søndag den 9. august 2020

Billeder fra nogle meget varme dage

Ja det er ikke svært at holde varmen i denne tid, tværtimod. Alt arbejde i haven foregår tidligt formiddag og om aftenen, jeg går ind kl. 21, for ikke at blive ædt af fluer og myg, men så er solen også så småt ved at gå ned.
Her kommer billeder fra forskellige steder i haven, måske kan jer, der lige har været på besøg kende nogle af stederne. Jeg skulle have haft kursus i onsdag, men der var ikke nok tilmeldte, til gengæld har jeg haft havegæster to ad gangen både onsdag og torsdag. Efter besøget kigger mange med på min blog og min gruppe på fb. Tak for det, jeg håber, I stadig kan finde inspiration ved at kigge med. Har I spørgsmål, er I velkomne til at skrive i kommentarfeltet, jeg svarer, hvis jeg kan :)
 lige når man kommer ud af skoven
 Astilber og hortensia Vanilla Fraise
 Det forskellige løv og rønnebærrene giver et godt indtryk, til venstre står trompetkrone/catalpa
Catalpa
Den blomstrer nu
en af mine flotte hortensia
 Bering renæssance er en succes i år, bemærk den  flotte baggrund
Alt dette ser jo flot og frodigt ud, men lad jer ikke narre, her kommer triste billeder:
 i regnvandsbedet står hjortetrøst Chocolate og ser trist ud
 hostaerne hænger eller har gule blade
Den lille Sorbus dodong er allerede ved at få efterårsfarver
 også Ligulariaen har det tørt
plænen er ikke fin og grøn længere, marken bagved er høstet, jeg gik på den i morges, jorden slår revner :(  måske er det ikke som i 2018, men hos os og på Sjælland er tørkeindekset på 10 :(

Liljerne klarer det heldigvis fint, selvom de ikke holder så længe
 denne er flot og stor, her fra den ene side
 og den anden side
 Entertainment kommer nok til at underholde mere, tak Anne.
 Primium Blond
Sunderland
 denne står i pergolabedet
 lotuslilje
 Shine on
 Tricolore
Roser:
 Gloire de Dijon
 Perpertually Yours
Sofia Renæssance
Høsten er i gang, her i solnedgangen i forgårs.
I dag har jeg taget staudebilleder, de kommer i morgen. Dejlig lun dag til jer alle.

18 kommentarer:

  1. Hvor er det smukt, Lisbeth - jeg er vild med jeres have, men begriber ikke at du orker at passe alt det dog med hjælp fra Bent. Min have er jo meget mindre og jeg har evig dårlig samvittighed over det, jeg ikke får gjort :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Tak skal du have, jeg og andre er også vild med den. Jeg går der jo det meste af tiden undtagen i denne varme. Jeg er god til at se forbi ukrudtet, jeg har sværere ved at glemme, at det er så tørt :( Det er trist at se på.

      Slet
  2. Flot astilbe, den er da ikke tørkeskadet.
    Tjo, græsset er tørt nu, men som gemalen siger så behøver han da ikke slå det.
    det er aftnerne der er bedst nu. Vi sidder osse ude til sengetid. Èn god ting er der ved varmen... Det er en ekstra undskyldning til at spise en ekstra is, hihi.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja jeg har også lige i dag glædet mig over astilben, den står det vådeste sted i haven, der er nu ikke særligt vådt, men den ser ud til at være glad.
      Ja aftenerne er skønne, og vores mænd slipper for at slå græsset.
      Ja isen er jeg også med på, dog kun en om dagen, jeg kunne nemt spise flere :)
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  3. Ljuvliga bilder från en lika ljuvlig trädgård :) Inspirerande!
    Kram Titti

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Titti
      Det glæder mig, at du kan blive inspireret af mine billeder.
      Kram

      Slet
  4. Hej Lisbeth
    Så trist med tørken hos deg. Det er skremmende synes jeg når det blir så tørt som hos deg. Uansett er liljene fine til tross for tørken.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det er meget trist med tørken og også skræmmende. For lidt og for meget er ikke godt.
      Ja liljerne er heldigvis fine.
      Klem

      Slet
  5. Hej Lisbeth
    Ja py ha den er lummer, det værste er næsten om natten, hvor jeg jo gerne vil sove lidt, men det kniber lidt, enten er det for varmt eller jeg skal op på toilettet hele tiden, al den væske der indtages skal jo ud igen :-)
    Ja tørken kan ses efterhånden, det er triste syn. Liljerne klarer det og ja den entertainer er en fin lille lilje. De lave liljer er der ikke så mange af, de er bare så fine at have forrest i bedene. Tricolore er så smuk.
    Hvad tørkeindekset er her på Nordfyn har jeg ikke lige styr på, men tænker at det også ligger i den høje ende.
    Her i aften har jeg vandet Rhodoer, så nu håber jeg at de kan klare sig et par dage.
    Ja her kører div. landbrugsmaskiner i døgndrift nu. Det er jo med at få noget hevet af markerne,
    Dejlig solnedgang.
    Fortsat god søndag aften
    Knus Anne


