fredag den 15. juni 2012

Valdemarsdag uden flag :o)

Den 15. juni er det valdemarsdag (indført 1912 ved Cirk.Nr.391 24/12 1912). Det var på denne dag i 1219, at Dannebrog ifølge myten faldt ned fra himlen i Estland, hvor den danske konge Valdemar Sejr kæmpede mod esterne i slaget ved Lyndanisse. Dagen bliver fejret af Danmarks-Samfundet, som sælger små dannebrogsflag til af finansiere flaggaver, faner som uddeles til forskellige foreninger. Indtil 1948 var dagen skolefridag.


Ikke at jeg går meget højt op i det, men det danske flag er da, det skønneste flag der findes :o)
Jeg har nu ikke flaget i dag, men som sædvanlig været i haven. Jeg har luget og hakket inden regnen kom. Her regner det nu, men jeg tror nu ikke, det bliver til så eget i hvert fald ikke lige nu.
Jeg har selvfølgelig også hygget mig med at tage billeder. Det er på den måde, jeg følger med i, hvad der sker i min have. Gør dig det behageligt i stolen eller sofaen, nu starter vi billedshowet fra Høneballehaven :o)

I aftes nåede jeg lige at tage et par solnedgangsbilleder, det er ikke det helt store, men himlen er da flot.
 Her tager jeg billeder fra det, vi kalder hundehaven ind over den store have, når den ses mellem de to paradisæbletræer giver det mere dybde i haven, synes jeg.
Her har jeg aldrig taget billeder fra før, det var egentlig rhodoen jeg ville tage billede af, men jeg opdagede at man her har et pænt indkik til den store have. 
 Alexis er snart færdig med blomstringen
Späthlese lige begyndt





Smukke iris
Jeg glæder mig til at se Agarvemandstroen i blomst
Buddleja Alternifolia er nu helt sprunget ud, ved siden af t.v. står Anemone Leveillei
En lille fin sag Anemone Leveillei
Denne græs er lige begyndt at blomstre, den er meget fin i buketter. Jeg ved ikke, hvad den hedder, måske er der en, der har et bud?
I går fandt jeg ud af, at denne er en havebetonie, jeg havde glemt navnet. Den gror godt og er nem at dele, så jeg har den mange steder i haven.

Sådan ser hostablomsterne ud nu
Billede af rød havemelde til Bente
Kalmiopsis
Snart blomstrer roserne på pælen, og den er i hvert fald helt dækket nu. Det kniber lidt med den anden, men når der kommer rigtig gang i Alchymist, så bliver den nok også dækket.
Denne her er købt for at være silkepæon Immaculee, men jeg synes knoppen er noget lyserød.
Nu blomstrer den gule jasmin


Et fint billede af Rosenskovmærke
Xerxes
Staudeclematis
Dagens billede af Odyssey
Til slut den store fjerbusk i fuld flor med en smuk himmel i baggrunden og en rhodo t.h.


Rigtig god weekend.



24 kommentarer:

  1. Tak for påmindelsen om Dannebrog - dejligt med en reminder, jeg havde helt glemt at det var Valdemarsdag Dannebrog faldt ned i Estland !

    Og alle de dejlige planter du har i din have, det er noget af en samling - hvad hedder den meget mørk lilla iris, den er super flot ?

    God weekend.
    Have hilsen
    Anita

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anita
      Selv tak. Det er rart med lidt historieundervisning. Jeg kan desværre ikke nogen navne på mine iris, så jeg kan ikke hjælpe. Det er nemlig flot, det har du ret i.

      Slet
  2. Tak for billedshowet.
    Jeg har nydt det.
    Rigtig smukke solnedgangsbilleder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Aase
      Godt du har nydt det, jeg var lige heldig at se solnedgangen, det ser vi ikke så tit her.

      Slet
  3. Hvor er de skønne dine iris, det er virkelig en plante jeg godt ville have flere af i haven, men tung lerjord er ikke noget de holder af, så jeg må nøjes med et par stykker op ad den tørre jord ved husmuren og dine billeder :-)
    Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Henrik
      Du kan da bare blande noget sand i lerjorden, så skal de såmænd nok gro. Jeg har ingen problemer selvom de står i almindelig jord.
      Du er velkommen til at nyde mine billeder :o)Tak for besøget.

      Slet
  4. Valdemarsdag glemmer jeg ikke lige sådan. Min ældste søn blev nemlig født d. 15 Juni for 27 år siden ;-D
    Sikke nogle smukke solnedgangs billeder. Ufatteligt himmelen kan have den farve. :-D
    Hvor er dine Iris altså smukke. Den nederste er da bare helt fortryllende :-D
    Vi nåede også lige at være i haven i går eftermiddags og plante nogle frugttræer, før det begyndte, at regne. Og jeg skal da love for vi fik regn, hold da op. Det må være det der kaldes skybrud. Så fik vi vores nysåede græsplæne vandet ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marianne
      Nej det gør du selvfølgelig ikke. Tillykke med ham, men han hedder nok ikke Valdemar. Det er først de senere år, at det er blevet moderne.
      Ja den sidste iris er så smuk, den falder alle for, selvfølgelig er det så den, der breder sig mindst.
      Skybrud det så vi ikke noget til. Det regnede med store dråber i aftes og det har regnet i nat 6 mm. blev det til. Godt for jeres nysåede græsplæne :o)

