torsdag den 19. januar 2012

Fortsættelse af føljetonen

Der er måske ikke så meget at sige til sådan en historie, men jeg synes, det kan være sjovt at fortælle om de steder jeg har boet og om hvor lang tid, det varede, inden jeg begyndte at interessere mig for have. Det tog meget lang tid, sådan ca. 32 år.
Flere har også vist interesse for fortsættelsen, den kommer her:

I 1969 flyttede fra mit dejlige barndomshjem, jeg købte en ejerlejlighed i Odense, så var der ikke langt hjem til Bakken. Her var naturligvis ingen have til, men der var da en altan. 1969 var også året, hvor jeg mødte prinsen på den hvide hest. I 1970 giftede vi os og holdt bryllup i loen hjemme hos mine forældre.
I 1971 købte vi vores første hus, det lå i Brylle på Fyn
Et fint lille parcelhus med stor have og masser af roser. Hvis I ser nærmere efter, kan I se roserne under vinduerne i venstre side af huset. Jeg tror virkelig haven var det sælgende pars stolthed. Vi var da også vældig stolte af både den og huset, men at den også skulle passes, ja det havde vi ikke fattet en brik af. Vi var 22 og 23 år gamle, prinsen læste og jeg arbejdede på kontor. Så vi havde da slet ikke tid til have, og det endte med, at min far måtte lege manden med leen, for end ikke græsplænen blev slået, pinligt.

Efter to år i det hus havde prinsen overstået sin eksamen og ville nu på Nr. Nissum Seminarium. Så vi solgte huset og flyttede til Lemvig. Her købte vi dette hus:
Et gammelt hus, heldigvis kun med en lille have til, for den blev selvfølgelig heller ikke passet. Det eneste jeg husker fra den have var nogle floks, som duftede så dejligt. Så hver gang jeg lugter til en floks, mindes jeg det gamle hus i Lemvig. Huset havde meget charme, og så havde det også udsigt til både byen og vandet, idet det lå lidt højt. Det var en meget smuk udsigt , vi holdt også meget af at bo i Vestjylland og tæt ved Vesterhavet.

Her boede vi kun et år, seminariet var ikke lige sagen for prinsen, men lærer blev han alligevel.
Efter et svinkeærinde til Finderup ved Viborg gik turen i 1975 videre til Samsø. For vi havde begge været så heldige at få arbejde på en efterskole. Prinsen som lærer uden papirer, det kan man godt på en fri skole, og jeg et halvdagsjob på kontoret. Det var glade tider, det første år boede vi i et lejet hus i Tranebjerg. Heller ikke her blev der udvist den store haveinteresse, men nu var huset og haven jo heller ikke rigtig vores ;o)
I 1976 købte vi et hus i Østerby, et hus med en temmelig stor grund, men vi havde jo travlt på efterskolen, så nej ingen særlig haveinteresse opstod, men græsplænen blev da slået, og så kom der da også lige tre drenge til, hvem tænker så på have.
Jeg har desværre ingen billeder af huset før 1988.
Her ser I lidt af huset og min yngste og morfar.
Men så rodede prinsen os ind i noget nyt, så haven forsvandt til fordel for dette her:


Vi overtog det lokale busselskab og så var der heldigvis ikke så meget plads tilbage i haven, busserne og børnene skulle jo passes, så pyt med haven. Men plænen blev slået.
I 1992 var der ikke plads til både os og busser på matriklen, så vi flyttede et par km. mod øst til Besser.
Vi lejede et hus af en af vores chauffører. Det var et dejligt hus, beplantningen rundt om vinduerne er vindruer. Det var nu ikke mange af dem, der blev modne, men det ser da godt ud.
Her begyndte jeg så småt, meget småt at interessere mig for haven. Jeg tog i hvert fald et hakkejern i hånden en gang imellem. Ejeren som også var naboen havde havetraktor, så drengene sørgede for, at plænen blev slået.

I 1993 efter 22 års ægteskab tog prinsen sit gode tøj og forlod Samsø og drengene og mig. Det var vi helt enige om, så jeg fortsatte som singel i Besser, og drengene pendlede til Sønderborg ca. hver 3. weekend.