    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det er lummert, det værste ved hedebølge er, at det bliver så varmt i soveværelset, det er også det, jeg hader mest ved hedebølge og så tørken, den er slem. Hele Fyn bortset fra Vestfyn er rød som hos os, det samme er Sjælland og Bornholm, det er ret uhyggeligt.
      Jeg vander stort set hver dag, godt du har vandet dine rhodoer, det er nødvendigt i denne tid.
      Ja landmændene har travlt, det er der ikke noget at sige til.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  6. Selvom liljerne står flot, vil de nok alligevel blomstre hurtigere af end normalt, hvis der ikke snart kommer vand. Vi skal bestemt ikke klage, men i dag lagde jeg mærke til, at en hortensia stod og hang, som om den manglede vand, og det blev jeg godt nok lidt overrasket over at se.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja liljerne blomstrer lidt hurtigere af ligesom roserne. Jeg har en hortensia, som jeg vander hver aften, fordi den hænger. Men du har ret, I har fået noget mere vand end os alligevel har I noget, der hænger. Vores hasselurt ligger hen ad jorden :(

      Slet
  7. Hej Lisbeth
    Det hjælper med vand, selv om de fleste planteblade gisper over varmen. Det er godt, det ikke er mig, der har så stor en have, men du har vist sat det i system og vænnet dig til vande hver aften. Det lønner sig i hvert fald, kan jeg se, trods slatne hostaer og hasselurt.
    Det er ærgerligt I har myg, når aftenerne ellerd er så fine og det er dejligt at sidde ude. Vi nyder i hvert fald temperaturen og det tiltagende mørke.
    God arbejdslyst:-) ;-(
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja det hjælper med vand, men jeg vander ikke det hele, jeg vander stadig kun rhododendron og nyplantede roser. Hostaer og hasselurt må klare sig, som de bedst kan, men det er trist at se på.
      Vi har glædet os over, at det ikke var i går, vi skulle se jeres have, det må være varmt hos jer nu. Det er det i hvert fald her, men hundene og jeg klarede den lange morgentur, næsten uden problemer med tungen ud af halsen for hundenes vedkommende :) Solen er ved at gå ned ved 21 tiden, så har jeg været ude siden kl. 18.30, det må være nok :)
      Tak for det, fordelen ved varmen er, at man er nødt til at slappe af om dagen :) så jeg har for en gang skyld haft tid til at tygge mig igennem en bog. Det sker ikke tit på denne tid af året.
      Kh Lisbeth

      Slet
  8. Torka är jobbigt och det som förvånar mig är hur fort det torkat upp efter allt regn vi fått i juli. Jag fick ett antal rhododendronarter häromdan och de slokar i värmen trots vattning.

    Astilbe är vackra perenner och tacksamma!

    HA det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Carina
      Ja det er ikke sjovt med tørke, vi har kun fået meget lidt regn i juli. Det er ikke nemt med nyplantede rhododendron, jeg har heldigvis ingen.
      Ja astilbe er taknemmelige, hvis de ikke står for tørt. Jeg har flere, der er gået ud de tidligere år, hvor vi også har haft tørke.
      Tak i lige måde

      Slet
  9. Hej Lisbeth!
    Endnu er det ikke så slemt som 2018, men jeg er også i gang med vanding om aftenen og går først ind når det bliver mørkt. Håber bare det virker.
    Trompetkronen er så fin nu, selvom det kan være svært at se blomsterne deroppe i toppen. Synes nu du har fanget dem fint med kameraet! Det er sjovt Astilben står då flot stadigvæk. Den er vist også ret krævende med vand, og derfor tør jeg ikke plante nogen endnu.
    Liljerne er bare pragtfulde! Det er vist det eneste ord der virkelig beskriver dem.
    Her høstes også dag og nat, men det er jo varmen i soveværelset der holder en vågen. Pyh-ha!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Det er tæt på at være lige så slemt her hos os. Vi må håbe, at det hjælper med vanding.
      Jeg måtte have hjælp fra Bent til at fange trompetkronens blomster, de er godt nok højt oppe, sådan går det altid her hos os.
      Ja Astilbe er krævende med vand, men selvom stedet her ikke er særligt vådt, så er det det vådeste sted i haven.
      Ja men vi er enige, liljerne er pragtfulde.
      Det er desværre ikke nemt at sove, når det er så varmt :(
      Hilsen Lisbeth

      Slet