fredag den 17. april 2020

En dejlig stille morgen - desværre med rim i græsset og på pavillionen

Bent bliver mere og mere kreativ, det kommer der noget om i næste indlæg.
men først skal vi lige have solen op
og et solskinsbillede fra golfbanen, begge billeder er fra i går
Onsdag blev en travl dag her på matriklen:
 Det var nemlig blevet tid til rengøring af pavillionen (åh hvor jeg hader det) og Bent var jo så heldig at slippe, han havde andet at lave.
 alle planter blev slæbt ud, og så gik jeg ellers i gang.
R. falconeri ser lidt mølædt ud, den har stået inde hele vinteren, synderen fandt jeg, den lever ikke mere. Der kravlede en øresnudebille/billetklipper rundt blandt planterne, det er sikkert den, der har ødelagt bladene. Jeg tænker, den har levet fedt i flere vintre derinde, for R. sinogrande så også sådan ud, da den kom udenfor sidste år. Den gik desværre ud efter at solens stråler havde ramt den.
Nu skal det ikke kun være sørgelige historier, for jeg fik nemlig en pakke
fra Lenes Liljer, 32 løg blev delt med Ida, alle mine blev plantet i onsdag, det var flotte løg, som allerede var begyndt at skyde.
Mens jeg gjorde vinduerne i pavillionen rene, kom jeg til at kigge op og ud af vinduerne:
 Bærmisplen blomstrer (Amelanchier)
 Aflæggeren fra papegøjetræet ser ud til at være i fuld gang
 Rødbirken står med flotte nye skud
og æbletræet jeg købte sidste år har blomsterknopper
 Blommetræet med den fine parasolform er også i gang med blomstringen
 Fuglekirsebær
det lille hjertetræ
Jo der sker noget i haven nu. Jeg måtte også kigge ned:

 anemoner og
skovmærker myldrer frem, skovmærkerne breder sig meget, det må de gerne, snart breder der sig en duft i skoven.
Nå ja - og så er der Bent:

Han er blevet færdig med at lægge fliser, og har allerede fået nye idéer, dem må I høre om næste gang. Han er ret kreativ for tiden, og det er bestemt ikke noget, jeg har fundet på, men det bliver godt.  Dette her ser også godt ud.
 Engkabbelejen står flot nu med fine gule blomster
 Lathyrus vernus/vårfladbælg blomstrer, de sidste år har jeg haft en lyserød, men den er forsvundet i vinter ligesom min fyldte blodurt.
Til gengæld blomstrer R. augustinii så flot, der skal nok komme flere billeder af den, foreløbig er det kun de nederste, der blomstrer. Det er måske meget heldigt, når det har frosset i nat.
R. Serendipity står bagved og blomstrer, men den er for godt gemt væk, så den må flyttes frem.
I sidste indlæg fik jeg et godt råd:
Det var fra Gunvor, som sagde, at jeg godt kunne flytte de nye martagoner, som har sået sig uheldige steder. Det havde hun ret I, kan I se. Tak for rådet Gunvor.
Den gamle del af haven, tager sig flot ud her på billedet.
Jeg er så småt begyndt at vande, både nordbedet og ved rexbedet. Der er nok at se til, i eftermiddag har jeg fjernet storkenæb, som var ved at gro ind over epimedium/Bispehus, jeg har forskellige af dem, i dag skal jeg have fundet et bedre sted til dem, og jeg skal have flyttet nogle roser, som står skidt.
Rigtig god weekend til jer.

25 kommentarer:

  1. Hvor er I flittige! Rengøring af pavillionen må være et stort arbejde. Dejlige billeder fra jeres have!
    Jeg har lige vasket alle husets vinduer - hader det :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Ja det er et kæmpe arbejde, derfor plejer vi at hjælpes ad. Tak skal du have.
      Ja det er ikke et yndet job med vinduer. Vi har vinduspudser til det udvendige, det kniber meget med det indvendige ;)

      Slet
  2. Hej Lisbeth
    Nattefrosten ser ikke ud til ag slippe den næste uges tid, men til gengæld har vi så flot solskinsvejr. Det er da vældigt, som der gang i Bent - det bliver spændende at se, hvad han nu skal i gang med. Den trælse tjans med rengøring af pavillionen faldt så i dit lod, men til gengæld fik du så gjort kål på øresnudebillen, ig nu kan du så nyde frugterne af dine anstrengelser. Spændende med de mange nye liljer - måske du kan skrive lidt om, hvilke du har købt? Den lysegule rhodo er så fin og forårsagtig - den må frem i forreste række. Rigtig god dag til dig!
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Nej vi må vist blive ved med nattefrost, hos os kommer den ikke under 2.5, men det er også nok til rim og ødelæggelse af hortensia og rosenskud. Ja heldigvis fandt jeg øresnudebillen og kun den ene. Jeg sender en mail til dig med liljerne.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  3. Hej Lisbeth

    Sikken en appetit din billetklipper har haft - godt du kun havde den ene!
    Og tørken er ved at indfinde sig... Mon der er vand i de drænbrønde i har, eller må i bruge ledningsvand?

