Høneballehaven blev påbegyndt på Samsø for 24 år siden, den ligger der stadig. Bloggen blev lavet i 2011. I januar 2023 flyttede vi til Fyn, der er stadig lidt billeder fra Samsø, men vi har nu lavet en ny have på vores nye sted. Knap 900 m2 har vi at råde over, men der er plantet meget nyt For nemheds skyld bliver bloggen ved at hedde Høneballehaven, da det er min blog. Jeg håber, I vil blive ved at følge mig og bloggen. Jeg viser mange billeder fra min nye have og omegnen.
tirsdag den 17. maj 2011
Vand og nye planter
Det regnede også i formiddag, så nu har vi siden i lørdags fået 18 mm, det begynder at ligne noget. Vi flyttede rundt på 3 rhododendron her til aften, de kan så godt lide at blive flyttet, så må vi håbe stedet, vi flyttede dem til også er godt.
I dag fik jeg plantepakke, jeg havde nemlig her først i april modtaget to rørblomster, som ikke rigtig ville gro. Da jeg gravede dem op, viste det sig, at roden var rådnet væk. Derfor fik jeg to fine nye som erstatning. Da jeg nu alligevel skulle have noget sendt, kom jeg til at bestille noget mere. Så jeg modtog foruden rørblomsterne 3 stk. forglemmigej, nu har jeg hørt så meget om dem her på bloggen, så nu må jeg også prøve at have nogen. Vi må håbe jeg ikke fortryder, hvis de frøsår sig over det hele. Nå vi får se, desuden fik jeg en hvid natviol. Jeg har haft en blå, som såede sig villigt, men den druknede åbenbart sidste år, den er i hvert fald væk.
Til morgen fotograferede jeg akelejer, så her kommer lidt billeder af mine akelejer.
Akeleje og en staudeclematis
Jeg har en del iris, her er de først udsprungne
Min smukke lille gule vandgran
Jeg har stadig blomstrende Angelique tulipaner
Velkommen til min blog, det vil glæde migl hvis du lægger en kommentar, jeg svarer på alle kommentarer.
Jeg hedder Lisbeth og bor på Fyn. Jeg er pensionist og har blogget i mange år fra 1.4.2011.
Jeg har to små hunde, blandinger mellem Schipperke og Pomeranian, de sniger sig ind på en del af billederne.
Jeg bruger al min ledige tid i min have og her på bloggen, som handler om den have jeg havde på Samsø og den jeg er ved at lave her på Fyn. Jeg er plantesamler rhododendron og roser er favoritterne, men der er meget andet som sjældne træer og buske, en del stauder, clematis, pæoner og træpæoner.
Om vinteren tager jeg billeder i den smukke fynske natur.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Jeg bliver lige nødt til at spørge til din staudeclematis. Jeg stod med en i hånden på planteskolen, men kunne ikke lige gennemskue hvordan den blev. Kravler den hen af jorden eller bliver den bare ikke ret stor...? Fortæl! Fortæl!
SvarSletNysgerrige hilsner fra fru friis som iøvrigt også nød de resterende billeder med og uden plantenavne ;o)
Den kravler eller læner sig op af det, der står ved siden af den, den bliver jo lidt tung, når først blomsterne springer ud, så kan den godt vælte. Jeg har en med grønne blade ved siden af en med røde blade et andet sted, de står ved en kornel, så kan de kravle rundt i den. Men de bliver ikke sådan høje som klatrende clematis.
SvarSletDen røde er jo helt fin ved siden af alt det grønne.
Godt du også nød de resterende billeder :-)
Fru friis med hensyn til plantenavne må jeg nok tilstå, at jeg er mest nørdet, når det drejer sig om rhododendron. Kan dog også mange andre navne, men ikke på iris og staudeclematis :-)
SvarSletDejlige billeder :-)
SvarSletÆrgeligt at du ikke er 'nørdet' med staudeclematisen, for den kunne jeg virkelig godt tænke mig at kende navnet på.
Ved du hvilken farve blomster den får?
Hej Hanne
SvarSletJa det er jeg også selv ked af, tænkte på det, da jeg satte den ind, at det var der nok mange, der gerne vil vide. Jeg købte den hos BoGrønt i Kalundborg på udsalg og har så ikke fået skiltet med. Kan ikke huske hvad farve blomsterne har, men skal nok tage billeder, når den blomstrer, det varer ikke så længe, at dømme efter knopperne.
Det kender jeg godt, det med skiltene... Og man ærgrer sig sådan bagefter :-)
SvarSletJeg glæder mig til at se billeder hvor den blomstrer.
Ha' en god dag :-)
Man bliver glad i låget af alle de dejlige ting, der myldrer op af jorden i denne tid. Dejlige billeder.
SvarSletOg tak for tippet om Shirley. Vi har ingen Netto i nærheden, men der åbner en til efteråret, så der vil jeg holde øje.
Tak for svar Lisbeth :o) Jeg så den også hos BoGrønt, og nu ærger det mig at jeg ikke tog den med... men måske det kan nåes endnu!!
SvarSletJeg vil glæde mig til foto når den blomstrer hos dig.