torsdag den 21. juni 2012

Rhododenhaven og Lille Malund

Dagen i går startede fantastisk, så jeg måtte endnu en gang tage et billede af mit nordbed med den skønne Späthlese og i baggrunden den blomstrende hyld. Ja det var lige før, jeg var ked af at tage hjemme fra i det skønne vejr. Men beslutningen var taget og hvem siger nej til en dejlig tur på en dejlig dag til en skøn have og en skøn rhododendronplanteskole.
Vel ankommet til Rhododendronhaven blev vi som sædvanlig budt velkommen af Helle og Claus. Siden vi havde været der sidst, var der blevet sat noget nyt op, som den kreative Helle havde fået tid til i løbet af vinteren, se bare her.



 Det var flot og kreativt fundet på af Helle.
Der var som sædvanlig mange fristende planter, men man kunne godt se, at det var ved at være sommerferie, så der var lidt tomt nogen steder.
Der var et meget stort eksemplar af Späthlese, som jeg jo har i mit nordbed. Desværre var de udsolgt, så Ida fik ikke mulighed for at købe en.
I rhododendron haven købte jeg 5 rhodoer, og Ida 4 stk, og så fik vi hver en sæk spagnum, allerede her var der godt fyldt op i den lille røde, alligevel kørte vi videre til Lille Malund, Claus havde pakket bilen for os, så der var plads til "lidt" flere planter.
I Lille Malund var der fødselsdag, fruen fyldte 70 år, men haven var åben alligevel og vi nåede at gratuelere fødselaren, idet det var den første vi mødte, da vi kom ind i haven.
Ja så flaget var hejst, men der var ikke meget sus i det, da det var stille vejr.






En skøn have som er et besøg værd
Der var en del kalmiaer, som blomstrede nu, dem tog jeg billeder af.


Skønne store planter som gror i surbund
Her fik vi plads til en del planter, forstå det hvem der kan, jeg havde i hvert fald 11 planter med hjem, hvor mange Ida købte her, er jeg ikke klar over.
Bagefter kørte vi videre til Odder, hvor vi også lige nåede 3-4 butikker, der var heldigvis ikke meget, der fristede, så jeg havde stadig penge på lommen, da jeg kom hjem :o) Ida nåede ind i brugsen i Hou og fik købt en blåbær, den måtte hun have stående nede ved benene det sidste stykke hjem, men nu var der heller ikke langt hjem.
Som I kan se, fik jeg en varm velkomst :o)
Den lille røde bil så sådan ud ved hjemkomsten til Høneballehaven, der er jo pænt mange, men Idas planter har altså også været derinde, samt en sæk spagnum mere. Så jo der kan være mange planter i en lille suzuki.
Ja og hvad var det så, jeg købte. Ja det kommer så her:

En gang kommer der blomster i den, der ser sådan ud. Billedet er venligt udlånt af en af mine blogvenner. Den hedder Calophytum.
I får lige et billede mere af den:
Det er en smuk plante med store blade, den kommer hen ved siden af Rex og China.
Nå resten af planterne bliver uden billeder
Rh. Cinnabarium
Rh. Simson
Rh. Vaseyi
Rh. Paula

Planterne jeg købte i Lille Malund var:
Clematis Macropetala Jan Lindmark gruppe 1
Clematis Viticella Södertalje
Vitis Coignetiae (en klatreplante, der kan blive op til 10 m) til plankeværk og lignende, for skønne efterårsfarver.
Rød Troldhassel
Carix græs (til fugtige områder)
Kamæleonbusk (lille endnu, en klatreplante, som kan stå fugtigt)
Rosen Wild Edric (austinrose som minder om en Rugosa med mange torne, men en smuk farve blomst)
Rosa liljekonval
Skærmstenbræk (til fugtige områder)
Myrte (fejlkøb skal ind om vinteren)

Ja det var såmænd det hele :o)


Herhjemme er de to rosenbuske Henry Martin blevet til en hel hæk

Den første blomst i Ghita Renæssance er lige sprunget ud.
Gasplanten er så fin
Mine Marieklokker som jeg såede sidste år er endelig i blomst, tryk på billedet og se de små fine hår i klokken.
Haven i aftes, det var dejligt at komme hjem igen efter en skøn dag.
Ja jeg kunne blive ved, men nu må jeg hellere stoppe for i dag.
Fortsat god dag til jer.

