søndag den 17. juni 2012

Det er den danske sommer

Skftende vejr har det været i dag. I formiddag var det køligt og blæsende med byger, i eftermiddag sol og blæst.
Bent har hjulpet med at binde roser op, nogen af de højeste er ved at vælte og nogen af dem på pælen vil ikke blive hængende, så nu forsøger vi at støtte dem lidt. Det er galt hvert år og lidt træls at se de smukke roser feje hen af jorden og blive ødelagte af jord eller af tornene på de andre roser.
I aftes tog jeg billeder af himlen efter solnedgang.

Smuk himmel, ikke?
Bent tog også billeder i aftes

Der var han heldig, den er da sød.
 Sibirisk iris
 Blomst fra blærespirea
En iris mere
Det var hvad jeg havde valgt fra Bents billeder.

Her kommer så dem jeg har taget i dag.
Jeg gik ovenpå og tog billeder ud over haven

Her billeder ud over den nye have, det sidste er bænken med prydløg til venstre og spirea til højre.
Foran spireaen er hækken af rosen Henry Martin

Her er billeder af den gamle have ud mod vest. Til venstre i billedet det fint klippede blommetræ, som snart trænger til en klipning igen, I midten en blågran og derefter den gule jasmin.
Vi tager lige nordbedet  også med Späthlese i baggrunden.
Clematis Recta Purpureum er nu i blomst
Pæonen Immaculee er meget yndig
Det er den mørke iris også.
Klatrehortensiaen fylder godt her i fuldt flor.

Kvanen hører heller ikke til de små
Pælen i det lyserøde rosenbed er helt dækket nu
En pæon mere er ved at springe ud, i morgen kommer der billeder af den udsprunget.
Lige et billede fra skoven
Henry Martin
Sissel Renæssance
Sutters Gold har en smuk knop og en skøn duft.

I må have en god aften

48 kommentarer:

  1. Flot have med mange smukke blomster du har.. Især roser og mørk iris. Kender du hvad hedder den mørke iris?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Vilmantas.
      Irisen hedder Black Dragon.

      Slet
  2. Godaften Lisbeth.Dramatiske billeder Bent har taget.og det søde dådyr er da ikke til at stå for.Er vild med din mørke iris.Hvad hedder den?Knus jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Godaften Jette.
      Det dramatiske billede har jeg taget. Bent har taget billeder af rådyret og et par blomster.
      Ja rådyret er så sødt. Irisen er Black Dragon.

      Slet
  3. Dejlige billeder allesammen - jeg var især glad for de billeder du har taget ud over haven, så man får indtryk af hvordan bedene er anlagt - inspirerende :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Berit - godt jeg tog billeder ud over haven i dag, det var ikke rigtig vejr til at gå ud på det tidspunkt, så kom jeg i tanke om, at det var længe siden, jeg havde sat billeder ind af det motiv.

      Slet
  4. Kære Lisbeth.
    Tak for dejlige billeder, det var flot, det du har taget ud over din have. Så kan man rigtig se hvor stor og flot den er.
    Også flotte roser du har.
    mange hilsner jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jessie
      Tak skal du have, ja det er nemmere at se haven, når jeg tager billeder oppe fra 1. sal.
      Så du mit sidste indlæg i går, du har ikke kommenteret, så jeg troede, du havde svigtet mig :o)
      Jeg har lige plukket 4 roser ind, som jeg kan sidde og lugte til, det er en dejlig duft.
      Hilsen
      Lisbeth

      Slet
    2. Hej søde Lisbeth
      Nej da, jeg så skam godt dit indlæg i går -med de fine rhodoer, og den søde lille buket!!
      Rosen "mary rose" synes jeg var smuk. Ligesom de sidste 2 roser du viser i dag,
      Jeg har een rose, som jeg tror er 30 år gammel - selvfølgelig rød - jeg skal nok tage billede når den kommer i knop -
      Jeg valgte den ud fra hvordan dens knop så ud og hvordan den så ud udsprunget!!!!
      Den er meget smuk!!!! jeg har navnet, men jeg ved ikke lige hvordan det staves, så det må vente.
      Hav det nu godt,
      hilsner jessie

      Slet
    3. Hej Jessie
      Det var godt, du så indlægget i går, du plejer jo at kommentere, så jeg tænkte, at du ikke havde set det.
      Jeg vil gerne se din smukke rose, når den blomstrer.
      I lige måde Jessie

      Slet
  5. Flot, flot, flot - men hov, må jeg lige be' om nogen flere billeder af Clematis Recta Purpureum - mon det ikke lige er den jeg har gået og ledt efter navnet på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sussi
      Jeg skal nok sætte flere billeder ind af Clematis Recta Purpureum, den har fanget manges øjne :o)

      Slet
  6. Det er en skøn tid vi går imøde med udsprungne pæoner.
    Skøn farve på den mørke iris.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla J
      Ja det er en skøn tid nu med både roser og pæoner.
      Og den mørke iris er fantastisk nærmest fløjlsagtig.