I 1995 mødte jeg Bent, som flyttede ind her for en kort bemærkning. Han synes nu ikke, det var sagen at bo i Besser, så vi købte sammen et hus i Tranebjerg.

Der er heller ikke mange billeder af det hus, dette blev taget på min 50 års fødselsdag.
Ikke noget godt billede af haven, men den var egentlig ok, det eneste der manglede var interessen for haven, men den var på vej, og græsset blev slået omhyggeligt, for nu var det Bent, der stod for det. Jeg forsøgte mig stadig med et hakkejern sådan i det små. I 1997 blev vi gift og i 1998 lærte jeg Ida at kende, til nye læsere kan jeg fortælle, at Ida har lavet tegningen til min have. Jeg begyndte at gå til akvarelmaling hos Ida, der lærte jeg en masse om farver og farvesammensætninger, det har jeg haft meget gavn af i forbindelse med min have. Senere var jeg flere gange ude og se hendes have, jeg kørte for hende, når hun skulle købe planter, puha hun brugte mange penge på planter. Jeg var rystet i min grundvold.
Huset i Tranebjerg var et dejligt hus, vi holdt meget af det, men ikke af beliggenheden. Det lå lige ud til fortovet, hvor alle kunne glo ind af vores vinduer. Haven lå til den anden side, men ikke langt derfra var der et værtshus, hvor fulde folk sad på dejlige sommeraftener og kæftede op. Det var ikke lige os.
Det lykkedes os at sælge huset i 1999, gudskelov for vi havde allerede købt dette her:
Sådan så det ud, da vi købte det, ikke noget at skrive hjem om, men vi fandt roen her. Her var dejligt stille og ikke langt til byen eller til vandet. Stedet var lige os, så vi gik i gang med at renovere: nyt tag, nye vinduer, tilbygning med bryggers, ja vi tog det hele på en gang, da vi var færdige var det noget småt med pengene, men vi har ikke fortrudt et eneste øjeblik, for her er vores paradis.



Sådan ser huset ud i dag, der er da sket noget siden da.
Her var ingen have stort set, men det blev der. Undervejs kom haveinteressen buldrende og med stor hjælp fra Ida og Bent fik jeg opbygget min have dvs. den del, der er lige rundt om huset. Senere i 2002 købte vi en brakmark som lå ved siden af, i den fik vi lavet en skøn have, og nu bruger jeg alt min fritid i den, og jeg nyder hvert sekund for nu er det blevet MIN helbredende have. For hvem tænker på smerter og dårligdomme, når man går rundt i sådan en skøn have, hvor alferne dagligt flyver rundt med tryllepulver, så planterne gror ekstra godt:o)
Hvis du har lyst til at læse mere om tilblivelsen af haven, kan du læse her, der er 1. afsnit af Høneballehavens historie, der er i alt 8 afsnit, de fleste af afsnittene er i september måned. 

Billeder fra haven og min lille skov.
Hvis du efter at have set dette indlæg får lyst til at se min have IRL, ja så har du muligheden den 19. maj se her
I ønskes en god aften

23 kommentarer:

  1. Også disse minder er rare at læse. Eventyret med den rigtige prins er jo begyndt.
    Hilsen Skipper

    SvarSlet
  2. Det er vel nok en dejlig historie. Hold nu op hvor har du flyttet dig mange gange. Troede du ALTID havde været haveglad. Og så har du fået en dejlig have med små alfer. Dem vil jeg glæde mig til at se! Ja og en dejlig mand med i købet. En rigtig tåreperser, Lisbeth.
    Skønt hus I har fået, glemte jeg helt. Havehilsner og stort smil......

    SvarSlet
  3. Jeg nød også din historie, og de spændende billeder du havde 'krydret' den med.
    Det var sjovt at se jeres hus før I byggede det om. Jeg tror egentlig nærmest at jeg troede at det var helt nybygget. Det ser ud til at være et virkeligt flot og lækkert hus, så jeg kan godt forstå at I nyder det. Og ikke mindst pga. din skønne have :-)

    SvarSlet
  4. En dejlig føljeton, på din dejlige historie. Man bliver virkeligt revet med.
    Det er ret utroligt at din haveinteresse, først kom til udtryk, for så relativt, kort tid siden.
    Man skulle jo tro du var født med alle haveredskaberne i hånden, så skøn som din have er.
    Sikke en fantastisk udvikling. Både med haven, men også i dit liv. Tak fordi du delte dit eventyr med os.