En lille tilføjelse, jeg har lige fået en mail fra www.rosertilhaven.dk at man nu kan bestille Odyssey hos dem, så først til mølle, hvis I gerne vil have den.
Den er jo smuk, og den er svær at leve uden :o)

37 kommentarer:

  1. Sikke en dejlig tur, og man lærer vel med tiden at pakke en bil så man kan få mest muligt med ;)
    Jeg har også besøgt Lille Malund for nogle år siden, en fantastisk have... og jeg ku heller ikke køre derfra uden at ha nogle planter med hjem ;)
    Dejlige billeder...

    Ha en go aften...

    SvarSlet
  2. Hej Bettina
    Ja det var en skøn tur og man lærer det efterhånden, så man kan få så mange planter med som muligt.
    Lille Malund er en skøn have, det er svært at undgå at få planter med hjem :o)
    Tak og i lige måde.

    SvarSlet
  3. Ja sikke du kan gi' den gas (med indkøb) - den gasplante er HELT vidunderlig. Dit Nordbed er bare så smukt, som det står lige nu. Også en spændende en den der Calophytum, den må jeg lige ind og Google.... Ja du sætter noget i gang, når du sådan viser skønheder hele tiden!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Ja det er lige hvad jeg gør, giver den gas :o) Gasplanter er jeg også vild med. Ja når nu den sidste rhodo er færdig, så er det måske ikke så smukt mere, det vil jeg lige holde øje med.
      Ja men det er jo det, vi har bloggene til at sætte noget i gang hos hinanden :o)

      Slet
  4. Rundvisning i hele to skønne haver, du forkæler os Lisbeth ;o) super gode køb du har gjort, og hvor er dine stok roser langt fremme i forhold til mine,;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Ja men er det ikke dejligt at blive forkælet lidt :o) med billeder.
      Mon det er en skrivefejl, når du skriver stok roserne er længere fremme end dine. Godt nok har jeg stokroser, men de er da ikke så langt fremme og jeg mener ikke at have vist billeder af dem.

      Slet
  5. Jeg er også imponeret over, hvad den lille røde kan rumme af planter. Også imponerende, at du kan blive ved med at skrue planter ned.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja det er utroligt, hvad der kan være i den lille bil. Jeg er ikke begyndt at skrue planter ned endnu, der er stadig plads uden at skrue, hvor utroligt det end lyder.

      Slet
  6. Det var sjovt at se billeder fra din dejlige dag - jeg bor kun 15 km. fra Lille Malunds have, og har aldrig besøgt den... Det må vist på listen til i år!
    Spændende planter du fik med hjem - en fordel at kunne pakke effektivt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Line
      Ja når du bor så tæt på, må du tage turen derhen, du vil ikke fortryde det, det er en skøn have.
      Det er som regel det, der ligger tættest på, man ikke får set :o)
      Ja det er en fordel, især når Claus pakker bilen for os, så kan der være meget :o)

      Slet
  7. Skøn dag du der har lagt bag dig Lisbeth.....og en plante mere er der altid plads til ;0)

    Uh du må ikke kalde en myrte et fejlkøb søde :0) De er super smukke og lur mig om du ikke har et lunt sted den kan overvintre i en krukke ;0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dorthe
      Ja det var en helt igennem skøn dag, ja der er altid plads til en plante mere :o)
      Så er jeg nødt til at tage myrten ind i huset, det kan jeg også godt, men hvis jeg nu glemmer det.

      Slet
  8. Ogni volta che vedo i tuoi nuovi acquisti mi fai venire voglia di andare a visitare qualche vivaio :D

    Buona serata.

