onsdag den 26. august 2020

Roserne er i gang igen

Jeg blev overrasket, da jeg i går gik rundt og hakkede ukrudt væk i rosenbedene, især i yangbedet med de gyldne farver var der gang i den.
Se bare her:
Det er ret imponerende.
 Crocus Rose
 Golden Celebration
og Zonta var nogle af dem, jeg tog billeder af.
Men der er også andre farver blandt de blomstrende roser:
 Louise Bugnét med besøg af en guldbasse
 Louise Odier højt oppe på pælen i yin bedet
 Odyssey er også i gang
 her har vi Olivia
 som blomstrer stort set uafbrudt
Zephirine Drouhin
Der er også gang i flere clematis:
 Blue Angel gror op i en syren, hvor halvdelen af træet er gået ud, heldigvis er der en frisk stamme tilbage, den har blomstret i lang tid.
det har Söderhjälme også
 Cornus florida Daybreak har jeg haft nogle år, den står mellem ukrudt og andre buske i regnvandsbedet.
 Cyklamen, denne er en stueplante, som jeg forsøgsvis har plantet ud, det går meget godt, ser det ud til.
Himlens 7 sønner/Heptacodium miconioides blomstrer allerede, Gunvor gjorde mig opmærksom på, at det var tidligt i år. Det har hun ret i, det er 2-3 uger tidligere end sidste år. 
R. Hydon Velvet står rigtig og viser sig frem, se mig siger den :)



De tre syriske roser blomstrer flot, her ses de to af dem sammen. 
Naturen omkring os:


Vi er så heldige at have den skønne frie natur lige uden for havelågen, det nyder vi meget. 
Himlen mod øst mandag aften.
God dag til jer, i morgen går turen til Århus med mundbind og hele svineriet. Jeg skal følge en gammel dame til Skejby sygehus til øjenoperation, så det er mundbind i 7½ time, suk :( men sådan er reglerne.

19 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth
    Så flotte roser du har, og det er så hyggelig når de remonterer utover høsten. Det gjør de her også nå, og det kommer av en ting nemlig gjødning. I år har jeg passet de med nok gjødning, og jeg har aldri hatt så fine roser som i år :)
    Jeg har også passet på å deadheade dem hele tiden, og det betaler seg også. Dine syriske roser er så fine! De hadde vært morsomt å prøve her.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja roserne er ret fine nu, men de er bestemt ikke passet med gødning. Jeg giver dem normalt en gang om måneden, men kun hvis vi har fået regn, så sidste gang blev de snydt, det lader de sig ikke gå på af, ser det ud til.
      Men deadheading er jeg flittig til, det tror jeg også er vigtigt. Ja det kunne have været godt med syriske roser hos dig, men det går nok ikke.
      Klem

      Slet
  2. Hmmm er du sikker på det er klogt at have mundbind på konstant i 7 timer.. Jeg mindes inden vi fik sporefri svampe, at når vi gik med støvmasker måtte vi kun have den på i en time, så skulle vi gå uden et par timer. Det var noget med udåndingsfugt i lungerne. Men der er jo forskel på masker.
    Skønne roser,, og syrisk roser. jeg høstede modent frø på syrisk rose i 18. og de er fine små planter nu. jeg glæder mig til at se om de har samme farve som den oprindelige blå.
    Himlens 7 sønner håber jeg at få fingre i i år.. jeg har skrevet med Lønbæk planteskole om de sender og det gør de,, juhuu.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Nej det er jeg overhovedet ikke sikker på, men vi får bøde, hvis vi ikke har det, jeg glæder mig absolut ikke til turen, men ingen andre står på spring for at hjælpe den 87 år gamle dame, og man kan jo ikke nænne at sige nej, jeg håber, det går.
      Jeg såede amarant sidste år, op kom syrisk rose, det var jeg lidt skuffet over, for dem har jeg jo. Det bliver spændende med farven på dine.
      Ja Anne Marie sender heldigvis planter, så du kan få Himlens 7 sønner, den må man eje, når man er en havenørd som os.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  3. Hej Lisbeth

    Jomen ja, der er jo de roser der ligesom aldrig stopper og så de der holder pause indimellem og så ja de der kun blomstrer en enkelt gang:)
    Flotte sager du viser Odyssey og Louise B - men også Zonta udmærker sig - de ser alle sunde ud!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Så er du tilbage ;) De roser der blomstrer nu har holdt pause og er nu i gang igen. Aprikola f.eks stopper først til vinter eller næste år :)
      Zonta er også rigtig fin sammen med de andre.
      Tak i lige måde

      Slet
  4. Skønt, at roserne er så smukke igen. Jeg har slet ikke været i haven idag, det har regnet temmelig voldsomt, og var først hjemme 17.30.
    Jeg håber da, du kan få lidt maskepause undervejs i morgen - og har skifte masker klar! Det er længe at være maskeklædt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja det er dejligt, nu må vi se, hvordan det går dem, for her regner det kraftigt nu, men jeg får først set til dem i morgen aften.
      Jeg har 10 masker med, så det går nok. Det er godt nok længe ja, suk.

