Fortsættelse af føljetonen

Der er måske ikke så meget at sige til sådan en historie, men jeg synes, det kan være sjovt at fortælle om de steder jeg har boet og om hvor lang tid, det varede, inden jeg begyndte at interessere mig for have. Det tog meget lang tid, sådan ca. 32 år.
Flere har også vist interesse for fortsættelsen, den kommer her:

I 1969 flyttede fra mit dejlige barndomshjem, jeg købte en ejerlejlighed i Odense, så var der ikke langt hjem til Bakken. Her var naturligvis ingen have til, men der var da en altan. 1969 var også året, hvor jeg mødte prinsen på den hvide hest. I 1970 giftede vi os og holdt bryllup i loen hjemme hos mine forældre.
I 1971 købte vi vores første hus, det lå i Brylle på Fyn

Et fint lille parcelhus med stor have og masser af roser. Hvis I ser nærmere efter, kan I se roserne under vinduerne i venstre side af huset. Jeg tror virkelig haven var det sælgende pars stolthed. Vi var da også vældig stolte af både den og huset, men at den også skulle passes, ja det havde vi ikke fattet en brik af. Vi var 22 og 23 år gamle, prinsen læste og jeg arbejdede på kontor. Så vi havde da slet ikke tid til have, og det endte med, at min far måtte lege manden med leen, for end ikke græsplænen blev slået, pinligt.

Efter to år i det hus havde prinsen overstået sin eksamen og ville nu på Nr. Nissum Seminarium. Så vi solgte huset og flyttede til Lemvig. Her købte vi dette hus:

Et gammelt hus, heldigvis kun med en lille have til, for den blev selvfølgelig heller ikke passet. Det eneste jeg husker fra den have var nogle floks, som duftede så dejligt. Så hver gang jeg lugter til en floks, mindes jeg det gamle hus i Lemvig. Huset havde meget charme, og så havde det også udsigt til både byen og vandet, idet det lå lidt højt. Det var en meget smuk udsigt , vi holdt også meget af at bo i Vestjylland og tæt ved Vesterhavet.

Her boede vi kun et år, seminariet var ikke lige sagen for prinsen, men lærer blev han alligevel.
Efter et svinkeærinde til Finderup ved Viborg gik turen i 1975 videre til Samsø. For vi havde begge været så heldige at få arbejde på en efterskole. Prinsen som lærer uden papirer, det kan man godt på en fri skole, og jeg et halvdagsjob på kontoret. Det var glade tider, det første år boede vi i et lejet hus i Tranebjerg. Heller ikke her blev der udvist den store haveinteresse, men nu var huset og haven jo heller ikke rigtig vores ;o)
I 1976 købte vi et hus i Østerby, et hus med en temmelig stor grund, men vi havde jo travlt på efterskolen, så nej ingen særlig haveinteresse opstod, men græsplænen blev da slået, og så kom der da også lige tre drenge til, hvem tænker så på have.
Jeg har desværre ingen billeder af huset før 1988.

Her ser I lidt af huset og min yngste og morfar.
Men så rodede prinsen os ind i noget nyt, så haven forsvandt til fordel for dette her:

Vi overtog det lokale busselskab og så var der heldigvis ikke så meget plads tilbage i haven, busserne og børnene skulle jo passes, så pyt med haven. Men plænen blev slået.

I 1992 var der ikke plads til både os og busser på matriklen, så vi flyttede et par km. mod øst til Besser.

Vi lejede et hus af en af vores chauffører. Det var et dejligt hus, beplantningen rundt om vinduerne er vindruer. Det var nu ikke mange af dem, der blev modne, men det ser da godt ud.
Her begyndte jeg så småt, meget småt at interessere mig for haven. Jeg tog i hvert fald et hakkejern i hånden en gang imellem. Ejeren som også var naboen havde havetraktor, så drengene sørgede for, at plænen blev slået.

I 1993 efter 22 års ægteskab tog prinsen sit gode tøj og forlod Samsø og drengene og mig. Det var vi helt enige om, så jeg fortsatte som singel i Besser, og drengene pendlede til Sønderborg ca. hver 3. weekend.

I 1995 mødte jeg Bent, som flyttede ind her for en kort bemærkning. Han synes nu ikke, det var sagen at bo i Besser, så vi købte sammen et hus i Tranebjerg.

Der er heller ikke mange billeder af det hus, dette blev taget på min 50 års fødselsdag.

Ikke noget godt billede af haven, men den var egentlig ok, det eneste der manglede var interessen for haven, men den var på vej, og græsset blev slået omhyggeligt, for nu var det Bent, der stod for det. Jeg forsøgte mig stadig med et hakkejern sådan i det små. I 1997 blev vi gift og i 1998 lærte jeg Ida at kende, til nye læsere kan jeg fortælle, at Ida har lavet tegningen til min have. Jeg begyndte at gå til akvarelmaling hos Ida, der lærte jeg en masse om farver og farvesammensætninger, det har jeg haft meget gavn af i forbindelse med min have. Senere var jeg flere gange ude og se hendes have, jeg kørte for hende, når hun skulle købe planter, puha hun brugte mange penge på planter. Jeg var rystet i min grundvold.
Huset i Tranebjerg var et dejligt hus, vi holdt meget af det, men ikke af beliggenheden. Det lå lige ud til fortovet, hvor alle kunne glo ind af vores vinduer. Haven lå til den anden side, men ikke langt derfra var der et værtshus, hvor fulde folk sad på dejlige sommeraftener og kæftede op. Det var ikke lige os.
Det lykkedes os at sælge huset i 1999, gudskelov for vi havde allerede købt dette her:

Sådan så det ud, da vi købte det, ikke noget at skrive hjem om, men vi fandt roen her. Her var dejligt stille og ikke langt til byen eller til vandet. Stedet var lige os, så vi gik i gang med at renovere: nyt tag, nye vinduer, tilbygning med bryggers, ja vi tog det hele på en gang, da vi var færdige var det noget småt med pengene, men vi har ikke fortrudt et eneste øjeblik, for her er vores paradis.

Sådan ser huset ud i dag, der er da sket noget siden da.
Her var ingen have stort set, men det blev der. Undervejs kom haveinteressen buldrende og med stor hjælp fra Ida og Bent fik jeg opbygget min have dvs. den del, der er lige rundt om huset. Senere i 2002 købte vi en brakmark som lå ved siden af, i den fik vi lavet en skøn have, og nu bruger jeg alt min fritid i den, og jeg nyder hvert sekund for nu er det blevet MIN helbredende have. For hvem tænker på smerter og dårligdomme, når man går rundt i sådan en skøn have, hvor alferne dagligt flyver rundt med tryllepulver, så planterne gror ekstra godt:o)
Hvis du har lyst til at læse mere om tilblivelsen af haven, kan du læse her, der er 1. afsnit af Høneballehavens historie, der er i alt 8 afsnit, de fleste af afsnittene er i september måned. 

Billeder fra haven og min lille skov.
Hvis du efter at have set dette indlæg får lyst til at se min have IRL, ja så har du muligheden den 19. maj se her
I ønskes en god aften