    God aften til dig og til Bent

    SvarSlet
  5. Hej Skipper
    Tak for din kommentar, den er jeg rigtig glad for, der kan jo være nogen, som synes det er lidt for privat på en haveblog, men det var sjovt at skrive om.
    Hej Bente
    Jeg er glad for du kan lide min historie, den er nok lidt speciel med alle de gange jeg har flyttet. Det er såmænd kun et lille hus, men vi er glade for det.
    Hej Hanne
    Ja det lille hus var sjovt at se igen, i forhold til det virker det nu lidt pompøst, når man ser ude billeder af det, men indeni er det som folks huse er flest, ikke noget pralende, det var der ikke råd til. Vi har f.eks kun et lille badeværelse, og det blev først lavet pænt med fliser nogen år senere. Vi turde ikke bruge flere penge :o)Men huset passer godt til os to, og der er da også en seng og et værelse til hver af drengene, når de er hjemme. Det kommer nok til at knibe mere, hvis de kommer hjem med børnebørn.
    Hej Karina
    Jeg er glad for, du kan lide min historie. Nej jeg er ikke født med haveredskaberne i hånden, det kan man ikke sige, men jeg er vild med haven nu.
    Jeg føler mig ikke som en 62 årig, men med alt det der er sket i mit liv, tja så må jeg jo mindst være 62 :o)
    Det var en fornøjelse at dele mit eventyr med jer, når jeg får så dejlige kommentarer.
    Kh til jer alle
    Lisbeth

    SvarSlet
  6. Hej Lisbeth,
    Tak for en dejlig beretning om hvordan du endte på Samsø. Din haveinteresse har nok ligget i baggrunden og slumret..
    Hilsen til Bent og alle have-alferne.

    SvarSlet
  7. Tak for anden del af din historie... din livshistorie nærmest :o)
    Det er spændende læsning... føler næsten jeg kender dig lidt bedre nu ;o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
  8. Åh, Lisbeth, det var et dejligt indlæg!
    Ja, som du skriver, lidt privat, men vi er jo almindelige mennesker med hver vores egen historie, og jeg synes det giver en blog meget mere sjæl, at man kan mærke at der er et menneske bag ordene, og ikke en robot...
    Tak for det - og i øvrigt sjovt, som interessen for have kommer snigende :-) Ikke det værste, man kan blive ramt af ;-D

    SvarSlet
  9. Hej Anne
    Selv tak og tak for hilsen til Bent og have-alferne, jeg giver den videre :o)
    Hej Bettina
    Selv tak og tak fordi du synes om den, du må gerne kende mig lidt bedre, og hvis du vil kende mig endnu bedre, kan du jo komme med d. 19.5. :o)

    SvarSlet
  10. Hej Line
    Hvor er jeg glad for, at du kan lide mit indlæg og har den holdning til det, som du har. Jeg synes, vi er mange som kender hinanden rimeligt igennem bloggene, så kan vi godt komme ind bag ved, men mange kommenterer ikke, så de synes nok, det er for privat.
    Ja haveinteressen kommer snigende, men dog noget tidligere for dig :o) men jeg er glad for at den endelig er kommet til mig.

    SvarSlet
  11. Dejligt indlæg. Hvor har du dog oplevet meget. Heldig at have så mange gode billeder fra de steder hvor du har boet.
    Smuk have du har fået lavet.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
  12. Tak Aase
    Jeg er glad for din kommentar og fordi du kan lide mit indlæg :o)

    SvarSlet
  13. Hold da op, Lisbeth, det var noget af nogle indlæg, du her har lavet :-)

    Hvor er det skønt at læse, og gården på Fyn - Munkebo bakke - ser helt, helt vidunderlig ud.

