søndag den 9. april 2017

Det blev en dejlig dag

Ja sikken en dag vi har haft, det er vel nok heldigt, 16,8 grader blev det til her. Jeg synes også, at de er ved at trække i land med det dårlige vejr i påsken, nok skal det blæse, men da vist knap regne så meget som først lovet. Lad os nu se, hvad det bliver til, vi må tage en dag af gangen.

 i hvert fald vil jeg ikke klage over vejret i dag, det blev en flot dag.

Hasselbror/Corylopsis wilmottiae er på sit højeste nu, så smukke blomster
den står her ved terrassebedet, som snart har tulipaner i blomst
 R. elegantulum står i samme bed
Nu vi er ved rhodoerne må vi hellere tage resten:
 nu synger R. calophytum på sidste vers
 men R. globigerum
 har afløst, den står i nordbedet
 R. Isola Bella ser stadig fin ud på afstand, men den fik et knæk af frosten i sidste uge
 R. Jacksonii er tæt på nu
 r. makinoi x R. pachysanthum
 R. P.J. Mezitt
 i nærbillede
 R. purdomii Maculiferum er stadig fin at se på
 R. Wheatear
og i nærbillede
 nogle påskeliljer er snart på retur
men dette syn nyder jeg stadig, det er rigtig flot, indrammet af pergolaen
Den flotteste påskelilje er nu denne her
en fin påskeklokke som netop er sprunget ud.
 Den røde hestekastanie har flotte knopper Aesculus x carnea Briotii
og den fligetbladede kastanie Aesculus hippocastanum (måske)
den flotte gamle klatrehortensia er ved at springe ud. I weekendens løb blev den beundret meget, den er lige så fin som en gammel vindruestamme. Den havde lavet nogle unger, så flere var heldige at få aflæggere med hjem.
Haven var godt besøgt i weekenden, mange var glade for at kunne købe planter for en billig penge, og jeg var glad for at komme af med dem: Høstanemone, geranier, duftende aftenviol, floks, haveiris, duescabiose, gemserod, lungeurt, mjødurt og katost var nogle af dem, der blev gravet op til dem. Det var ren win win, for hvad skulle de ikke have givet på en planteskole, og jeg fik lidt ind til nye planter. De fleste købte bare for at få et stykke jord dækket.
 en rose fra Netto kom med hjem i dag og blev plantet i krukken med stedmoder planter.
Mandarin hedder rosen, den er da sød omend uden duft.
God søndag aften og god start på ny uge, snart er det påskeferie, ja for nogen af jer er den startet.



30 kommentarer:

  1. Ja sikke en skøn dag det har været. Her har været skyfrit hele dagen. Dejlige billeder du viser :-). Herligt med det godt besøgte plantesalg, der er nogle der var været heldige at få fine planter til billige penge og du får tilskud til nye planter. Rent win win :-). Her er jeg godt brugt efter en hel dag i haven, i morgen kommer det helt sikkert til at kunne mærkes :-). God aften til jer her fra mig på sofaen :-). Kh Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mette
      Dagen kan vi bestemt ikke klage over, så mildt selvom det blæste en del. Ja det var rigtig godt med alle de besøgende, de var glade og jeg er glad. Ja vi er nok mange, der er lidt ømme i morgen.
      God aften til dig i sofaen
      Kh Lisbeth

      Slet
  2. Kære Lisbeth
    Det har bestemt været en skøn dag, der også her har stået i havens tegn, og hvor har jeg bare nydt det :) Det kan jo lyde mærkeligt, men jeg håber nu alligevel på en dag med god regn, for alt er så tørt her. Jeg så hellere, at vi slap for den evindelige blæst, men at vejrudsigten er bedre, end først annonceret, er helt sikkert en god ting. Nu er der ved at komme godt gang i rhodoerne hos dig - hvor er de bare fine :) Ikke alle mine påskeliljer er sprunget ud endnu - vi er lidt bagud, men de, der blomstret, klarer i hvert fald påsken med :) Også skønt med masser af tulipaner på vej - det nyder jeg også her :) Alletiders, at plantesalget er gået så godt, og nu ved dine besøgende jo, hvad de er gået glip af indtil nu, så mon ikke der kommer flere samsinger forbi hos jer i løbet af sommeren? Det ser fint ud med rosen og hornviolerne.
    Fortsat god aften!
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Ja det har det, dejligt at du kunne komme i haven for en gang skyld. Regn ville ikke være så dårligt, men de har det jo med at love regn uden at kunne holde det, så man ved aldrig. blæsten kan man altid være sikker på. Ja rhodoerne er flotte og nu er det bare at glæde sig til de næste og de næste :) Der er også flere påskeliljer hos mig, som ikke er sprunget ud endnu, eller måske skal man kalde dem narcisser, de første rigtige påskeliljer har jo blomstret længe her. Ja det var fint med plantesalget, så får vi se, hvor mange der kommer på besøg. Ja jeg synes, de klæder hinanden godt.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  3. Hej Lisbeth
    Ja det har i den grad været en dejlig dag og den måtte nydes i fulde drag da der nok ikke bliver noget at råbe hurra for de næste dage. Her skulle det meste regn vidst komme onsdag men desværre tager vinde åbentbart til igen.
    Dejligt at dit plantesalg var populært og at det både gav penget til nye plante og at køberne jo nok fik meget for pengene. Så kan alle jo være glade :-)
    Der er da ved at være gang i en del Rhodoer nu. Smukt :-) Både påskelilje og klokke er rigtig fine, lidt specielle begge to.
    Netto rosen er da bedårende. Tror da lige at jeg skal forbi vores Netto i morgen. Det er dog ikke altid at de har de samme planter.
    Ja her er påskeferien begyndt og det blir dejligt med en god uges fri. Syntes også at det er tiltrængt og så må jeg jo få det bedste ud af det og håbe at der kan blive vejr til bare lidt have arbejde.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja og mon ikke vi nød den dobbelt, fordi vi vidste, hvordan påsken er lovet, det ser nu rimeligt ud i morgen og tirsdag også, men onsdag skal det blæse op, det gider vi ikke. Ja det var rigtig godt med det plantesalg, så må jeg se, om jeg kan få dækket hullerne :)
      Ja nye rhodoer kommer og andre holder op, påskeklokken var også ny, påskeliljerne havde jeg også sidste år, jeg må vist lede efter navnet.
      De havde en del forskellige roser i Netto, de fleste var mere almindelige, men Mandarin kunne jeg ikke stå for.
      Hvor er det godt, at din ferie er begyndt, så er det med at nyde det og komme ud, når vejret er til det.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  4. -den er godt nok flot din flotteste påskelilje... det er helt utroligt så mange forskellige der findes, jeg "kommer til" at købe nogen hvert år, men jeg synes måske ikke at de er helt så villige til at komme igen som de almindelige, måske er det bare mig...
    Skønt vejr i dag - mer' af det tak.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sussi
      Ja det synes jeg også, der findes rigtig mange ja, jeg køber egentlig ikke nye, men så er jeg heldig, de samme kommer igen hvert år.
      Ja tak - det vil vi gerne have mere af,

      Slet
  5. Hej Lisbeth. Det lyder godt med vejret. Det har også været fint her hos os i dag. Herligt at du fik solgt så mange planter. Det var et godt initiativ. Din blodurt er meget flot, sådan en må jeg vist have fat i!
    Jeg krydser fingre for godt påskevejr

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Ja mon ikke de fleste har været heldige med vejret i dag. Ja det var rigtig godt, både kunderne og jeg var glade. Ja blodurten er smuk, jeg har fået min foræret.
      Ja lad os gøre det.

      Slet
  6. Hej Lisbeth

    Godt der er afløsning på rhodofronten, mange lækre!
    Her blev vejret også fint over middag, og vinden lagde sig nu til aften.
    Prognoserne ser stadig meget våde og kolde ud her, men først fra onsdag og så en uger frem, det går nok, der er meget der blomstrer før tid nu!

    Ha en dejlig påskeuge

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det er rigtig godt.
      Godt I også fik fint vejr, det blæste stadig her, da jeg gik ind.
      Ja lad os nu se, de har før taget fejl, men du har ret, det hele er 8-10 tidligere på den i forhold til sidste år.
      Tak i lige måde

      Slet
  7. Hej Lisbeth, det er da super du har gang i lidt plantesalg. Her har jeg måtte "nøjes" med at nyde vejret efter kl 15 hvor jeg havde fri. Men jeg nåede trods alt lidt i have og fik plantet en enkel rose.
    I morgen står den på "fridag" :o) jeg glæder mig til at hilse på Esther og Ninja igen.
    Den er vel nok sød den lille Mandarin Rose, sikken nogle farver.
    Knus fra Mig

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Ja det er rigtig godt med plantesalg. Ja det var synd, at du ikke fik hele dagen med i dag, når vejret var så godt. Fint at du så har fridag i morgen og kan komme sydpå med Esther. Jeg har aftalt med Ninja, at pengene for planterne bliver sat ind på hendes konto.
      Ja jeg synes også, at den er sød, farverne var ikke til at stå for.
      Knus til dig.