      Slet
  7. Hejsa.

    Så har jeg haft besøg og fundet ud af hvem Annemette er. Det var rigtig hyggeligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helga
      Det var godt, hun blev også glad :o)

      Slet
    2. Og set hendes dejlige blog og meldt mig på. Verden bliver større og større her i dette univers.

      Slet
  8. Billeder taget oppefra er en fin variation og kan godt vise uventede ting i haven. Gør de søde rådyr slet ikke skade på dine lækre planter?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja det kan give lidt mere overblik, når man ikke kender haven.
      Jo det kan du tro, de søde rådyr gør, og så er de ikke søde mere :o)
      De tager rosenknopperne og nogen gange også clematisknopper. Og så ødelægger de de små træer :o(

      Slet
  9. Hej igen. Idag blev det også til en kommentar. Jeg skal nemlig sidde ved den stationære for mails, så det er bedre her lige nu.
    Det er dejlige billeder ud over haven, og hvor er rådyret sødt. Det er godt fanget.
    Hvor er det smukt nu hvor pæonerne begynder. Jeg har kun nogle få knopper i et par af mine, men jeg har slet ikke været derude idag. Jeg tror nu de varer lidt endnu med at springe ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Hanne
      Det er jeg glad for, altså kommentaren, så ved jeg lidt om, hvordan det går. Kan du ikke få flyttet mailen over på den nye, det må en af pigerne da kunne finde ud af. Du kan måske få brug for det på sygehuset. Jeg fornemmer, at du allerede er glad for din nye Lap Top, det går lidt bedre med den, det er godt.
      Det har heller ikke været spændende vejr i dag, så lokker det ikke så meget. Står dine pæoner i skygge, siden der ikke er mange knopper?
      Jeg har plukket 4 roser ind, de dufter skønt især Gertrud Jerkyll.
      Håber du ser efter svaret her :o)
      Knus
      Lisbeth

      Slet
    2. Jo, jeg checker skam svarene her :-)
      jeg vil helst beholde mailene på den anden computer, så det må være sådan indtil videre.
      Mine pæoner stod både for skygget og er derfor nyflyttede, og så købte jeg tre nye sidste år, tror jeg det var. Jeg havde kun et par stykker i forvejen.
      Og yeps, jeg er meget glad for laptoppen allerede. Det gør nemlig ikke ondt i brystet når jeg sidder tilbagelænet så sådan sidder jeg næsten hele dagen.

      Slet
    3. Det er jeg glad for, at du gør :o) Så kan jeg ikke skrive til dig på sygehuset, når du beholder mailen på den stationære. Ellers må vi skrive her.
      Det bliver spændende, når de nye pæoner blomstrer, har du navnene på dem, ja selvfølgelig har du det.
      Godt du fik den laptop, så du kan sidde tilbagelænet med den, så går tiden da hurtigere.

      Slet
    4. Undskyld jeg lige blander mig, men Hanne, du kunne da lave en hygge-mail fx. via google. Jeg bruger gmail, det fungerer fint og den kan læses fra alle computere/telefoner osv. Derfor kan du jo godt beholde den gamle. God bedring håber du får tiden til at gå og ikke har det ´alt for slemt´.

      Slet
    5. Hej Hanne Tilst
      Det er helt fint, der er lavet en gmail nu, så vi kan holde kontakten.
      Tak for idéen.
      Lisbeth

      Slet
  10. Sjovt at se din have lidt fra oven. Altid godt med nye vinkler på billederne :-)

    Fine billeder Bent har taget af rådyret :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vivi
      Ja det er godt at se det fra en anden vinkel, det giver mere overblik over haven for dem, som ikke kender den.
      Ja billedet af rådyret er ret godt.

