onsdag den 27. maj 2020

Træpæoner, iris og rhododendron

Hold da op - det er svært at sortere i billederne. Tilmed har jeg reddet mig en musearm af at sidde og kigge billeder, det er da lidt skørt. Men jeg har svært ved at lade være med at tage billeder og blogge, der er så mange fine motiver nu.
Jeg må lige vise Beauty of Moscow en sidste gang i år, den står fantastisk nu.
Træpæonerne er ikke slut endnu
 her er det den skønne, jeg købte for nogle år siden i Stovby Stauder
og her den fine fra Ole i Grenå, jeg har endnu et par stykker, som ikke har blomstret, så der kommer flere billeder senere.
Jeg har lovet at vise iris, men det bliver kun lige starten på det, for der er ikke helt gang i dem endnu.
 Iris germanica

 denne her er lige sprunget ud, jeg er glad for at se den, for den blå har jeg ikke set de sidste år
Iris sibirica kan I også vente at se flere billeder af
Angel Wings har stået ude i vinter, det har den klaret fint, andre planter har knap klaret det så godt, det kommer jeg ind på en anden gang.
 der er gode lange kig i haven nu

 og her op mod skoven med R. Alexis som frontfigur
nordbedet med R. Lavender Princess og Old Port
den er rigtig kommet til sin ret nu, hvor vi har fjernet cameliaen, der stod og dækkede for den.
 R. makiyak er fyldt med blomster
ja det er R. Percy Wiseman også, flot som den står der i aftensolen
Til slut vil jeg vise nogle af de fine nyvækster:
 R. calophytum har flotte spir men ingen blomster i år
 R. dabaniense er ny i haven med flot nyvækst
 R. Ever Red har heller ikke blomstret, men nyvæksten er flot, så den er tilgivet
Derimod har der været blomster i R. Elisabeth Lochart
 R. makabeanum, som jeg købte sidst jeg var i Rhododendronhaven
her sammen med R. falconary, de er nu kommet ud af pavillionen og blevet sat i skyggen i rex bedet.
 R. pachysanthum
 og samme som hybrid
Solnedgangen efter en skøn dag d. 25., i går var det også et herligt vejr
Vores store kejsertræ blomstrer nu, desværre er det helt oppe i toppen, men Bent fik da taget et billede af den.
I dag går turen udenøs, så jeg svarer ikke lige på kommentarer før sidst på aftenen.
Rigtig dejlig dag til jer.

24 kommentarer:

  1. Der er virkelig meget derude nu - i det hele taget er det en svir at bevæge sig igennem haven med alle de skønne nuancer af grønt, frodigheden og alt det som blomstrer eller er på vej til det. Mine iris blomstrer ikke endnu, men jeg kan da se knopperne.Til gengæld er mine få rhodoer på trapperne. God tur udenøs (dejligt udtryk!)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja det er der, jeg har lige været rundt for at se, hvad der er sket, mens jeg var væk. Uha der var meget igen, men jeg beholdt næsten kameraet i lommen. Det er godt at have noget at glæde sig til, vi havde en fin tur udenøs :)

      Slet
  2. Rigtig god tur til jer i dag. Skønt med en lille udflugt.
    Sikke mange skønne blomster i haven. Altså haven er så fantastisk lige nu.
    Man kan slet ikke få nok af alle de blomster og den enorme vækst.

    Klem og skøn dag
    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Charlotte
      Tak for det, det var en fin lille udflugt.
      Ja man kan ikke få nok af haven nu, så jeg glæder mig til at komme ud i morgen.
      Klem og skøn aften
      Lisbeth

      Slet
  3. Hej Lisbeth

    Flotte sager - Oles pæon-kryds er noget helt særligt!
    Din Rhodo dabaniense kender jeg ikke - kan navnet være fejlskrevet...? - Måske er det den sjældne R. ebianense? Eller den helt nybeskrene R. bainaense??

    Ha en dejlig tur

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja jeg er meget glad for Oles pæon-kryds, men de er længe om at komme i gang med at blomstre, der er kun den ene endnu og så den gule delavayi. Navneskiltet var helt nede ved jorden og ikke ret tydeligt, nærmest jordslået, men her er det rigtige navn R. danbaense http://www.rhododendron.dk/danbaense.html
      Tak det havde vi :)

      Slet
  4. Det ser fint ud altsammen. Ikke underligt, at du har svært ved at vælge fra.

    SvarSlet
  5. Hej Lisbeth
    Ja, du tar bilder av mye fint hos deg! Det må være vanskelig å velge de ut ja :)
    Percy Wiseman er en flott rhodo!
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det er et sandt eldorado, så det er svært at vælge.
      Percy er meget flot ja.
      Klem

      Slet
  6. Hej Lisbeth
    Dejligt med en tur udenøs, når den kan kombineres med spændende besøg. Ikke noget at sige til, at det er svært at undlade at tage billeder med alle de smuksakker rundt omkring i din have, men skyd du bare løs, så vi andre også kan nyde synet 😊 Sikke flotte iris, du viser - dem har jeg ikke rigtig held med. Også flotte rhodoer og fine havekig ud over alt det blomstrende og grønne. Ikke sjovt med musearm - du må nok hellere passe lidt på, selvom det er svært.
    Rigtig god aften til dig!
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Ja det er godt at komme ud og blive luftet, selvom jeg godt kunne undvære sidste del af besøget. Det er svært at lade være med at skyde løs, jeg har allerede været i gang til aften, jeg havde ellers ikke taget kameraet med ud, men jeg måtte ind og hente det. Jeg har jo passe på armen i dag :) indtil jeg kom hjem.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  7. Så dejlige pæoner. Men jeg tror jeg foretrækker de enkle og halvfyldte.
    Og Iris er skønne,, min germanica er fine i år. de blev osse plantet om sidste år. det kniber jo med at finde solrige pladser til dem. Sibirica lader vente på sine blomster. Jeg har truet dem med at hvis de stadig ikke vil blomstre, så ryger de på kompostbunken. Nu er det 3-4 år jeg har dem.
    Det er da ærgerlig Kejsertræet blomstrer så højt oppe. det dufter jo helt fantastisk.
    Hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja smag og behag er forskellig, jeg har også en del enkelte hvide. Godt dine germanica er fine. Du må Sibirica hos mig, de skal nok blomster, jeg har alt for mange. Det er ikke værd at have nogle stående som ikke vil blomstre.
      Bent har stammet kejsertræet så højt op, at vi ikke kan lugte til blomsterne, det er så ærgerligt, det var ellers derfor, jeg ville have det.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  8. åh nej, da ikke en musearm - pas nu på med den.
    Håber I har nydt en dag uden for øen - det er vel altid lidt rart at komme afsted - og så også at komme hjem til din fantastiske have igen.
    Alene i min lille have er der så mange motiver så jeg kan godt forstå at du går amok med cameraet - du skal også bare komme med alle de billeder du orker, det er en ren billedbog :)
    Træpæonerne er godt nok fine.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Jeg ved ikke, om det er en musearm, men det gør lidt ondt.
      Ja vi nød dagen, men det er nu skønt at komme hjem igen.
      Jeg skrev også lige om det med motiverne hos dig, for jeg ved jo, at du ikke kan lade være. Jeg kan sætte mange flere billeder ind, men de skal jo også redigeres.
      Ja træpæoner er flotte.
      Knus

      Slet
  9. Good evening dear Lisbeth,
    Wonderful that your garden is bringing you so many beautiful things to enjoy!!
    Great that the treepeony still brings flowers.
    And great to see your rosebeds!!
    Have a wonderful evening
    Rosehugs Marijke

    SvarSlet
    Svar
    1. Good evening dear Marijke
      Yes there are a lot of beautiful things in my garden so it is stupid to take away from it.
      Wonderful evening to you too
      Rosehugs Lisbeth

      Slet
  10. Hvor er det smukke billeder, Lisbeth - jeg er vild med dine træpæoner.
    Rigtig god bedring med din musearm! Det har jeg også prøvet - det gør forfærdelig ondt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Tak skal du have, dem er jeg også selv vild med.
      Armen har haft lidt pause i dag, så det gør ikke helt så ondt,
      Men tak

      Slet
  11. Hej Lisbeth
    Tænk at du også kan få en arbejdsskade ved at lave blogindlæg :-) ja man troede jo kun at det var noget der skete ude i haven. Nå men der er nok desværre ingen erstatning.
    Kan godt forstå et du er glad for at den blå iris er dukket frem igen. Den er også så fin.
    Angel wings kiggede jeg på nogle gange sidste år men tænk sig jeg købte ingen. Det kan jeg da se er en fejl, den er da lækker. Ja lækker er rhodoerne også om de er i blomst eller i fin nyvækst. Så skønt når en plante kan flere ting.
    Her har det været lidt blæsende og nogle skyer så det har været lidt køligere, det har det nok også været hos jeg, så var det jo tilpas at tage hjemmefra, så du er hjemme i haven til det fine vejr de lover i morgen. I går aftes var jeg i haven og nusse lidt, men i aften var det for koldt, så jeg ser frem til de næste dage og ikke mindst pinsen.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja er det ikke irriterende, jeg troede først, at det var af at luge græs op imellem planterne, men så kunne jeg mærke, at det gjorde mest ondt, når jeg sad med musen, eller når jeg skriver.
      Ja den blå iris er fin, den må gerne blive og komme igen. Jeg mener, der har været en hvid på det sted, men det var ikke en hvid, der dukkede op.
      Ja du må have fat i en Angel Wings, den er fin, det er rhodoerne også enten de blomstrer eller har fin nyvækst.
      Der hvor vi var i dag var det også gråt og blæsende, men Bent har gået rundt i sommertøjet indtil kl. 16.30, solen har skinnet her, siger han. Jeg synes også, det var for koldt at gå rundt derude i aften.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  12. Fin billedserie i lyserøde og blålilla farver. Jeg vælger kejsertræet. Det er smukt, ikke mindst med en blå himmel som baggrund.
    Håber du havde en god tur.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Elna
      Ja kejsertræet er smukt, men det kræver en blå himmel som baggrund, når det er gråt bliver det ikke godt.
      Vi havde en fin tur, ja tak.
      Hilsen Lisbeth

      Slet