Barndomsminder fra Munkebo Bakke

Bolden er givet op til barndomsminder om haveglæde og andre hyggelige ting.
Jeg er født og opvokset på Munkebo Bakke, jeg er overbevist om, at det er en af de smukkeste steder på Fyn. Bakken er 58 meter og ligger mellem Odense fjorden og Kerteminde fjorden. I godt vejr findes ikke skønnere udsigt. Det var nu ikke noget, jeg skønnede på som barn, det lå jo bare der uden for vinduerne, ikke noget usædvanligt i det.

Min far drev gården på 30 tdr. land, nærmeste nabo var restaurant Bakken, som blev drevet af min faster og onkel. I baggrunden ses det gamle tårn, som blev bygget af Niels Hansen min oldemors mand.
Restauranten var bygget i funchis stil, desværre brændte den i 1987, den er ikke blevet genopført.
Min far var meget haveinteresseret, jeg tror han skulle have været gartner i stedet for landmand. Inden jeg blev født, havde han lavet den smukkeste have, jeg husker endnu, når han tog os ved hånden og gik ud og viste os den. Der var et stort smukt japansk kirsebærtræ, mit første bekendskab med sådan et træ. Desværre fik min faster og onkel den have, og den groede til i ukrudt. Så min far måtte nøjes med den smule have, som var lige rundt om gården.
Hvert forår hjalp jeg ham med at så diverse frø, der var også en frugtplantage som han en årrække prøvede at ernære os med, men i det lange løb gik det ikke. Jeg lærte alle æblesorterne ( Lord Lamborn, Belle de Boskop, Pederstrup, Bramley osv) at kende, han kunne alle navnene på æbletræerne, og de lantinske navne på træer og buske. Senere anskaffede han sig også nogle rhododendron, de er der endnu, og jeg har ofte haft gødning med og gødet dem de sidste år.
I haven var der også frugtbuske, så når der var grønne stikkelsbær gik min bror og jeg i gang med at spise dem, de modne ville vi ikke have, de skulle snerpe munden sammen, ellers var de ikke gode.
Efter stikkelsbær modnedes morellerne. Vi havde et skønt træ i hønsegården, hvor vi kravlede op og sad på hver sin gren og gnaskede i os. Der var også moreller i frugtplantagen, de var senere modne end dem i hønsegården. I haven var der også pæretræet og et sveskeblommetræ, uhm de bedste blommer.

I frugtplantagen var der også nøddetræer, både min bror og jeg er vilde med hasselnødder, så de blev fortæret med stor fornøjelse. Den dag i dag har vi ikke mistet interessen for nødder. Naboen vores faster og onkel havde et valnøddetræ, det var også spændende, men forbuden frugt for os, det stoppede os nu ikke, så meget mere spændende var det at snige sig derover og gå på nøddeskud :o)

Ved siden af gården lå et gammelt udsigtstårn, hvor vi tjente en skilling på at opkræve entre af dem, som gerne ville op for at nyde udsigten. Det tårn jeg viser her er fra 1993 skænket af A.P Møller fonden. Fra tårnet kan man selvfølgelig se vand til begge sider, Storebæltsbroen og ikke mindst Samsø og meget andet.

Nemlig Lindøværftet, det er nok grunden til at A.P. Møller fonden har skænket tårnet.

Barndomshjemmet set fra den anden side

Her er der udsigt over Kerteminde Fjord

Og Odense fjorden, aller bagerst skimter man Samsø og vindmøllerne foran.
Jeg havde ikke nogen bedsteforældre med have, som jeg kunne besøge i ferierne. Min mormor og morfar boede i Kerteminde, de havde et to familieshus med en lille baggård til, så der var kun en lille græspæne og nogle liggestole, som vi altid skulle prøve at slå op, når vi besøgte dem om sommeren. Jeg har også ferieret derude, der var ikke langt til vandet, så det var altid spændende at komme ud og bade.
Min farfar døde i 1942 og min farmor boede sammen med mine forældre indtil hun døde i 1966. Min mor var kun 21, da hun flyttede ind på gården til en svigermor og hendes mor, gisp. Det var ikke altid sjovt, kan I nok regne ud, hverken for min mor eller min farmor. Min oldemor døde samme år, som jeg blev født, det var 5 år med to gamle koner i huset. Dvs. min farmor var ikke gammel lidt ældre end jeg er nu, men for min 21 årige mor var hun jo gammel.
Barndomshjemmet står endnu, men min mor er flyttet på plejehjem, hun savner stadig hjemmet, men kan ikke klare sig selv mere.

her kan I læse en artikel om hende, skrevet i 2008.

Se det var lidt om mine barndomsminder, i morgen skriver jeg lidt om, hvordan interessen for have kom til mig meget senere i mit liv.