mandag den 30. maj 2011

Solskin og besøg i haven

Ja tænk i dag kl. 9, ringede der et par turister og spurgte om de måtte komme og se min have, selvfølgelig måtte de det. Det var da et plaster på såret fra i går. De kom kl. 13 og var fuld af beundring, det var dejligt, at nogen havde lyst til at se den. Kl. 16 var jeg til zoneterapi og inviterede min zoneterapeut og hendes logerende ned for at se haven. De var også helt oppe og køre, så nu kan jeg lidt igen. Desuden har det jo været en fantastisk dejlig dag i dag, næsten stille vejr, så har jeg svært ved at gå ind, men landmændene sprøjter og larmer, så nu er jeg endelig trukket indenfor.
En stor smuk amerikansk iris med en dejlig duft.
Store flotte bregner, i Lille Malund kaldes de ukrudtsbregner!!!
Femblad eller Akebia
Den gulbladede jasmin er lige uden for mit vindue, så jeg kan se den næsten lyser i mørket, den gror lidt voldsomt senere, men lige nu er den meget smuk.
Heuchera og hosta
Hestetungen vokser godt til og har sat mange nye skud
Smuk hvidtjørn, der blomstrer i etager
Japansk snebolle

7 kommentarer:

  1. Jeg kan godt forstå at du er glad for at du alligevel fik lov til at vise din have lidt frem :-) Man bliver så glad i maven når folk roser ens have... det er lidt ligesom med ens børn, ikke :-)
    Hvor er det hele skønt og frodigt hos dig.
    Og imorgen får vi vist dejligt havevejr igen, så håber jeg at landmændene er færdige.

    SvarSlet
  2. Hej Lisbeth.
    Dejligt at du fik lov til at vise din have frem - og at folk bare selv kommer og spørger.
    Ha´en god tirsdag.
    Knus Hanne Bente

    SvarSlet
  3. Ja Hanne du har fuldstændig ret, ros til haven og ros til børnene det er noget vi kan lide. Ydermere er planterne jo også vores børn :-)
    Vejret skal vidst blive knap så fint i dag, men fra i morgen skal det blive godt. Da må jeg en tur til Fyn for at hjælpe den yngste med at flytte i eget hus.
    Så haven må passe sig selv et par dage, det bliver ikke sjovt.
    I må have en god dag

    SvarSlet
  4. Den gulbladede jasmin ser da godt nok interessant ud :-) Hvor har du købt den?

    SvarSlet
  5. Jeg kan ikke huske, hvor jeg har købt den, men jeg kan se, at den kan købes både hos Lundhede og hos Lønbæk Planteskole. Den koster 85 kr. i Lundhede. Philadelphus coronarius Aureus hedder den på latin.
    Tak for kommentaren om min skov, jeg er selv vild med den.

    SvarSlet
  6. Tusind tak :-)

    Ja, jeg kunne selvfølgelig selv have søgt på den - sorry.

    Jeg tror, jeg mailer til Lønbæk, om de ikke vil tage den med i Geografisk Have.

    Kh. marlene

    SvarSlet