torsdag den 1. august 2019

Tænk vi fik regn

Da vi gik i seng tirsdag aften, havde vi ikke fået en dråbe regn, men i løbet af natten kom der regn, så jeg var spændt om morgenen. Der var 15 mm i regnmåleren, så glad var jeg, indtil jeg erfarede, at Lisbeth i Ebeltoft havde fået over 50 mm :) nå men Bent var glad for, at vi ikke fik så meget på en gang, så pyt med det. Det er jer vel undt. Der var andre der fik endnu mere, mens nogle blev helt snydt og intet fik.
Vi starter fejringen af regnen med regnbilleder:
 regnvåde liljer
 og dagliljer

 og flere regnvåde roser
Clematis Blue Angel også med regndråber
 det er en fryd at se,  hvordan planterne nyder det, vi fik lidt sol om formiddagen, men det gik nu over igen.
Kaprifolien ved portalen til den anden del af haven blomstrer flot
Flere liljer er sprunget ud:

 det ser ud til, at jeg har to ens, den anden viste jeg for et par dage siden
 her er Anastasia sprunget ud, den er delt mange gange, så den har jeg flere steder i haven.
 den ved bænken set fra den anden side
 nyudsprunget i skoven
 tænk at man kan overse sådan en høj lilje, jeg opdagede først i går, at den var i blomst, i dag gik jeg lige forbi, på den anden side af hegnet, sikken en duft.
flot ser det ud i skoven med så fine liljer
Roserne (billeder fra dagen før regnen)
 Aprikola
 Crocus Rose
 Jude the Obscure
 King´s Macc
 Mme Louis Levique
 flot kombi, rosen er Bonita Renæssance
 Pirouette som gror op i figentræet
 Sally Kane
 og smuktduftende Wollerton old Hall står med en fin blomstring den sidste dag i juli
Tirsdag havde vi besøg af Citronsommerfuglen, og jeg var heldig at få et billede. Det er en hun, derfor er den ikke så kraftig i farven.
Så fik vi taget hul på den sidste sommermåned, men mon ikke vi får mange gode sommerdage endnu. I dag har det dryppet hele formiddagen, så jeg fik for en gang skyld gjort lidt rent :)
Dejlig dag og måned til jer. 

23 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth
    Ja, hvor var det skønt med noget regn, selvom jeg måtte vente til dagen efter! Her har det også dryppet hele formiddagen, men nu er det holdt op, og der en dejlig, behagelig temperatur - rigtig velegnet til havearbejde 😊 Formiddagen gik også her med rengøring, så det ikke skulle gøres i godt havevejr. Det er dejlige billeder med regndråber, du viser, og det er tydeligt, at vores haver nyder at have fået rigtig vand og i tilpas mængde. Også skønt at slippe for at rende rundt med haveslangen i flere timer! Mon Jas har Aprikola? Mangler en god orange til mit regnbuebed. Dine liljer er helt overdådige, og duften er skøn ude, men ikke inde, synes jeg. Hvor gamle skal liljerne være, før de kan deles? Og kan man se det på dem, eller skal man have gravet dem op?
    Flot klematis og skønne roser 😊
    Fortsat god dag til dig!
    Knus Minda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Ja nu er du glad, det forstår jeg godt, jeg er ved at kigge på det forskellige, men så kom der tunge regndråber.
      Jeg har i hvert fald købt Aprikola hos ham, så det håber vi. Ja liljerne skal blive udenfor. Man kan ikke helt se, om de kan deles, men de skal have stået et par år, før de kan.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  2. Hej Lisbeth

    Tillykke med den gode regn - så klarer du dig lidt et par dage:)
    Og sådan er det jo super med regn om natten!
    Lækre liljer du viser, Det er et godt liljeår!

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Tak for det, ja der kan da gå et par dage nu, og det er fint, at det kommer om natten.
      Ja det er bestemt et godt liljeår.
      Tak i lige måde.

      Slet
  3. Her blev det til 10 mm - og haven trængte, så det er fint. I dag truer det lidt med skyer, men endnu er det ikke blevet til noget. Vi har feriebørn, så der er ikke blevet tid til haven. Til gengæld har jeg bagt pandekager og en frugttærte - temperaturen er tilpas til den slags sysler!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Godt I også fik, når nu I trængte. Der er kun kommet dråber her i dag, men de var store.
      I dag var det bedre vejr til at stå over gryderne, der var nok nogle, der blev glade for både pandekager og frugttærte.

      Slet
  4. Stylter...! Jeg siger det igen: Du er NØDT til at have et par havestylter, så du ikke overser dine tårnhøje og frodige liljer - og duften.
    Det er skønne billeder af regnfyldte blomster, du viser. Der er ikke noget bedre efter tørke. Vores regnmåler løb over, så vi kunne kun se, at vi havde fået over 50 mm i Ebeltoft. En af vores venner her i byen målte 64 mm. Og vi har fået 5 mere i formiddags. Jeg skal ikke vande... Jeg skal ikke vande...
    Det bliver en dejlig august - det håber jeg også det bliver på Samsø :-)
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja det siger du jo, men jeg tror nu ikke, at jeg kan gå på stylter :) den jeg overså var knap så høj.
      Ja det var godt med noget vand, men for en gang skyld kunne vi slet ikke følges med Ebeltoft. Vi fik kun 3 i formiddags. Godt du ikke skal vande, jeg springer også over et par dage, men helt så længe som dig, kan jeg nok ikke, der er ikke udsigt til mere her iflg. DMI.
      Kh Lisbeth

      Slet
  5. Til lykke med regnen - den trængte I til. Liljerne ser nu ikke ud til at have. De står utroligt flot.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Marie
      Ja det var dejligt, jorden sugede den til sig, men liljerne tror jeg heller ikke trængte.

      Slet
  6. Åh ja regndråber på blomster og blade, hvilket herligt syn. Godt I osse fik noget regnvand,, vi fik 28mm siden tirsdag aften. Stille og roligt, med alm gråvejr indimellem, så det har tid til at sive ned og ikke fordampe. Dejligt.
    Hvornår kan man dele liljer?? Jeg har en der har nu 8 stilke, og kunne godt tænke mig at dele den, men jeg har ikke turdet. Men på et tidspunkt bliver den vel for tæt.
    Citronsommerfugle er så smukke, sjovt nok ser vi dem næsten kun i foråret og forsommeren. Sjældent nu.
    Spændende om vi får mere vand.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja det er skønt med regndråber på blomster og blade, især når vi længe har ønsket os det Dejligt for jer, at I endelig fik noget, og I fik endda meget mere end os.
      Liljer deles i september. Se her hvad Karsten har skrevet om liljedeling https://g2karsten.blogspot.com/2012/10/liljerne-skal-emigrere.html
      Vi har aldrig før været så tætte på en citronsommerfugl.
      Vi er ikke lovet mere vand.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  7. Din roser med regndråber er helt utroligt smukke! Dejligt at du fik regn. Her har vi også fået - det er blevet til 20 mm siden i går morges.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Gitte
      Ja jeg er glad for regnen, vi fik så ikke så meget som jer, men 18 fik vi i alt, så det er næsten lige så godt :)

      Slet
  8. Hej Lisbeth
    Ja det er svært at få armene ned igen, oven i det 17mm vi fik natten til onsdag kan lægges 8mm som vi fik igår sidst på dagen/aften. Jeg hørte at der idag havde være skybrud i Odense , men der fik vi ikke en dråbe. De byger har vidst være meget lokale.
    Tænk at vi nærmest er lykkelige over regnvåde planter, det er jo ikke sådan det plejer at være :-)
    Især er roserne meget smukke med dråber. Nu kan solen så godt komme og skinne på dem de næste dage. Det kan vi jo også godt li’.
    Vi har også haft besøg af Cironsommerfugle, men jeg kunne ikke få nogle af dem til at sidde stille så længe at håbet kunne nå at få et billede.
    Så er jeg endelig nået til sidste arbejdsdag inden ferie. Det er også ved at være tiltrængt.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det forstår jeg godt, du har også fået meget mere end mig, jeg har kun fået 18 ialt, men pyt ukrudtet gror alligevel også i den grad. Ja roserne er smukke med regndråber, og bagefter med sol på. Her kom solen sidst på eftermiddagen, aftenen har været fin, så jeg har været ude til kl. 21.
      Citronsommerfuglen er svær at få til at sidde stille, men jeg var heldig.
      Dejligt med ferie, håber du må få en god ferie.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  9. Selv om jeg hader regn, så er billeder med blomster og regndråber bare de smukkeste.
    Her har ikke regnet siden middag. Så jeg har været ude. Var da også ved at dø over at være lukket inde pga. kraftig regn.
    Sov godt søde

    Klem
    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Charlotte
      Ja du er ikke meget for regn, hos os var det ret nødvendigt, og så kunne jeg glæde dig med blomster med regndråber. Jeg kom også først ud i eftermiddags, så bliver man som en løve i et bur :)
      Tak i lige måde kære

      Klem

      Slet
  10. Hej Lisbeth

    Vakre roser med regndråper. Du er da heldig som fikk så mye, og Lisbeth fikk enda mer. Det må være deilig å få vanningspause :)
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Tak skal du have, ja det var dejligt med de 15 mm, 50 ville have været rigeligt på en gang.
      Klem

      Slet
  11. Good morning dear Lisbeth,
    Great to see how your garden is showing it's beauty. I am so greatfull that the heat is gone overhere. It's sad to see that the hydrangya's had a very bad time. The strange thing is that even watering the garden did not help. Leaves and flowers were burned by the hot air. Well enough complainments we've had finaly some welcome rain and more will come in today!! It makes me happy to hear the sound of the rain on the windows (fun).
    Have a wonderful weekend ahead.
    Rosehugs Marijke

    SvarSlet
  12. Hello dear Marijke
    Yes it was too warm I agree in that. Only water from clouds can water the plants and we at last got some rain. We really enjoy that soud of rain :)
    Same to you
    Rosehugs Lisbeth

    SvarSlet