søndag den 29. maj 2011

Føljeton åben have

Ja der er ikke meget at sig om det udover: Der kom INGEN, absolut ingen. Sådan kan ølivets glæder også være. For lidt annoncering og for dyre færgepriser, ja det er ærgerligt,for det begyndte først at regne efter lukketid, og vejret var da nogenlunde i hvert fald bedre end i går. Det mest ærgerlige er,at man har sat tiden af til det, og så ikke rigtig får taget sig sammen til at lave noget ordentligt. Nå men det er afprøvet og de lover solskin i morgen :-) Og ikke mindst jeg har taget en masse billeder, først får I de sædvanlige rhododendron, håber I stadig nyder dem, bagefter følger en lille sød historie.
Endnu et smukt billede af Duke of York, den er jeg meget glad for.
Humboldt
Kiusimanum (den har jeg to af)
Et fint billede af en rødbladet rhodo og en viburnum, der blander sig :-)
Ponticum
Root jeg bryder mig ikke omm rødt, men denne her er nu meget sød
Yakushimanum Select
Donator i forfald (købt i mandags, da jeg var på plantetur)
Irene Koster løvfældende (købt i mandags)
Mother Greer med duft i løvet (købt i mandags) Nu til historien: For flere år siden købte jeg en lille canadisk syren og plantede den i et stenbed. I efteråret var den blevet rigelig stor, så vi flyttede den, desværre lidt sent for pludselig kom sne og frost. Den overlevede og havde grønne blade, men pludselig gik det hele ud
Det var jo trist, men se hvad jeg fandt i dag i stenbedet
Nye skud af den canadiske syren, er det ikke heldigt

6 kommentarer:

  1. Det er da for surt, at der overhovedet ikke dukkede nogen op i dag :-(

    Jeg sidder igen i dag og nyder billederne af dine smukke rhododendroner, og havde jeg boet på Samsø, havde jeg helt sikkert besøgt dig i dag.

    SvarSlet
  2. Det var trist at der slet ikke kom nogen til din åben have. Jeg er sikker på at det er vejrets skyld. Også fordi at nu har det været sådan i nogle dage, og jeg må indrømme at jeg næsten ikke orker at gå derud og gå og fryse hele tiden. Så jeg ville heller ikke være taget på havetur idag. Med mindre det selvfølgelig havde været til din have, for den ville være det værd :-)
    Jeg håber virkelig at meteorologerne har ret og det bliver godt vejr fra imorgen, for der er bare så meget man gerne vil lave derude.
    Hvor VAR det bare heldigt med dine baby-syrener. Så må du rigtigt nusse om dem, så de kan blive hurtigt store :-)
    Fortsat god søndag aften.

    SvarSlet
  3. Hej Lisbeth.
    Det er da trist at have åben have og så der ikke kommer nogle.
    Vejret har jo ikke været det bedste, og personligt går jeg aldrig ud i haven i regnvejr.
    Tak for din kommentar på min blog.
    Ja, jeg har mange børnebørn, men vi har også 4 børn ( 2+2).
    Ha´en god søndag aften.
    Knus Hanne Bente

    SvarSlet
  4. Ærgeligt for dig og ærgeligt for dem der havde chancen men ikke greb den! Håber da ikke du helt har tabt modet på åbne haver, næste gang bliver det måske helt anderledes...

    SvarSlet
  5. Ærgeligt, jeg ikke bor lidt tættere på - så havde jeg med glæde lagt turen forbi, for din have ser da rigtig dejlig ud :-)

    Tillykke med de små syrener!

    SvarSlet
  6. Tak for alle trøstende kommentarer. Nej jeg har ikke mistet modet, jeg har stadig plakater oppe om, at man bare kan ringe, så er de velkomne.
    Det er rigtig, at vejret ikke var med mig, men sidste år om søndagen silede regnen ned, og da kom der 6 stk. for at se haven.
    Nej en artikel i Samsø Posten vores lille avis ville have gjort en stor forskel. Så det må jeg arbejde på til næste år.

    SvarSlet