onsdag den 18. januar 2012

Barndomsminder fra Munkebo Bakke

Bolden er givet op til barndomsminder om haveglæde og andre hyggelige ting.
Jeg er født og opvokset på Munkebo Bakke, jeg er overbevist om, at det er en af de smukkeste steder på Fyn. Bakken er 58 meter og ligger mellem Odense fjorden og Kerteminde fjorden. I godt vejr findes ikke skønnere udsigt. Det var nu ikke noget, jeg skønnede på som barn, det lå jo bare der uden for vinduerne, ikke noget usædvanligt i det.

Min far drev gården på 30 tdr. land, nærmeste nabo var restaurant Bakken, som blev drevet af min faster og onkel. I baggrunden ses det gamle tårn, som blev bygget af Niels Hansen min oldemors mand.
Restauranten var bygget i funchis stil, desværre brændte den i 1987, den er ikke blevet genopført.
Min far var meget haveinteresseret, jeg tror han skulle have været gartner i stedet for landmand. Inden jeg blev født, havde han lavet den smukkeste have, jeg husker endnu, når han tog os ved hånden og gik ud og viste os den. Der var et stort smukt japansk kirsebærtræ, mit første bekendskab med sådan et træ. Desværre fik min faster og onkel den have, og den groede til i ukrudt. Så min far måtte nøjes med den smule have, som var lige rundt om gården.
Hvert forår hjalp jeg ham med at så diverse frø, der var også en frugtplantage som han en årrække prøvede at ernære os med, men i det lange løb gik det ikke. Jeg lærte alle æblesorterne ( Lord Lamborn, Belle de Boskop, Pederstrup, Bramley osv) at kende, han kunne alle navnene på æbletræerne, og de lantinske navne på træer og buske. Senere anskaffede han sig også nogle rhododendron, de er der endnu, og jeg har ofte haft gødning med og gødet dem de sidste år.
I haven var der også frugtbuske, så når der var grønne stikkelsbær gik min bror og jeg i gang med at spise dem, de modne ville vi ikke have, de skulle snerpe munden sammen, ellers var de ikke gode.
Efter stikkelsbær modnedes morellerne. Vi havde et skønt træ i hønsegården, hvor vi kravlede op og sad på hver sin gren og gnaskede i os. Der var også moreller i frugtplantagen, de var senere modne end dem i hønsegården. I haven var der også pæretræet og et sveskeblommetræ, uhm de bedste blommer.

I frugtplantagen var der også nøddetræer, både min bror og jeg er vilde med hasselnødder, så de blev fortæret med stor fornøjelse. Den dag i dag har vi ikke mistet interessen for nødder. Naboen vores faster og onkel havde et valnøddetræ, det var også spændende, men forbuden frugt for os, det stoppede os nu ikke, så meget mere spændende var det at snige sig derover og gå på nøddeskud :o)
Ved siden af gården lå et gammelt udsigtstårn, hvor vi tjente en skilling på at opkræve entre af dem, som gerne ville op for at nyde udsigten. Det tårn jeg viser her er fra 1993 skænket af A.P Møller fonden. Fra tårnet kan man selvfølgelig se vand til begge sider, Storebæltsbroen og ikke mindst Samsø og meget andet.
Nemlig Lindøværftet, det er nok grunden til at A.P. Møller fonden har skænket tårnet.
Barndomshjemmet set fra den anden side



Her er der udsigt over Kerteminde Fjord
Og Odense fjorden, aller bagerst skimter man Samsø og vindmøllerne foran.
Jeg havde ikke nogen bedsteforældre med have, som jeg kunne besøge i ferierne. Min mormor og morfar boede i Kerteminde, de havde et to familieshus med en lille baggård til, så der var kun en lille græspæne og nogle liggestole, som vi altid skulle prøve at slå op, når vi besøgte dem om sommeren. Jeg har også ferieret derude, der var ikke langt til vandet, så det var altid spændende at komme ud og bade.
Min farfar døde i 1942 og min farmor boede sammen med mine forældre indtil hun døde i 1966. Min mor var kun 21, da hun flyttede ind på gården til en svigermor og hendes mor, gisp. Det var ikke altid sjovt, kan I nok regne ud, hverken for min mor eller min farmor. Min oldemor døde samme år, som jeg blev født, det var 5 år med to gamle koner i huset. Dvs. min farmor var ikke gammel lidt ældre end jeg er nu, men for min 21 årige mor var hun jo gammel.
Barndomshjemmet står endnu, men min mor er flyttet på plejehjem, hun savner stadig hjemmet, men kan ikke klare sig selv mere.

her kan I læse en artikel om hende, skrevet i 2008.

Se det var lidt om mine barndomsminder, i morgen skriver jeg lidt om, hvordan interessen for have kom til mig meget senere i mit liv.

19 kommentarer:

  1. Sikke en dejligt sted du har vokset op.
    Og sikke en god historie at fortælle - Både barndomsmindrene og artiklen om din mor.
    Jeg glæder mig til fortsættelsen i morgen.

    SvarSlet
  2. Uhh en føljeton, det er spændende :o)
    Go fortælling og sikke nogle billeder - skøn natur.

    Ha en go aften...

    SvarSlet
  3. Sikke en hyggelig historie og dejlige billeder.
    Jeg kan godt forestille mig at det må have været hårdt for din unge mor at skulle indordne sig under to gamle 'koner', puha :-)

    SvarSlet
  4. Hej Karina
    Ja det var et rigtig skønt sted at vokse op, jeg er ved at forberede billeder til i morgen :o)
    Hej Bettina
    Ja føljetonen fortsætter i morgen, så må vi se om den bliver lige så god.
    Hej Hanne
    Du har ret, det var ingen spøg for min mor, men har såmænd nok heller ikke været det for min farmor, og måske slet ikke for min far, han blev jo den berømte lus :o)

    SvarSlet
  5. Hej Lisbeth. Tusind tak for to gode indlæg. Først vil jeg skrive, at jeg også har tænkt på at alting helst ikke skal gå for hurtigt. Det er dejligt at have noget at glæde sig til og det er også spændende at gå en runde i haven for at se, om der skulle være nogle forårsløg på vej eller nogle knopper i træerne. Jeg kan se, at vi er noget bagud med løgspirer heroppe i NOrd i forhold til dem på Sjælland. Jeg kan også godt lide disse måneder, hvor man kan planlægge næste sæson, så selvom jeg skriver: Åh kunne det dog bare blive forår, så vil jeg alligevel gerne have, at tingene skal følges rigtigt ad!
    Din barndomshistorie var rigtig interessant. Dig og din bror har da vist haft en god barndom. Jeg kan lige se for mig en pige og en dreng spise nødder i nøddetræet! Måske griber jeg bolden og fortæller om haveinteressen i min barndom, men jeg har godt nok skrevet om hvor min interesse for blomster kommer fra, men det tåler måske nok en gentagelse!

    SvarSlet
  6. Hej Birgitte
    Ja hver ting til sin tid, vi kan godt drømme om forår, og alligevel nyde at slappe af med armchairgardening. Det bedste jeg ved er at liste rundt i haven dagligt, for at se hvor langt det hele nu er nået. Det går der meget tid med de næste mange måneder :o)
    Ja jeg synes da, du skal gribe bolden. Det er ikke så nemt at kommentere på de indlæg, men det er da spændende at læse, hvordan andres barndom har været og hvordan haveinteressen er opstået.

    SvarSlet
  7. Hyggelig historie, jeg ser frem til fortsættelsen.

    Ja Lisbeth, der er let at så de hvide kongelys, men de får først blomster året efter de er blevet sået.

    Mail mig din adresse, hvis jeg skal sende dig nogle frø.

    Kh

    Gitte

    SvarSlet
  8. Ha! Så er du jo fynbo, som mig! Tænkte nok der var noget der.
    En dejlig historie om dit bardoms land. Var også inde og læse din mors søde historie. Kan godt forstå, hvis det har været svært med to ældre kvinder - og skal vi huske på - i en helt anden tidsalder.
    Sikke en skøn udsigt, du har haft som barn, og du fortsætter bare på Samsø. Kan godt forstå det!

