i morgen, men jeg er nu ikke optimist. Det er nogle flotte frøstande, du viser, og nogle nydelige roser. Her har Heidi Klum fået rust, noget, jeg ikke er ret vild med; for jeg har indtryk af,at det er et kronisk problem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja lad os gøre det og prøve at være optimistiske, selvom vi desværre ikke tør tro på, at skybruddet rammer os.
      Heidi Klum er ikke så nem, min har været glad for at blive flyttet til hækbedet, men nu er alle roserne der fyldt med stråleplet, det er ikke nemt.

      Slet
  7. Ja-ja, én artiskok nænner man jo ikke at spise, men ellers er det nu en dejlig grønsag. Man sidder længe og piller med sådan en, og det kan jo være rigtig hyggeligt.
    Det ser ellers godt ud alt sammen, trods tørken og den voldsomme varme. Jeg tror ikke vi skal forvente regn lige foreløbig her, så jeg vander næsten hver aften, indtil myggene jager mig ind.
    Roserne ser fantastiske ud, og Astilben har da virkelig leveret!
    Tænker det nærmeste vi kommer til en mammutblad er den store, gamle rabarber i kolonihaven, og den har helt opgivet ævret. Der er ét knaldgult blad tilbage. Herregud...

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Jeg er vist dårlig nok smagt en artiskok, jeg tror ikke, jeg har tålmodighed til at sidde og pille i sådan en.
      Vi forventer heller ikke regn her, men det ville ellers være dejligt med noget regn. Her er vi mest generet af fluer om aftenen, hvor også jeg vander på livet løs.
      Ja det er så trist at se på alt det, der hænger og taber bladene.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  8. Kære Lisbeth
    Der ser ud som om din artiskok står i skygge. Kan den det? Flot blomst :-)
    Jeg synes, det er flot, at din Stella d'oro blomstrer nu, er det ikke? Det er den, der begynder meget tidligt?
    Floksen og riohegnet er et spændende billede :-)
    Jeg tror, vi havde årets varmeste dag i går, så det kan næsten kun blive bedre. jeg mener, at temperaturen skal dratte helt ned til under 25 grader i skyggen i dag. Det er tiltrængt. Nogle af planterne klatter helt sammen af varmen - også selv om de er velvandede.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth
      Ja artiskokken står i skyggen af høstrønnen, det ser ud til at gå udmærket.
      Stella d´oro er sentblomstrende, altid den sidste daglilje her, men den bliver ved længe.
      Ja det motiv faldt jeg for.
      Her er det lummervarmt og ikke bedre end i går, når solen skinner. Lige nu er der mørke skyer, men det får vi ikke noget ud af, tænker jeg. Vi har 24 grader nu, det er rigeligt, heldigvis er der også noget vind, her er meget også i en sørgelig forfatning.
      Kh Lisbeth

      Slet
  9. Jeg falder helt i svime over al denne skønhed, Lisbeth - din Queen of Sweden rose er vidunderlig, ja, det er det hele. Frø og frøstande holder jeg også meget af at kigge på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Jeg har lige taget turen i dag igen, det er en dejlig tur i stille vejr. Ja det er spændende at se frø og frøstande, naturen er forunderlig.

      Slet
  10. Fökapslar - de är så löftesrika. Men jag ska försöka hålla mig från att så några i vinter. Å andra sidan klippte jag ner en del rhododendronskott häromdan och kunde inte låta bli att sätta sticklingar...

    Rosorna blommar fint i år :)

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet