Høneballehaven blev påbegyndt på Samsø for 24 år siden, den ligger der stadig. Bloggen blev lavet i 2011. I januar 2023 flyttede vi til Fyn, der er stadig lidt billeder fra Samsø, men vi har nu lavet en ny have på vores nye sted. Knap 900 m2 har vi at råde over, men der er plantet meget nyt For nemheds skyld bliver bloggen ved at hedde Høneballehaven, da det er min blog. Jeg håber, I vil blive ved at følge mig og bloggen. Jeg viser mange billeder fra min nye have og omegnen.
søndag den 22. maj 2011
Alene hjemme II og besøg i haven
Formiddagen er gået med at plukke visne blomsterstande af rhododendronerne, det er et stort arbejde, når man har så mange, skal jeg hilse og sige. Men det har jeg jo selv været ude om.
I eftermiddag fik vi regn, det blev til ca. 12 mm, det var fint selvom det ikke var stille silende regn, men jorden var glad for det.
Så eftermiddagen gik med en god bog og lidt bloglæsning ved computeren. Bedst som jeg sad der lige foran vinduet, fik jeg besøg.
Denne gang tog jeg billeder, inden jeg jagede den væk
Det er nemlig sket en gang før, hvor jeg bare jagede den væk uden at tænke på at tage et billede. Da jeg var i haven her i aften, så jeg tydelige spor i den våde jord, så de generer sig ikke for at gå ind, selv når det er lyst.
Det er desværre rosenknopperne, de går efter. Vi må vidst have et højere hegn.
Den ene af mine minisyrener
Fine pæonknopper
Smukke blade på rhododendron, de blomstrer ikke i år, men det er også bladene, der er det smukkeste ved dem.
I morgen går turen til Rhododendronhaven og Lille Malund, det bliver dejligt.
Velkommen til min blog, det vil glæde migl hvis du lægger en kommentar, jeg svarer på alle kommentarer.
Jeg hedder Lisbeth og bor på Fyn. Jeg er pensionist og har blogget i mange år fra 1.4.2011.
Jeg har to små hunde, blandinger mellem Schipperke og Pomeranian, de sniger sig ind på en del af billederne.
Jeg bruger al min ledige tid i min have og her på bloggen, som handler om den have jeg havde på Samsø og den jeg er ved at lave her på Fyn. Jeg er plantesamler rhododendron og roser er favoritterne, men der er meget andet som sjældne træer og buske, en del stauder, clematis, pæoner og træpæoner.
Om vinteren tager jeg billeder i den smukke fynske natur.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Sådan en bambi er nu altså også god på middagsbordet, men jeg forstår godt, at du bare jog den væk. Det ville jeg også gøre.
SvarSletIgen må jeg sige, at det er en ualmindelig dejlig have du har :-)
Har ingen jagtkort, men jeg må heller ikke skyde den nu, den ser da også sød ud, bare den vil holde sig væk fra mine roser.
SvarSletDu kan tro jeg er også glad for min dejlige have.
Rådyr er flotte at se på, men de burde nu holde sig udenfor folks haver, eller havne på middagsbordet, som Madam Bæk ogsåe r inde på..
SvarSletfine billeder, er ret vild med din mini syren
SvarSletJa og minisyrenen har en dejlig duft.
SvarSletSikke dejlige billeder - og hvor er rådyret smukt. Vi har dem også heromkring.
SvarSletKan godt huske, hvilket stort arbejde det var at fjerne visne blade fra Rhododendron. Har dem dog ikke her, hvor vi bor nu ;-)
Flotte billeder - lidt sjovt med et rådyr i haven.
SvarSletKnus Hanne Bente