    SvarSlet
  9. Ih det lyder som en dejlig dag med masser for både sanser og baggagerum :-) Undrer mig ofte over hvor mange planter det er muligt at proppe ind i et bagagerum.

    Odyssey er bare så smuk. Måske jeg skulle overveje at bestille én nu de er i DK.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susanne
      Det var en skøn dag helt igennem. Der kan være meget i en lille bil, hvis man har viljen :o)
      Jeg synes nok, jeg kunne huske, at der var nogen, som sukkede efter Odyssey, du var så en af dem. Skynd dig at bestille, jeg er nok ikke den eneste, som har fået den mail.

      Slet
  10. Sikke en herlig dag - og sikke en masse I fik med hjem i den lille røde, det har været en herligt syn :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helle
      Ja det var en herlig dag, og folk på færgen morer sig altid over os, når vi kommer med vores fyldte bil :o)

      Slet
  11. Det lyder da som en skøn tur, og indbringende, må man sige :-)
    Hvor har du din gasplante plantet? Jeg købte en sidste år, men jeg har ikke turde plante den ud, fordi jeg har mistet en før. Så den står i en potte i driverhuset, og det er den ikke specielt glad for, kan jeg se. Ikke at jeg kan plante noget lige nu, men derfor kan man jo godt planlægge.

    SvarSlet
  12. Hej Hanne
    Godt at høre fra dig i dag, så er du da ikke helt ødelagt.
    Det var en fantastisk tur igen med mange skønne planter.
    Min gasplante stod i det gamle staudebed, men da vi renoverede sidst efterår flyttede jeg den over i et lidt fugtigt bed, desværre i bagerste række, det er lidt for langt tilbage for den, så måske skal den have en flytning igen til efteråret. Den er jo skøn. Jeg synes ikke den er sart, når den kan tåle at blive flyttet flere gange.
    Du må have Michael til at plante den ud i weekenden under kyndig vejledning af havenissen :o)eller måske kommer Pernille på besøg.

    SvarSlet
  13. Dejlig dag at tage på tur.
    Hvor har du fået mange planter med hjem.
    Tak for turen igennem Lille Malund have og ikke mindst i din egen have.
    Rart med sådan en velkomst, når man kommer hjem.
    Vi har været i haven sammen med Vivi og Hans Jørgen for år tilbage.
    Jeg kunne godt tænke mig at besøge stedet en gang mere.
    Ha´ en god aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja det var en skøn dag at tage på tur til Lille Malund i, og det var også en skøn velkomst jeg fik :o)
      Jeg kan kun anbefale en tur mere i Lille Malund, der er så dejligt.
      I lige måde

      Slet
  14. Hej Lisbeth. sikke da en tur i har været på.Og mange gode ting med hjem i den lille røde.Dejlige haver i har besøgt.Så nu er det ud i haven og få plantet det hele ud.Måske man skulle overveje den Odyssey-den er bare for smuk.Godnat Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Ja det var en god tur og en heldig dag med solskin. Vi fik plantet det meste i går, men mangler stadig lidt og det regner kraftigt nu.
      Hvis du vil have Odyssey skal du ikke vente for længe, tror jeg.
      Ha´ en god dag.

      Slet
  15. Kære Lisbeth.
    Det lyder til du har haft en god tur, det ser også ud til at være et spændende sted i har besøgt.
    Man kan se bilen er fyldt godt op - det lader til du har købt mange sjove planter, "rosa liljekonvel" - den må jeg se på nettet i morgen ligesom andre af dine indkøb. Du plejer jo at åbenbare en masse nye ting for mig.
    Men hvor er det altså et vidunderligt bed - det Nordbed du viser på 1. billede.
    Også billederne af de flotte Kalmiaer er flotte.
    Dejligt med modtagelse af sine hunde, min kommer altid med begge mine sko i munden, når jeg kommer hjem!!!!!
    Tak for alle de dejlige billeder du viser i dag, kan du have en god dag - i morgen bliver det, for det er lidt sent NU,
    hilsner jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jessie
      Du kan tro, det var en god tur og to gode steder, vi besøgte. Vi kommer der gerne 2-3 gange om året, så de er nok glade for os :o)
      Godt du kan få nye idéer, så du kan få fyldt noget mere i dine haver.
      Jeg er også vild med mit nordbed, jeg tænkte nok de ville nyde billederne af Kalmiaer.
      En velkomsthilsen fra sine hunde kan man ikke undvære, det er lige før, det er derfor man har dem :o)
      I lige måde det står ned i tove her.