      Slet
  5. Hej Lisbeth
    Ja men dog, det ser da fantastisk ud i rosenbedene nu igen, der er også begyndt at komme nye blomster her, men det ser nu ikke så godt ud som hos dig.
    Stue Cyclamen skal nok klare sig indtil frosten sætter ind, men hvem ved, hvad vi får af det, så måske den kan pryde længe.
    2-3 uger er da et ret flot forspring på Himelens 7 sønner. Godt at tage billeder så det kan dokumenteres.
    Det bliver da noget af en dag, med mundbind i så mange timer, håber det ikke bliver alt for slemt, men det er jo sådan tiden er lige nu. Vi har også købt en pakke, for man ved jo aldrig, og så er det jo rart at være på forkant :-)
    Vi er lige kommet hjem fra generalforsamling i vores grundejerforening. Det foregik på vores bibliotek. Vi tog gåbenene for det var helt fint vejr, og vi var heldige at det regn der kom var mens vi var der og så var det tørvejr igen da vi gik hjem. Jeg har ikke lige styr på hvor meget regn vi har fået siden i går aftes men det er vidst ikke det helt vilde.
    God nat herfra
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja rosenbedene er pludselig blevet ret flotte igen, det er dejligt, men vi fik en del regn for lidt siden, så måske har de taget skade af det. Cyklamenen har stået der i flere år, så den må jo være hårdfør.
      Det er noget af et forspring med Himlens 7 sønner ja.
      Ja suk det bliver ikke sjovt med det mundbind, jeg glæder mig ikke.
      Heldigt I ikke fik regn, her var det ret voldsomt en overgang.
      Godnat
      Knus Lisbeth

      Slet
  6. Jeg blev så begejstret for Olivia. Hun er virkelig smuk. Jeg kender hende ikke, er hun englænder?

    Hilsen Elna

    SvarSlet
  7. Hej Elna
    Olivia er også fantastisk, hun er en af dem, der blomstrer uafbrudt hele sommeren, og ja det er en Austin rose.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
  8. Mageløse roser! De gyldne farver taler lige ind i mit høsthjerte:)
    Himlens 7 sønner er et meget smukt træ, og så gør det ikke noget det også blomstrer så fint. Måske har regnen trods alt sparket gang i nogle processer, selvom du ikke har fået så meget.
    Jeg har været meget skuffet over regnen den seneste uge, men i nat skete der endelig noget, og vi fik 22 mm på én gang. Det er noget der batter, i modsætning til 2 mm her og 4 mm der. De små mængder når jo aldrig rigtig ned til jorden.
    dejligt der også er gang i jeres klematis. kan tænke de gør sig godt mod den flotte himmel.

    Surt med mundbind og storstad, men mon ikke der én der glad for dit selskab?

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja de gyldne roser er så fine nu til høstens tid :) Ja himlens 7 sønner er et skønt træ, det er så dejligt, at det blomstrer nu. Nå vi er nu ved at være godt med med regnen, vi har fået omkring 30 i nat, det er noget, der giver noget.
      Det var en rigtig træls tur, men jeg gjorde en god gerning :)
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  9. Så smukke roser du har, Lisbeth! Ja, det er alt, hvad du har i haven. Her hos mig har roserne nu endelig fået nyt løv uden sygdom.
    Uha, det er lang tid, du skal bruge maske! Jeg prøvede kun på den korte tur over Øresund fra Helsingør, og det var rigeligt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Godt også dine roser også er ved at få nyt løv, så kan du også snart glæde dig over smukke roser.
      Det er meget ubehageligt med mundbind, det blev en laaaaang dag.

      Slet
  10. Det er nok de syriske roser, der imponerer mig mest. Det er tydeligt, at de trives fantastisk. Vores heptacodium er også begyndt at blomstre. At have maske på i så lang tid kunne jeg godt forestille mig bliver anstrengende til sidst.

    SvarSlet
  11. De syriske roser stod så flot, men de kan ikke lide regn og blæst, det fik vi i nat i rigelige mængder, det vil jeg dog ikke klage over.
    Det blev en meget laaaang dag med mundbind.

    SvarSlet
  12. Vackra rosor och klematis! Vet inte hur det är hos dig men här, trots allt en bra zon i Sverige, så är austinrosor inte särskilt bra. Jag älskar doften, färgerna osv men de blir inte så vackra. Trist!

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet