fredag den 21. august 2020

Regn, cyklamen og rosenskovmærker

Tænk i går blev det til 5.4 mm, det var stort, selvom det ikke forslår ret meget på tørken, så er det da en hjælp. Lige nu regner det igen helt pænt, så må vi se, hvor meget det bliver til.
Jeg har taget et par regnbilleder:
 Elaine Paige
 A whiter shade of pale
Jacqueline du Pré
Rosenskovmærkerne gror helt vildt i hækbedet:
 se bare her
 alle sammen i hækbedet
de gror helt ud på fliserne, men de er nemmere at fjerne end geranierne
Jeg kom i tanke om, at jeg havde plantet cyklamen der ved kanten, så jeg måtte have fjernet nogle af rosenskovmærkerne, det gik nemt.
 her er de jo
jeg har fået en del af Anne fra Otterup, det er jeg glad for.
 bregnen her gror i samme bed, den skjuler efterhånden den grimme vandhane
 sidste år fik jeg en dahlia af fru Friis og Heike, nu er der endelig kommet liv i den, den står også i hækbedet
 det samme gør heucheraen, som jeg fik sidste år af min bror og svigerinde
Hydrangea paniculata er også i hækbed, købt i Netto sidste år, jeg var ikke sikker på, den klarede vinteren, men det skal jeg love for, at den gjorde.
 Liljen Entertainment forstår virkelig at underholde, sidste lilje i blomst
Det er også her Violfrøstjernen står, der er stadig lidt blomster i den.
Her i magnoliabedet står en brogetbladet blåskæg/Caryopteris, den var glad for at blive flyttet fra det snoede bed, som er vådt hele vinteren. Her gror den fint.
også rosen Dame de Chenonceau har det fint her. Der blev plantet en del roser i det bed i foråret, de har klaret sig fantastisk trods tørken.
Måske kan I regne ud, at vi er i den gamle del af haven, her er lidt billeder:
fra den ene side, til højre et filippatræ og bagved ligger stenbedet
 og fra den anden side. Rosenresli i træet foran
 her et kig fra stenbedet
 og den anden vej ind mod skoven
R. orbiculare Blauköpfchen står så fint nu med lilla knopper og fine grønne blade, den er også i den gamle have
 Steen blev forlibt i min palmelilje Yucca Recurvifolia, så han fik et skud med af den.
Sumpegen er vokset godt, foran står Hydrangea Limelight
Til slut vanen tro en solnedgang, den er fra onsdag, i aftes var det skyet , så vi så ingen solnedgang.
Der ligger en travl weekend foran mig, vi skal passe børnebørn, det bliver spændende.
Rigtig god weekend til jer.

22 kommentarer:

  1. Tænk hvad sådan en smule regn kan gøre ved humøret! Man kan mærke en optimisme gennem hele dit indlæg. Det hele handler jo om planter der lykkes efterhånden. Dejligt!
    Her har jeg fået en skovmærke med hjem fra skoven sammen med kodrivere, altså den helt almindelige vilde hvide skovmærke, og den skal have lov til at brede sig under æbletræet. Det er en køn bunddækkende plante, og som du siger, kan man trække det op der bliver for meget.
    Dine billeder af roser med regndråber er helt vidunderlige, og det er godt at se lidt til den gamle have også. Rosenresli er da kommet flot igen ovenpå beskæringen.

    Her fik vi måske 0,5 mm i går og jeg jublede rundt med mit kamera, men lige nu falder der et par dråber mere. Jeg nyder det overskyede vejr må jeg tilstå.

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det har du helt ret i, humøret stiger en hel del, når vi får regn efter tørke.
      Du kunne have fået skovmærker med fra mig, jeg er så glad for dem, de er i hele skoven, det bliver godt under æbletræet hos jer. Ja de er nemmere at fjerne end geranierne er.
      Tak ja regndråbebillederne er også populære på facebook, kan jeg se.
      Ja Rosenresli er en sej rose.
      Det småregner lidt ind i mellem, og det gør bestemt ikke noget, at det ikke længere er så varmt.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  2. Hej Lisbeth

    Tillykke med den gode regn - det så meget kraftigt ud på radarbillederne!
    Dagens favoritter blev Jacqueline og orbiculare :)

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Tak for det, man kan desværre ikke helt stole på radarbillederne, men nu har vi da fået omkring 7 mm på to dage, og de lover mere i næste uge, vi får se.
      Ja det er jeg med på :)
      Tak i lige måde

      Slet
  3. Jeg har lige læst dine sidste blogindlæg. Jeg er imponeret over dine roser, der ser så sunde og flotte ud. Vi gravede vores Rose de Rescht op sidste efterår, fordi bladene altid blev så grimme. Når jeg ser, hvor flotte blade din har, fortryder jeg næsten, at vi gravede vores op.
    Det er da helt vildt, som dine rosenskovmærker breder sig. Jeg har klippet vores ned, men de står helt visne.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna
      Der er nu også mange grimme blade på mine roser, men jeg har mange gange været træt af Rose de Rescht, den så farlig ud, jeg har også truet med at grave den op, det gjorde jeg heldigvis ikke for i år er den flot.
      Ja mine rosenskovmærker er noget vilde, de må jo kunne lide at være her.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  4. Kære Lisbeth
    Jeg burde flytte min rosenskovmærke. Den er en svag skygge af din, og jeg er ellers så vild med dens blomsterkugler og fine duft. Jeg ved bare ikke lige hvorhen...
    Din er megaflot.
    Tillykke med regnen. I fik tæt på det dobbelte af os. I dag kom der 1 mm ;-(
    Jeg skal vande det nyplantede i aften.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth
      Ja men det kan være svært at finde ud af, hvor de kan lide at være. Hvad med jeres højbede nede ved huset, hos mig kan de godt lide at stå sådan et sted. Ja den er fantastisk.
      Tak for det, jeg håbede, jeg havde pustet noget op til dig. Vi fik nu kun 1.8 mm i dag. De lover mere i næste uge Ha ha - vi tror ikke på det. Jeg skal ikke vande, men have besøg af børnebørn :)
      Kh Lisbeth

      Slet
  5. Hej Lisbeth
    Det er stor forskjell på været hos deg og her. Det har kommet 32 mm med regn siden kl. 12.00 i dag, så det har til tider regnet kraftig her. Jeg skulle gjerne ha sendt deg litt regn :)
    Så vakker rosen Elaine Page er! Med regndråper på ble den ekstra fin.
    Klem og god weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja der er stor forskel, hvor ville Lisbeth og jeg blive glade for bare det halve, men vi kan ikke sådan styre regnen.
      Ja her i anden blomstring er Elaine Page så smuk især med regndråber.
      Klem og i lige måde

      Slet
  6. Jaqueline du Pre er nok min favorit denne gang. Jeg smed vores ud sidste år; det var en elendig plante, som aldrig rigtig kom i gang. Dens enkle blomst er bare så fin. Det endte med, at vi fik 14 mm. Det er jo ok; men med den tørre blæst, vi har lige nu, forsvinder virkningen hurtigt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja den er også fin, min er også lidt skravlet i år, men jeg har lært, at man skal være varsom med at smide roser ud. Min Rose de Rescht har været skravlet i flere år, og nu står den bare så fint, jeg havde ellers truet med at kassere den.
      Her styrter det ned nu, det ser ud til, at vi har vores egen private sky :) Men det er rigtigt, at det har været en grim udtørrende blæst i dag.

      Slet
  7. Hej Lisbeth
    Normalt er roser jo smukkest i solskin, men det er nu dejlig at se dem med dråber på. Godt at du fik en lille smule vand. Her har vi samlet fået ca. 10mm igår og i dag, og det rumler godt nu så måske vi er heldig at få en tordenbyge.
    Godt du fik fundet de små Cyclamen frem i lyset, de er bare så fine, men er jo i petit afdelingen.
    Smukke kig rundt i haven, her er det dejligt at de er i solskin, og det er jo kun græsset at tørken ses på.
    Palmeliljen er fin men jeg har jo fået mine fjernet, men det skyder stadig små skud op. De har så mange store knoldede rødder som næsten ikke er til at komme til livs, så skulke jeg fortryde, så kommer det nok stadig skud nogen tid endnu og så kan en jo gemmes :-)
    Smuk solnedgang.
    Det er godt nok mørkt her nu, og det lyner og buldrer, men det regner ikke endnu, gad vide om det når at køre uden om.
    Fortsat god aften
    Knus Anne
    PS: mange tak for frø.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Men med regndråber ser roserne også godt ud, så længe regnen ikke har ødelagt dem, det kan være, den gør nu, det styrter ned nu fra vores egen lille private sky :) godt 4 mm gav det, vi hørte også rumlen. Vi har vist også fået godt 10 mm nu i går og i dag.
      Ja de cyklamen er ikke så store men fine er de.
      Ja solen skal helst skinne, når jeg tager helhedsbilleder.
      Jeg kan godt huske, at du fik din række af palmeliljer fjernet, men så fik du meget andet i stedet :)
      Ja nu er det helt mørkt her, og bygen er gået videre.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth
      Velbekomme :) godt at vide, at de er nået frem.

      Slet
  8. Din have ser så frodig ud, selv om det har været tørt længe. Hvor er det smukke billeder. Her har vi fået 10 millimeter regn i de sidste par dage, men kunne godt bruge meget mere.

    SvarSlet
  9. Hej Gitte
    Jeg har kun taget billeder af det frodige, og regndråber på roser er jo flot.
    Så det er ikke jer, der har fået skybrud, jeg håber, I får mere regn. Vi fik i aftes dog ikke voldsomt meget bare voldsomt hurtigt.

    SvarSlet
  10. Vi fik 10 mm i løbet af torsdag og fredag. Ikke meget, men en begyndelse. Jeg hev et par afdankede salatplanter op til hønsene, og en cm nede var det stadig knas tørt. Så jeg tror ikke jeg tør begynde at plante endnu.
    Ja, rosenskovmærker er dejlige, bare ikke de lægger sig over andre smånusserier. Som dine cyklamen, søde. Jeg fandt forresten en rosenskovmærke midt i mit jordbærbed i sommer!! fuglesået formodentlig,, men det sjove var, den er mørkere i farven end de andre, så nu er den kommet i potte så jeg kan finde det rigtige sted til den. Måske en ny "sort" hihi.
    Smart med en bregne til vandhaneskjul. den nyder nok osse godt af vandrester fra hanen. Flot er den.
    god weekend
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Det var da fint med 10 mm, jeg regner det som en begyndelse. Vi har fået over 22 nu de sidste par dage, så både haven og vi er glade. Hellere få det lidt efter lidt i stedet for skybrud.
      Ja nogle steder bliver rosenskovmærker voldsomme, jeg har sat nogle mellem roserne, der er de ikke nær så ivrig. Sjovt hvis du har fundet en ny sort :)
      Ja jeg har bregner ved flere vandhaner, det fungerer fint.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  11. Hej Lisbeth,
    Smukke billeder fra haven. Hvor er det skønt med regn igen. Vi tog så den helt store tur med skybrud, men det fik sønnen vel også. 43mm i onsdags. Så ja her er meget vådt men alting grønnes og vi trængte virkelig til vand. Her har vi et kæmpe haveprojekt i gang med nye terasser over alt. jeg nyder dine havebilleder, da min have er fyldt grus og fliser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det er rigtig godt med regn igen, du var så en af dem, der fik skybrud, jeg har ikke talt med sønnen siden, så det vidste jeg ikke. Hold da op det lyder godt med dine terrasse projekter. Det må vi se, når I bliver færdige.

      Slet
  12. Hei Lisbeth.
    Fine bilder fra hagen din nå. Jacqueline du Pre er bare utrolig vakker!
    Her ble det ikke mye av regnet som var meldt i går, så vi fikk ikke testet om problemet med vannet er løst, men det ble vannet:-)
    Ha en fin helg/Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Eirin
      Ja Jacqueline du Pré er så fin, men i år går det knap så godt med den.
      Vi må håbe, I får mere regn, så I kan få testet problemet med vandet, som forhåbentlig er løst.
      Tak i lige måde

      Slet