      Slet
  5. Hvor er billede nr 3 bare lige i skabet. Det ser rigtig hyggeligt og indbydende ud :o) Dine iriser er så flotte, specielt den mørkeblå/lyseblå, den må jeg på jagt efter ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marlene
      Tak skal du have, jeg går hele tiden rundt og kigger efter motiver fra den helt rigtige vinkel.
      Ja den er skøn den iris, og breder sig desværre ikke meget, det gør flere af de andre. Iriseksperten har rigtig mange fine.

      Slet
  6. Anemone Leveillei
    Den er ny for mig. Den skal fluks googles.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla J
      Jeg har købt den enten hos Staudestedet eller Staudemarken. Tror faktisk jeg læste om den første gang ved Claus Dalby.

      Slet
  7. Så fik vi lidt børnelærdom - det havde jeg da helt glemt, det med Valdemarsdag, men før i tiden, solgte man flag på dagen. Sker det endnu? Ikke her ihvertfald.
    Tak for billedet af melden - den er fin stor.
    Blomter af både havebetonie - og hosta fortæller mig at du er langt foran med blomstervældet. Ihvertfald på det område!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Ja det er godt en gang i mellem at få genopfrisket sin børnelærdom :o) De skriver at der stadig sælges flag, men de kommer ikke her hos mig i hvert fald.
      Jeg har mange store melder og jeg har fjernet mange. Hvis din ikke bliver til noget, kan jeg tage frø til dig.
      Ja det er åbenbart meget forskelligt hvad der blomstrer hvor i landet, men vejret er jo også meget forskelligt. Fik I regn i går?

      Slet
    2. Vi var i haven hele dagen i det skønneste vejr i går. Men ved 18:30 tiden blæste det op - så vi pakkede sammen, men men der gik lang tid, før der kom et par dråber. Vi har ikke fået meget regn kun en lille smule. (jeg må ønske mig en regnmåler).
      Den lille anemone hvor er den også yndig!

      Slet
    3. Det samme her det var helt fint vejr, indtil aften så begyndte det med store tunge dråber. Men kun 6 mm, det er ikke meget.
      Hvis du kan nøjes med et plastikglas i en holder, koster en regnmåler ikke mange basseører :o)Jeg vil nødigt undvære min.
      Ja anemonen er rigtig sød.

      Slet
  8. Åh må vi dog bare få mange fler solnedgange af den kaliber hen over sommeren ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dorthe
      Ja flere solnedgange betyder mere sol, mon ikke det er det, du mener.
      Knus

      Slet
  9. Kære Lisbeth.
    Tak for meget flottte billeder - og fortælling om Dannebrog - jeg synes vores flag er utrolig flot, jeg kan slet ikke have, hvis det ikke bliver behandlet med respekt. (vores nabo kan godt have det hængende flere dage-- hvor dum må man være)))
    Tak for solnedgangsbilleder - og -- Iris - jeg har aldrig set så mange forskellige som du har.
    Det er en utrolig skøn have du har Lisbeth, men jeg ved også det er et meget stort arbejde du lægger i den.
    God weekend
    hilsner jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Jessie. Du har ret flaget skal ned om natten, alt andet er respektløst.
      Ja jeg har også en del iris, nogen af dem har jeg fået af Ida min haveveninde, hun er bidt af iris, og de breder sig, så får jeg lidt fra hende. De koster omkring 50 kr. for en enkelt rhizom/knold.
      Glæde, hygge og arbejde lægger jeg i haven :o)

      Slet
  10. Dejlige billeder Lisbeth, ved at kigge på dem ser jeg jo, at det er blevet sommer ;o) jeg har ellers min tvivl ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Du har ret, det er ikke så sommerligt. Her har det nu været lidt lummert i dag og småregnet lidt, men ellers ok vejr indtil videre.

      Slet
  11. Kære Lisbeth. Åh skønne billeder igen...ja jeg er også vild med dine Iris.

    Tak for Dannebrog historien, må desvære indrømme, at det tænker jeg ikke over, så godt med lidt opfriskning.

    Vi har fået en lille lille smule regn her, men jorden er stadig knastør, så regnen må altså godt finde ned til os.

    Fortsat god weekend.

    Kh Lise Lotte

    SvarSlet
  12. Kære Lise Lotte
    Tak skal du have, ja de iris er smukke, jeg nyder dem også.
    Nej jeg tænker heller ikke over det, men på plejehjemmet, hvor min mor er, får de jordbær og nye kartofler, stegt flæsk og persillesovs i dagens anledning.
    Jeg kan ikke dele regnen med dig, dertil fik vi for lidt, men jeg håber snart I får noget også, det er ikke rart, når det er så tørt.
    Ilm.
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet