søndag den 20. september 2020

Efterårsfarver, flytninger og roser

 

Dette var det eneste vi så til solen i går, det var en grå kølig dag, og solen kom slet ikke frem her hos os. I dag er der tyk fed tåge, så der er vist ikke meget chance for at se solen. Alligevel bliver der arbejdet i haven, Bent beskærer og jeg vander nordbedet. 
så var det bedre i fredags
udsigt til havet fra Bertels bakke

Efterårsfarverne er så småt i gang, men det varer heldigvis lidt endnu inden, det helt store show går i gang. 

her er det et par løvfældende rhodoer, som er ved at vise farve
kuglekastanien i baggrunden og Acer palmatum dissectum foran
blåbær
Benved/Euonymus sachalinensis
her er det også en benved Euonimus oxyphyllus
bemærk de flotte frøstande
De store iris blev fjernet her ved magnolia Susan, nu blev der udsigt til de to fasanbuske, en mørk og en lys.
Flytninger de sidste dage:
Det var hårdt arbejde for Bent. Først blev R. Helen Martin flyttet, den var skadet af lærkestammen, der dumpede ned i den, så den havde mistet noget af sin pryd, heldigvis er der stadig store knopper i den.
Dernæst blev R. Queenbe x R. rex flyttet fra tjørnebedet, hvor den var ved at fylde for meget.
Den kom hen i udkanten af skoven, hvor der er bedre plads til den. Foran står den nye rhodo R. yakushimanum  R. citriniflorum, nu mangler der lidt fyld i bedet. Forrest til venstre står Jack Frost, som I kan se er der ikke meget fylde i den, jeg håber, det hjælper med flytningen. Jeg har nogle flere hostaer, der kan plantes i bedet. 
mens vi var i gang med at flytte rundt i tjørnebedet blev også den store violfrøstjerne flyttet til et andet bed, der er der bedre plads til den.
da vi fik ryddet op i hækbedet fandt vi træpæonen High Noon, den havde jeg glemt, den var helt dækket af violfrøstjernen. 
Den kom ind og stå i midten, der var lyng i bedet, som vi flyttede lidt rundt med, så var det bed klar igen. 
i ovennævnte bed står også rosen Ebb Tide
og R. prostratum, der blomstrer lidt nu
Flere roser:
Akvarel
Alnwick Rose
Gertrud Jekyll
James Galway
Novalis
Ofelia
også Rosenresli er i gang igen
Jeg håber, I kan nyde dagen trods tågen, det er i hvert fald stille vejr. God søndag.






23 kommentarer:

  1. Uh ja, som det har været tåget - og stadig er.
    I har fået lavet en masse, kan jeg se, trods vejret. Jeg går først ud, når solen skinner eller det i hvert fald er blevet varmere. Men så er det ellers også dejligt.
    God søndag til jer også.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja det er rigtig kedeligt med den tåge, det var ligesådan her i går. Hvis vi skal vente til solen skinner, kommer vi ikke ud, de lover ikke solskin her de næste dage, først onsdag. Det var ellers rart, hvis den kunne trænge igennem den kære sol.
      Kh Lisbeth

      Slet
  2. Så har vi været mere solheldige. Det startede diset i går morges, men sol frem inden jeg var færdig huspligterne. I dag var det osse diset, og solen kom først ved to tiden. Vi har da drukket eftermiddagskaffe på teressen begge dage.
    Hæ, hvordan kan man da glemme en træpæon??? Det er da en primadonna, man husker.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja det har I, vi har ikke set skyggen af solen i to dag nu, den er savnet. Vi får den nok heller ikke at se i morgen, det må være havgus.
      Ja det er ikke til at forstå, at man kan glemme en træpæon, men violfrøstjernen overtog helt det bed, hvor de stod, og blomster var der ingen af. Men jeg kom da i tanke om den, da jeg så den :)
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  3. Hej Lisbeth

    Morsomt med dine benved - Den ene fra Sachalin og den anden fra Korea - hvor har du dog fået disse sjældenheder fra?
    High Noon ser ud til at have fundet et godt sted der!

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Jeg kan faktisk ikk huske, hvor jeg har sachalinensis fra, jeg har hele tre af dem, men de andre er ikke så flotte i farverne endnu. Jeg havde en større før, men den gik ud. Oxyphyllus er fra Lønbæk Planteskole.
      Ja jeg tror, at nu har High Noon fået sin permanente plads.
      Tak i lige måde

      Slet
    2. Jeg kan godt forstå Karsten, at du spørger, hvor jeg har den fra, jeg er sikker på, at jeg har haft den, min veninde Ida har den, men nu er den ikke til at at opdrive, kan jeg se. Den jeg viser er bare den almindelige vingede benved, alatus.

      Slet
  4. Hej Lisbeth
    Her var det det flotteste vejr da vi tog hjemmefra i går men da vi drejede mod Vejle var det pludselig meget skyet men da vi nåede til Herning kom det flotte vejr til syne igen og det blev en dejlig eftermiddag i Holstebro. Idag var det som om at det gentog sig, vil skulle dog lidt tættere på hjem inden solen viste sig. Det har været en rigtig hyggelig weekend og mundbind kom i brug, godt at det ikke er hver dag og hele tiden de skal bruges, de er sørme ikke behagelige
    Heldigvis kunne I jo sagens flytte rundt på sagerne selv om det var overskyet :-) så mangler der bare lidt regn. Skal da også lige love for at I har fået flyttet og gravet så ikke noget at sige til hvis I er trætte.
    Rosenresli er så flot hos dig, her er der ingen gang i den.
    En rigtig god søndag aften til jer
    Knus Anne



    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det med flot vejr kender vi ikke til, men godt det har været det hos jer, og at I har nydt turen, bortset fra mundbinde det er nemlig ikke behageligt, derfor bliver jeg også i bilen på færgen.
      Ja vi har flyttet rundt og er ikke færdige endnu, men det er nu hyggeligere at gå i haven i solskin. Ja mon ikke vi sover godt i nat :)
      Min Rosenresli er jo også noget ældre end din, den var heller ikke så god de første år her.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  5. Dine benved er rigtig flotte lige nu - og så længe det varer. Ofte taber de bladene tidligt, men så er der jo andre buske og træer, der tager over. Det er skønne septemberdage, vi har haft i snart lang tid, og jeg kan se, at I har været flittige i haven.
    Hav en god uge!

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna
      Ja det er med at nyde benveden nu, for pludselig har den tabt bladene. Der er mange til at overtage farverne, så der er noget til de næste par måneder også. De sidste to dage har ikke været skønne her, men vi håber på bedre vejr de næste dage.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  6. Vi har haft nogle skønne dage, lørdag var en ren sommerdag om eftermiddagen, men jeg opdagede det ret sent, for jeg passede barnebarn og vi hyggede inde.
    Så jeg har kun været i haven i går en timestid fra kl. 17.30.
    I har da virkelig fået lavet noget - imponerende at I har steder at flytte de for-store planter hen.
    Begyndende efterårsfarver og roser - det er en skøn tid her i slut september.
    God ny uge til jer.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. God morgen Ulla
      Ja I har været mere heldige med vejret, sådan noget dis som vi har haft er bare klamt og køligt, i dag er det det samme, men det er det nok også hos jer. I morgen lover de sol, det glæder vi os til. Ja vi har arbejdet alligevel, vi må jo tænke på alternative muligheder, når pladsen slipper op.
      Dejligt med barnebarnet, vi skal til Marthas fødselsdag i denne uge.
      Ja det er en skøn tid, hvis solen kan få lov at trænge igennem.
      Tak i lige måde
      Knus

      Slet
  7. Vi har kørt en del i bil i den forgangne weekend og lagde også mærke til, at træerne er begyndt at skifte farve. Roserne blomstrer bare videre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja træerne er godt i gang med efteråret, det må vi tage med. Roserne lader sig ikke påvirke, det er fint.

      Slet
  8. Hej Lisbeth

    Så flittige dere er! Det er tunge løft å flytte på rhodoer, så Bent må passe på ryggen sin :)
    Novalis blomstrer her også nå. Det er en rose jeg liker så godt pga. fargen.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja Bent er meget flittig og heldigvis god til at løfte, jeg forstår heller ikke, at han kan.
      Novalis har en fin farve.
      Klem

      Slet
  9. Här var dimmigt hela dan igår men det har varit härlig arbetstemperatur alla dar. Visst är det en skön tid att kunna flytta växter utan att behöva tänka på uttorkande sol och vind :)

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Carina
      Jeg synes, det er trist, når det hele er så gråt, men du har ret, vi får ikke for varmt, når vi flytter rundt på planterne.
      Tak i lige måde

      Slet
  10. Tågen lå længe her i går, men den forsvandt ved middagstid. Uanset vejret skal jeg lige love for I får noget fra hånden! Der er gang i en større rokade (som sidste år) og jeres planter er jo noget større at tumle rundt med end mine småting, men det ser virkelig godt ud, der hvor I har været i gang. Til næste år bliver det sikkert endnu bedre, og næste år...
    Høstfarverne er så småt begyndt, men de behøver ikke skynde sig. Benved er bare så smukke!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Så heldige var vi ikke, da den endelig forsvandt, kom solen alligevel ikke frem.
      Ja det er noget af et arbejde at flytte rundt med planterne for Bent. I dag flyttede han en kæmpe rhodo, heldigvis ikke langt, men i hvert fald da jeg ikke var der. Ikke fordi jeg kan gøre meget gavn, men jeg ville nu godt have været der. Ja det bliver bedre og bedre og noget bliver for stort ;)
      Nej vi har ikke travlt med høstfarverne, for så falder bladene snart af.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  11. I har en fin arbejdsdeling, Lisbeth. Jeg ville ønske, jeg også havde en haveinteresseret mand. Dine benved er smukke - jeg nyder at se dem rundt omkring i øjeblikket med de røde frøstande. Hvor er det smukke billeder du viser her!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Ja det har vi, Bent er heldigvis blevet mere haveinteresseret og hjælper mig gerne med det tunge. Ja benved er så smukke, jeg overvejer at anskaffe mig en mere.

      Slet