      Slet
  8. Nøj, som rhodoerne kan hos dig - den ene skønne ved siden af den anden. Vejret har været outstanding i dag - her ser det ok ud helt til onsdag aften, men selvfølgelig ikke så varmt og så den evindelig blæst!
    Jeg så i dag, at der i al fald er liv i den ene af de sommerfuglebuske, jeg fik fra dig - Jubii!
    Dejligt der har været gang i besøg og plantesalg - skønt at komme af med overskuddet og kunne bruge 'gevinsten' på nyt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja nu går det løs, det er en herlig tid, godt vi kunne nyde godt vejr i dag, blæsten slipper vi desværre ikke lige for.
      Godt der er live i en af sommerfuglebuskene.
      Ja det er rigtig godt, så må vi se, hvad gevinsten skal bruges til.

      Slet
  9. Så godt at du også har hatt en deilig dag! Det ble veldig varmt her også, hele 18 grader. Jeg hadde besøk av min datter og kjæreste i dag,så jeg fikk ikke vært noe ute. Men en kan ikke nå alt )
    Hasselbror kjenner jeg ikke til her, men den er veldig fin.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det har været en skøn dag, synd du ikke kunne nyde den i haven, men vi må nyde vores børn, når de har tid til os :)
      Ja Hasselbror er meget fin lige nu.
      Klem

      Slet
  10. God morgon Lisbeth!

    Skönt att äntligen få känna på lite värme, din trädgård är säkert lika glad som du.

    Det är vackert med de blommande lökväxterna intill den nya pergolan - tummen upp!

    Corylopsis willmottae var riktigt läcker, den måste jag kolla upp.

    Kram!

    SvarSlet
    Svar
    1. God morgen Gunilla
      Ja i går var en dejlig dag, i dag er det igen gråt og blæsende, det er trist. Ja det ser rigtig godt ud med løgvæksterne ved pergolaen.
      Corylopsis kan jeg anbefale, den er rigtig fin.
      Kram

      Slet
  11. Good morning Lisbeth,
    What a feast to the eyes to see all the beautiful flowers of the Rhododendron. I tried to grow them in my little garden but they don't like my clay soil. The weather was also great in our country yesterday. The garden is very dry at the moment, no rain for about 4 weeks. I hope we get some rain soon.
    Have a wonderful day.
    Rosehugs Marijke

    SvarSlet
    Svar
    1. Hello Marijke
      Yes it looks very good, I have a lot of rhododendron, so I will show many pictures of them all spring. They take a lot of space, so it is better to enjoy my photos and have roses in your own garden :) Some rain for you will be good, we need too soon.
      Same to you - we have a lot of wind also to day.
      Rosehugs Lisbeth

      Slet
  12. Ja, sikke en dejlig dag (weekend) vi har virkelig fået lavet noget i haven. Flot Hasselbror, her er den ikke sprunget ud endnu.Ja det er skønt når ens overskudsplanter kan bruges af andre og dejligt med lidt til nye planter ;.)
    God påske, nu må vi se om ikke der bliver havevejr i hvert fald nogle af dagene. I morgen kører jeg en tur ned til Rita, så skal vi på et par planteskoler i Silkeborg, det glæder jeg mig til.
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene
      Ja det var skønt med det vejr, i dag blæser det en ½ pelikan her. Det er rigtig godt at komme af med overskudsplanter.
      Ja de lover ikke for godt vejr i påsken, vi får se. God tur til Rita, det bliver hyggeligt at komme på tur, jeg kan godt forstå, du glæder dig til det.
      Hilsen
      Lisbeth

      Slet
  13. Ja, søndag blev rigtig god, og i dag trænger solen da også igennem ind imellem. Trods de smukke rhodoblomster er det klatrehortensiaen, der er min favorit. Det er en flot skulptur.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja i går var godt, vi har også sol nu, men hvor det da blæser nu igen. Klatrehortensiaen er også fantastisk skulpturel og stammen er smuk.

      Slet
  14. Hej Lisbeth
    Ja det var en helt fantastisk dag, vi blev beriget med igår, idag blæser det en halv pelikan og er pivkoldt, men lidt har jo også ret.
    Skønt med købevillige havegæster, så kan du med god samvittighed også købe nyt ;)
    Yndig mandarin du har fået fingrene i, den kan jeg godt forstå du ikke kunne modstå :)
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Ja den må vi leve højt på et stykke tid, i dag er i hvert fald skrækkelig især her til aften.
      Det er nemlig en god ting, det gav helt pænt, de holder et stykke tid, for jeg skal ingen steder :)
      Ja den er så fin den lille mandarin rose.
      Knus

      Slet
  15. Vilken härlig dag du hade :) Solen skiner rätt mycket men temperaturen går upp och ned här. Fast växterna verkar inte bry sig... De växer på.

    Corylopsis tycker jag är underbart vackra och vill gärna ha fler arter av.

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Carina
      Ja det var så skønt, her går temperaturen også op og ned, det blæser hele tiden, så det er noget koldt i vinden, men du har ret, planterne er ligeglade.
      Ja Corylopsis er en skøn plante.
      Tak i lige måde

      Slet