      Slet
    2. Kære Lisbeth.
      Ja, det regner også her. Godt vi lige havde 2 gode dage.
      Hilsen jessie

      Slet
  16. Hihi Lisbeth. Det er altså imponerende, hvad der kan være i den bil. Men det jo kun et spørgsmål om at pakke den rigtigt. Godt du har en stor smuk have hvor de kan være alle sammen:)

    Ja jeg er også lidt vild med den Gasplante. Måske en idé til et indkøb en dag.

    Jeg kan også varmt anbefale, at man får fingrene i Odyssey, den er helt utrolig smuk.

    Kh Lise Lotte.....og tænk sig her regner det ligeså stille, lidt men godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lise Lotte
      Ja det er en fantastisk plantebil. Somme tider tænker vi på at købe en af de nye billige biler, men der er ikke så meget plads til planter, så det går ikke :o) ja jeg har jo stadig plads til planter i haven.
      Ja gasplanten er køn både under blomstring og med frøstandene bagefter, så den kan anbefales sammen med Odyssey, som du jo har, men andre måske ikke.
      Dejligt at høre, at det endelig regner hos jer, her er der kommet 12 mm på 1½ time, så jeg gik ud og vaskede vinduer :o)
      Kh
      Lisbeth

      Slet
  17. Det lyder som en perfekt tur og med mange dejlige planter. Også skønt at se billeder fra Lille Malund, der må vi bestemt ned en dag.

    Nå, arbejdet kalder, det bliver til en længere hilsen en anden dag.

    knus Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Det var en perfekt tur på en perfekt dag, nu regner det i spandevis.
      Jeg kan anbefale Lille Malund i solskin, det er en skøn have.
      God arbejdslyst.
      Knus Lisbeth

      Slet
  18. Dejlige billeder fra din havetur :-)

    Gasplante - så lærte jeg endnu en ny plante at kende.

    Tak for info omkring Odyssey.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte H
      Tak - ja gasplanten er rigtig fin.
      Selv tak håber du når det, hvis du gerne vil have Odyssey.

      Slet
  19. sikke en flot tur , du har taget os med på ,Lille Malund er jo flot som din have,og vejret var med dig i går.
    jeg smiler lidt af " den lille røde" , kender det godt når man skal ha plads til det hele ,man tror næsten altid man kører i en minibus når man samler sammen, når det så skal pakkes ned i bagagerummet ,opdager man til sin rædsel at det jo bare var en lille Peugeot man kom kørende i.

    øv i dag siler regnen ned i stride strømme...
    ha en go´week-end

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jonna
      Ja det var en dejlig tur og i solskin, her er der kommet 25 mm siden i morges, så nu kan de godt lukke for vandhanerne.
      Vi har nogenlunde fornemmelse for, hvor meget der kan være i den lille røde, men den bliver proppet til bristepunktet :o)
      I lige måde.

      Slet
  20. Jamen det var da en bette sjat du fik købt på din dejlige tur, kære Lisbeth. Og dejlige billeder fra haverne, det er skønt at komme ud og blive inspireret:)
    Sikke det strutter i din have, dit nordbed er virkelig smukt:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja det var en skøn tur og jeg fik købt lidt godter igen igen, dejligt.
      Ja det er skønt at blive inspireret, det er I jo også lige blevet.
      Tak for roser :o)

      Slet