      Slet
  11. Hej Lisbeth
    Hvor er det dejligt, det nu er pæon og rosentid. Henry Martin har en dejlig farve og Sutters gold minder om en klatre rose jeg har som dog ikke har det så godt. Du har jo mange roser, så måske du kender min historiske som jeg ikke kender navnet på. Den er i blomst i morgen, tror jeg, så vil jeg lægge billeder op.
    Dejligt billede fra din skov og super flot solnedgang.
    God søndag aften ;-)
    Kh Rose

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rose
      Ja det er skønt med både pæoner og roser, så mangler vi bare varmen :o)
      Ja Henry Martin er så skøn. Min Sutters Gold har det heller ikke godt, der er kun en stilk op, og jeg bemærkede i dag, at den var væltet nede ved roden, det er stængelsygen, som gør det. Jeg var forbavset over, at den overhovedet skød igen, den så meget død ud.
      Du må gerne prøve at sætte din rose på i morgen, men det er ikke sikkert, jeg kan navnet.
      Tak fordi du kan lide min solnedgang, ingen har rigtig fokuseret på den, og jeg er lidt stolt af de billeder :o)

      Slet
    2. Hej Lisbeth
      Det gør da ikke noget hvis du ikke kan navnet, rosen nydes lige meget af den grund :0), ikke!
      Nå, men i går var rosen ikke parat til spotlys, den gir sig god tid. I dag ser bedre ud, der er i hvert fald en enkelt men tror jeg lige venter til der er flere med at tage billeder, da den er buskagtig i væksten og der er rigtigt mange på vej.
      Nå men det var bare lige en lille opdatering.
      Kh Rose

      Slet
    3. Hej Rose
      Ja den er jo lige skøn uden navn, men jeg vil gerne se den, når den er klar til at blive fotograferet.
      Tak for opdatering :o)
      Kh
      Lisbeth

      Slet
  12. Skønne sommmerdanske billeder , og rådyr har har du også !fantastisk have, og sikke en solnedgang

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jonna
      Ja dejligt også med rådyr, bare de holder sig uden for haven. Ja solnedgangshimlen er jeg stolt af :o)

      Slet
  13. Sikke et flor - dejlig mørk Iris, hvad mon den hedder?

    Du har ganske ret - skiftende dansk sommervejr, men for søren, vi kunne da godt bruge lidt stabil varme en lille uges tid bare ;o).

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mette
      Irisen hedder Black Dragon
      Nu fik vi i hvert fald stabil regn, så må vi se, hvordan det går med varmen.

      Slet
  14. Smuk himmel efter solnedgang.
    Som altid viser du mange smukke blomster.
    Bents billeder er også gode -- godt " fanget".
    Ha´ en god aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Aase
      Ja det er godt af det lille rålam.

      Slet
  15. En dramatisk himmel du viser i dag!
    Du bliver ved med at overraske - en gulbladet jasmin - den lagde jeg ikke mærke til, da vi var på Samsø! Men jeg kan se på dine oversigtsbilleder, at der alligevel er meget, som har ændret sig - noget fylder mere og ser anderledes ud i blomst.
    Dine pæoner er skønne - og det er skovbilledet også! (I dag fik vi 4 mm regn).....

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Ja er den ikke flot den himmel.
      Den gulbladede jasmin var heller ikke så tæt, da I var her. Du har ret der er sket meget på den måned, tænk i morgen er det en måned siden I var her. Tiden går hurtigt.
      Gad vide hvor meget I har fået i dag, vi har fået 15 mm på to timer.

      Slet
    2. Kl. 15:40 ingenting to dråber og de kan ikke ses i vandmåleren. Men det rumler i baggrunden - så nogen i nærheden får regn... Jeg har lige været ude og slå græs....

      Slet
    3. Jeg har lige talt med min søn i Holte, der regnede det ret voldsomt. Han gik tur mens vi snakkede, så han blev våd :o) Så vidt jeg husker, bor du ikke langt fra ham.

      Slet
    4. Ja vi fik lige en byge, da jeg fik sendt mail afsted til dig - det er stoppet nu - vi fik 1,5 mm - men Holte ligger også tæt på en skov og på vandet, så de får mere end os, tror jeg.

      Slet
  16. Hvor ser det bare skønt ud hos dig, sikke da en stor have med meget guf. - Mange flotte billeder!!!

    SvarSlet
  17. Sikke nogle dramatiske billeder du viser af skyerne på himlen ;o) Dejligt når du går ovenpå og tager overblik billeder til os, det giver en god fornemmelse af havens rum ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Ja er den ikke skøn min himmel, jeg er vil med den. Det giver et godt overblik, når jeg tager billeder oppe fra, og det var lidt siden jeg har gjort det sidst, det forandrer sig jo hele tiden.

      Slet
  18. Skønne billeder fra din smukke have. Jeg misunder dig, at dine pæoner er ved at springe ud nu - mine er snart færdige (snøft).

    SvarSlet
    Svar
    1. Så må du have fat i nogle sentblomstrende også, mon ikke det kan hjælpe lidt.

      Slet