    SvarSlet
  9. Hej Bente
    Dejligt med en kommentar, der er så stille på bloggen i aften, endda en kommentar fra en fynbo. Hvor er du fra?
    Ja jeg har haft en fantastisk udsigt, men begyndte desværre først at værdsætte den, da jeg flyttede hjemmefra.
    Ja jeg fortsætter på Samsø kunne ikke leve i en by.

    SvarSlet
  10. Gode billeder. Dejlig historie.
    Rart at have gode barndomsminder.
    Glæder mig til at høre mere i morgen.

    SvarSlet
  11. Min mor er født i Skamby ved Middelfart - senere da min morfar døde (min mor var 7 år) måtte min mormor flytte. Hun flyttede til Skovby - jeg boede der de første to år af min barndom - min far var dengang indkaldt som soldat i Varde. Men det kan jeg ikke huske.
    Det jeg kan huske, er mine skønne ferier hos min mormor sammen med min grandkusine - og vi cyklede 5 km til min moster i Bogense og badede der. Havde også 2 fætre som vi legede med der.

    SvarSlet
  12. sikke en dejlig fortælling,og en skøn barndom , men som barn tænker man ikke ret tit over hvor dejligt man bor ,,glæder mig til fortsættelsen

    SvarSlet
  13. Jeg er meget glad for Lyngby - og så er det tæt på mine to dejlige piger. Den ene bor i Herlev indenfor kommunen og den anden i Allerød (20 min i bil) og dem og mine børnebørn vil jeg ikke undvære. Faktisk er jeg ved at undersøge flybilletter til NY lige nu, det ældste barnebarn bor der som au-pair, og vi tager over og besøger hende nok i næste måned.

    SvarSlet
  14. Sikken en skøn fortælling og hvilket sted og vokse op. Hold op hvor var/er der flot. Det lyder som en rigtig dejlig barndom.

    Mange hilsner
    Lise Lotte

    SvarSlet
  15. Tak for søde kommentarer, det var jeg glad for. Det var et dejligt sted at vokse op med højt til loftet og gode muligheder for at komme ud i naturen, men som sagt har jeg nok ikke skønnet så meget på det før senere i livet. Stemningen var nok også lidt trykket af, at min farmor boede i en stue lige ved siden af køkkenet. Så vi skulle jo passe på, hvad vi sagde og gjorde :o)
    Hej Bente
    Så er det længe siden, du har været fynbo, så du kan nok ikke snakke fynsk med mig :o)når du kommer herover d. 19. Jeg kan ikke skjule mit fynske mål.
    Ja se der har du jo en fordel ved at bo i nærheden af dine børn. Mine gider ikke turen til Samsø, det forstår jeg godt, så jeg ser dem højst 4 gange om året. Heldigvis er mobiltelefonen opfundet, og de er søde til at ringe til mig. Børnebørn har jeg ikke endnu, selvom jeg for længst er gammel nok :o)

    SvarSlet
  16. Tak for en spændende indlæg! Jeg misunder fynboer at de formår at vedligeholde og skabe smukke omgivelser. Og jeg er ligeglad om jeg får jyderne på nakken. I har meget at lære:)))

    SvarSlet
  17. Sikke dejlige minder! Hvor er det en skøn rejse vi erpå når vi mindes. Man går jo ikke og husker på alle de minder til hverdag.
    Tak for historien. Glæder mig til forsættelsen.
    Hilsen Skipper

    SvarSlet
  18. Hej Lisbet, jeg faldt tilfældigt over din blog, ikke fordi jeg har have, men pga. dine barndomsminder som jeg genkender, vi har gået i skole sammen, jeg har også været i det gamle tårn og hjemme hos dig, jeg hedder Bodil, dengang Knudsen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bodil
      Det var da hyggeligt at høre fra dig, håber du kigger forbi igen, så kan du skrive til min mail. Lisbethklastrup@gmail.com
      Det kunne da være sjovt at vide, hvordan det går dig, jeg kan sagtens huske dig og hvor du boede, jeg var da også med dig hjemme et par gange.
      Jeg kan godt forstå, du hurtigt fandt ud af, at det var mig med de billeder jeg har sat ind her :)
      Håber at høre fra dig.

      Slet