onsdag den 26. april 2017

En dejlig dag med sol og næsten ingen vind

 Så mørkt var det mod vest sidst på eftermiddagen, vi fik ikke en dråbe regn eller hagl.
  Skønt morgenen startede med rim i græsset
og på taget af pavillionen er der heldigvis ikke noget, der har taget skade.
Da det var stille vejr, besluttede jeg mig for at tage den lange morgentur, det er to måneder siden, jeg sidst har taget turen, det gik fint, nu er jeg heldigvis helt klar igen, hvilken lettelse.
Jeg tog billeder på turen, vil du med:


 Sølvpopler i udspring


 inde til højre er der en solbærmark
 golfbanen bag ved
 en sø på golfbanen
 golbanen
 Besser kirke
 vores æggebakke :) der hvor vi trillede æg med børnebørnene i påsken
 hjemme igen, ved indkørslen står den smukke mirabelle, som stadig blomstrer
 Pieris med nye skud
 R. Big Smile
 R. Hammer Blue
 R. Lemon Cloud
 er tæt på udspring, så frosten må gerne holde sig væk
R. Split Up
Lidt billeder fra i aftes:







og solnedgangen
Cecil og jeg fik pakke fra Staudemarken i dag, vi havde som sædvanlig delt portoen, her er mine køb, sådan lidt hulter til bulter :) Alle planter så fine ud.
Dendranthema koreanum 'Mei-kyo' Vinterasters 1 L.
Chrysanthemum 'Bronze Elegance'
Cymbalaria muralis 'Alba' - Vedbendtorskemund
Molinia arundinacea ‘Cordoba' - Stor Pibegræs
Chrysanthemum 'Mary Stoker' - Vinterasters
Chrysanthemum indicum 'Corinna' - Vinterasters
Chrysanthemum koreanum 'Hebe' - Vinterasters
Rheum palmatum var. tanguticum - Prydrabarber
Monarda fistulosa 'Heidelerche' - Hestemynte 0,5 L

Iris ensata 'Sensation' - Japansk iris
I formiddags var det så varmt, at jeg var ved at få for varmt med vinterfrakken :) hvor er vejret dog forskelligt i vores lille land.
I morgen skal jeg plante, så jeg tager en fridag.
Fortsat god aften

24 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth. Dejligt at høre at det går godt med foden igen. Dejlig morgentur du havde ud fra billederne. Himlen var flot i aftes :-). Her var det også et skønt vejr i dag, var lige kort udenfor. Sidst på eftermiddagen blev det koldt igen og lidt regn kom der også. Dejligt med nye planter, god fornøjelse med plantningen i morgen. Kh Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mette
      Ja jeg er i hvert fald glad for, at jeg igen kan gå den lange tur. Ja det var en flot himmel i aftes. Vi fik som sagt ingen regn, jeg kunne ellers godt bruge lidt. Ja det er fint med nye planter, tak for det.
      Kh Lisbeth

      Slet
  2. Hej Lisbeth, et dejligt gensyn med Besser kirke og golfbanen :o) hvor er det godt at din fod den har det bedre så du kan komme ud og gå igen.
    Vejret har jo været skønt og det har været muligt at være i haven uden at skulle pakkes ind i flyverdragten.
    Tak for nogle gode billeder :o)
    Knus.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Ja det tænkte jeg nok, du ville kunne lide :) Du kan tro, jeg er også glad for, at jeg igen kunne klare turen.
      Det har været en helt igennem dejlig dag, skønt at slippe for den kolde blæst.
      Selv tak :)
      Knus

      Slet
  3. Hej Lisbeth
    Også her har det været en fin dag uden en masse vind og tørt. Især at det ikke har blæst har været helt mærkeligt men rigtig dejligt. Her vågnede vi op til endnu en kold morgen med rim på græs og planter og nu er mine løjtnantshjerter også frost skadet men jeg glædes så over at du lige tager os med på gåturen rundt i den smukke natur.
    Endnu en af de blå på vej men Lemon Cloud er jo også en af yndlingene hos mig.
    Fin solnedgang og den så også ud til at være flot i aften ihvertfald her.
    Spændende med nye planter og dejligt med samhandel så der kan spares på portoen.
    Fortsat god aften og god plantedag
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Jeg tænkte nok, at du havde samme vejr, vinden blev bestemt ikke savnet. Vi havde også frost, men der skete ikke noget ved det. Ærgerligt med dine løjtnantshjerter, jeg har kun den hvide nu, den anden er forsvundet.
      Ja der kommer snart mere blåt, og så må vi håbe, at Lemon Cloud venter med at blomstre til på fredag, det har den fået besked på.
      Den blev ikke helt så fin her til aften.
      Ja altid godt med nye planter og at deles om portoen.
      Tak for det
      Knus Lisbeth

      Slet
  4. Hej Lisbeth

    Tør jeg gætte på at det var "Staudemarken" i købte hos?
    Spændende Monarda det er en fistulosa og ikke den didyma man oftest ser.

    Godt at benet er ok igen! Og tak for turen!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det glemte jeg at skrive, du har helt ret, det er fra Staudemarken. Ja jeg syntes, at Monardaen så spændende ud, så må vi se, om jeg kan holde liv i den, det er ikke altid så godt.
      Ja det er jeg også glad for, selv tak.
      Tak i lige måde

      Slet
  5. Så mye spennende du hadde bestilt! Flotte rhodoer hos deg nå. Mye å glede seg over fremover :)
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det bliver godt, håber jeg :)
      Klem

      Slet
  6. Kære Lisbeth
    Tak fordi vi måtte komme med på den lange morgentur - genoplever lige vores tur i sommers - det er en skøn tur:) Hvor er det bare glædeligt, at din fod endelig er helt i orden, så du kan nyde havesæsonen uden problemer. Så er det Lemon Cloud tid igen - er jo en af favoritterne her, som du nok ved. Hvis du har sagt den skal vente med at springe ud til på fredag, så gør den det nok også ;) Spændende indkøb fra Staudemarken - det er et virkelig godt sted. Tror nok, jeg skal have endnu en ordre afsted - det er jo næsten en uge siden sidst, og jeg har planer :) Smuk solnedgang - den var også fin her til aften - kom først ind fra haven 21.30 - tror, jeg har haft abstinenser :)
    Fortsat god aften!
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Selv tak, jeg vidste jo, at I var flere, som ville nyde turen. Jeg er så glad for, at jeg nu kunne klare turen igen. Ja du og Anne har det med at have samme favoritter :) Jeg håber, den lystrer, så jeg kan vise jer en flot blomstring. Ja Staudemarken er et godt sted, hold da op skal du allerede have bud igen, du er da lidt vild :)
      Her var solnedgangen i aften ikke nær så fin som den blide pastelagtige i aftes.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  7. Takk for turen og for bildene fra hagen !
    Her hadde vi fortsatt en kald nordavind, så selv med sol var det iskaldt. I natt får vi forhåpentligvis siste frostnatten på en stund.
    Kos deg med plantingen i morgen:-)
    Eirin.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Eirin
      Ja lad os håbe, det bliver sidste frostnat for foråret.
      Det vil jeg gøre.
      Lisbeth

      Slet
  8. Tak for en dejlig morgentur! Vi har også haft nattefrost og smukt vejr ind imellem, men uden nedbør. Jeg er vild med de flotte himle du har fanget - og "æggebakken" - tsk!

    Sov godt ovenpå en frisk dag!
    Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Ulla
      Godt det også har været smukt vejr hos jer. Jeg er også vild med den slags himmelbilleder, så jeg styrter ud med kameraet, når jeg ser det. Æggebakken det er et godt stednavn :)
      Jo tak for det og i lige måde
      Lisbeth

      Slet
  9. Good morning Lisbeth,
    I enjoyed your walk, thank you so much for taking us with you. It is great to read the health problems are over.
    Have a wonderful day,
    rosehugs Marijke

    SvarSlet
    Svar
    1. Good Morning Marijke
      I am glad to hear that you enjoyed my walk you are welcome another time :) It is nice that I am well again.
      Same to you
      Rosehugs

      Slet
  10. Sikke en smuk tur - og godt at foden holdt til det! Jeg synes, frosten er hård ved mange ting efterhånden, forhåbentligt får det snart ende med den. Smart at bestille sammen, det ser dejligt ud med nye planter - god arbejdslyst med dem!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej aase
      Ja det er en smuk tur, jeg er glad for, at foden kan klare længere ture igen. I nat frøs det desværre mere end natten før. Ja det er godt, jeg har nogle at købe planter sammen med. Tak for det.

      Slet
  11. Tak for den smukke tur med dig, jeg kan altså også godt lide jeres æggebakke(navnet:-) Og blev helt glad for at du nu er ordentligt gående igen, fedt:-)))
    Ha en god fridag, og hyg dig med planterne
    Knus Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Anette
      Dejligt du gik med, så du kunne se vores fine æggebakke :) Jeg er så glad for, at jeg kan gå ordentligt igen.
      Jo tak for det, og god dag til dig
      Knus Lisbeth

      Slet
  12. Hej Lisbeth!

    Tack för den turen i dina vackra omgivningar!

    Dags för plantering - oj, det roligaste av allt när vårsysslorna äntligen är klara. Cymballaria muralis är väldigt invasiv och nästan omöjlig att få bort om den får hållas men det vet du säkert så du väljer platsen efter det.

    Kram!

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Gunilla
      Ja det er hyggeligt at plante. Egentlig ved jeg godt, at Cymballaria muralis er invasiv, den er det bare ikke hos mig, jeg har haft den lilla et par år, nu er den væk. En km her fra, gror den vildt helt ud på vejen, sådan er der forskel. Men tak for advarslen.
      Kram

      Slet