    Du har da godt nok boet nogle forskellige steder!! Sikke en energi, det må kræve af én.

    Sjovt nok var det netop haven, som jeg tonsede rundt i, da jeg havde mit tidligere arbejde, der var ret stressende og krævende (og jeg arbejdede mange timer), men når jeg kom hjem i haven og gang i spaden, slappede jeg helt af :-)

    Tak for synet og historien - det var meget interessant. Det er da også mange år, du har boet på Samsø efterhånden! ;-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  14. Hej Marlen
    Ja det har du ret i, men du fik jo sat noget i gang :o)
    Du må prøve en tur derop på Munkebo Bakke, nu er der tomt. Vi flyttede min mor på plejehjem 1.5. og hvor hun savner det, men det forstår man jo godt.
    Ja jeg har boet mange steder, men nu gider jeg heller ikke flytte mere. Tænk hvis jeg skulle flytte fra min have.
    Når vi går i haven, finder vi ro og glemmer stress.
    37 år har jeg boet på Samsø her til 31.5. Det er da godt nok mange år.
    Jeg synes, at det var vigtigt, at du fik læst især den første historie, du har jo lidt forudkendskab med julekortene, altså kun lidt :o)Så kan du i hvert fald se, hvor de kommer fra.
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
  15. Nå, havde lige skrevet en lang besked, som forsvandt - min egen skyld.

    Ja, det må være underligt, at din bor ikke længere bor på Munkebo Bakke, når hun har boet der så mange år. Og måske også lidt trist for hende. Men sådan er livet jo.

    37 år er godt nok også mange år. Der er også skønt på Samsø. Vi talte om at flytte derover for ca. 10 år siden.

    Jeg tænkte nemlig også på julekortene, da jeg læste dit første indlæg. Jeg nyder meget at læse de julekort :-)

    Rigtig god weekend :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  16. Hej Marlene
    Ærgerligt med det indlæg, der blev væk. Gik jeg glip af en hel masse?
    Ja det er meget trist for min mor, men hun bliver passet godt og kan ikke klare sig selv længere. Men det er underligt, at vi ikke har noget at gøre deroppe mere.
    37 år er længe ja. Det var godt I ikke flyttede herover for 10 år siden, det havde blevet for dyrt i færge, hvis I skulle til plantemarked et par gange om ugen i foråret.
    Jeg er glad for, at du nyder julekortene.
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
  17. Kære Lisbeth, hvor er det underholdende at læse din historie og til det med haveinteressen vil jeg sige bedre sent end aldrig, for se en skøn tid du har nu og som Alfons Åberg siger "Alting til sin tid" haha:O)

    SvarSlet
  18. Tak Lisbeth, jeg er glad for, at du synes min historie var underholdende. Og med alt det flytteri har jeg jo heller ikke haft tid til havearbejde ;o) men nu nyder jeg det til gengæld.

    SvarSlet
  19. Nej, der stod ikke meget andet end det, jeg skrev, men jeg klikkede vist lidt for hurtigt, og så gik det tabt ;-)

    Ja, det må være en underlig følelse, at I ikke "hører til" på Munkebo Bakke mere - efter så mange år. I har selvfølgelig dejlige minder, men alligevel en lidt trist tanke, synes jeg. Men sådan er livet jo.

    Nå ja, færgen - den havde jeg ikke lige tænkt på. Så havde vi nok ikke taget på så mange plantemarkeder.

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  20. Spændende at I sådan selv har bygget haven op.

    Ja jeg tabte da også pusten undervejs, hold fast hvor du har flyttet rundt.

    SvarSlet
  21. Hej Hanne i Tilst
    Ja det er spændende en skam du ikke kan komme med over og se den d. 19. men måske en anden gang.
    Ja jeg har flyttet meget, men nu bliver jeg her i mit paradis :o)

    SvarSlet
  22. Очень интересная история. У вас очень красивый сад. Фотографии тоже очень красивые. Спасибо.

    SvarSlet
  23. Tak for din hilsen på min blog, den var jeg glad for.
    Спасибо за Ваши поздравления на моем блоге, это был я рад.

    SvarSlet