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja den har været godt sulten, jeg fandt i hvert fald kun den ene, og vi kiggede i jorden for at se efter larver, vi kunne ingen se.
      Næ vi må bruge ledningsvand, heldigvis er det ikke dyrt hos os.
      Tak i lige måde

      Slet
  4. Hej Lisbeth

    Vinduspussing er bare så kjedelig, ja, men det blir jo bra etterpå. Nattefrost har det ikke vært her i natt, men veldig nærme. 0,3 i dag tidlig. Får håpe du ikke har fått noen skader på dine blomster.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja viduspudsning er ikke spændende, det bliver måske en anelse pænere bagefter :) Vi får rim i græsset, selvom vi har over 2 grader. Det ser heldigvis ikke ud til, at blomsterne har taget skade
      Klem

      Slet
  5. Også her var det en skøn morgen og oven i købet uden rim i græsset. Bents flisearbejde er blevet virkelig flot. Når man som os er plantenørder, kommer man let til at glemme havens hårde elementer; men de bidrager jo faktisk utroligt meget til helhedsindtrykket af haven. Godt du fik gjort kål på den lede bille.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja nu bor I nok et lunere sted end os på denne årstid. Ja Bent laver godt arbejde, jeg giver rosen videre. Det pynter gevaldigt på området.
      Ja jeg er glad for, at jeg fandt den, de er ikke så nemme at slå ihjel, det er nogle hårde bananer :)

      Slet
  6. Hvor ser det flot ud i din have Lisbeth.
    Altså jeg hader når driver huset skal have en omgang. Det må vist være det samme som din pavillon.
    Lyder spændende med løg. Er det liljer!Jeg har købt konge lilje løg. Kan ikke finde ud af om jeg skal plante dem i jorden nu. De er begyndt at skyde helt vildt...... Kan du hjælpe mig der.

    Knus og skøn dag
    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Charlotte
      Ja det er ikke sjovt at gøre havehuse rene, men en gang i mellem må vi til det, hos os en gang om året, uha.
      Ja det er liljer, købt her https://www.lenesliljer.dk/ 10 kr. stykket. Få endelig dine i jorden, hvis de skyder helt vildt.
      Knus og i lige måde
      Lisbeth

      Slet
  7. Vi havde vist ikke nattefrost, og der er heldigvis heller ikke noget i vente. Ikke at jeg har mange sarte, men fx pæretræet er ved at springe ud.
    Sådan noget rengøring er sjovest bagefter. Jeg er så heldig, at Bent sørger for det, så jeg er bare glad hele tiden. Godt du fandt billetklipperen. Lad os håbe, det var en uden venner og familie.
    Der ser ellers godt ud i haven. Både planter og flisearbejdet. Som Marie skriver, er begge dele vigtigt.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Jeg synes, det er slemt i år, frosten ødelægger ikke rhodoblomsterne, heldigvis, rosenskud og hortensiaskud kan ikke lide det i år, også selvom det ikke er minusgrader. Jeg håber, I slipper så pæreblomsterne får lov at springe ud.
      Helt rigtigt - godt vi har flittige Bent mænd, som gør rent, men lige netop pavillionen måtte jeg selv klare i år.
      Jeg håber heller ikke, at billetklipperen havde taget venner og familie med derind, det må være nok, de er i haven.
      Det er nemlig vigtigt, det bliver rigtig flot, der er sket mange ting i forbindelse med dræningen.
      Kh Lisbeth

      Slet
  8. Ja rengøring uhfff. Det er bedst når man er færdig.
    Vi har osse haf let nattefrost de sidste par dage. Heldigvis gik det ikke i drivhuset.
    De er søde anemonerne. jeg har osse den hvide dobbelte. Og en gul enkel, den er kommet af sig selv. Formentlig en fugls klatter. ellers ved jeg hvordan den er kommet her.
    Jeg syntes mine vårfladbælg er lidt langsomme startende i år. og jeg havde da helt "glemt" den lyserøde. den må jeg da ud og kikke efter i morgen, om min osse er forsvundet. Den har altid været mere sart end den normalfarvet.
    jeg overvejer at begynde at vande i weekenden. Bare de værste områder, ellers får vi ikke noget ud af de sene narcisser og tulipaner. De tørrer ud, mange ting hænger allerede. En god nats regn ville gøre underværker.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja det er bestemt et træls job, men det skal jo til en gang imellem.
      Det er noget skidt med det nattefrost, det kunne de have givet os i vinter ikke nu. Jeg har selv sat anemonerne, også nogle enkelte, men de er ikke så glade for, at vi rodede op i jorden i vinter, da vi flyttede rhodoer.
      Jeg er spændt på at høre, om din lyserøde vårfladbælg er dukket op, jeg tror ikke, min kommer.
      Ja det er ærgerligt, hvis de sene narcisser og dine tulipaner ikke kommer, så tørt er det ikke her. Det er værst i overfladen og så der hvor rhodoerne står i højbede.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  9. Good evening dear Lisbeth,
    How I wish I lived closer to you!!! So many beautiful things to enjoy in your garden. The man with the golden idea's and hands did a great job. Certain Anemones in my garden give a lot of foliage but no flowers to enjoy!! I see at the level of my pond how water quickly evaporates every day. A little bit of rain will be very welcome in my garden too!
    Have a great weekend ahead.
    Rosehugs Marijke

    SvarSlet
    Svar
    1. Good evening dear Marijke
      I wish the same I am sure you would enjoy a walk in my garden, I think once a week, new things happen often here. Are you sure that your anemones won´t come with flowers later on. Yes we need some water now but I don´t think we shall get it in some time.
      Same to you
      Rosehugs Lisbeth

      Slet
  10. Det er vist ikke kun Bent, der er flittig. Du har da også gang i en masse. Det bliver godt alt sammen. Noget arbejde er mere spændende end andet. Nu har jeg jo ikke en pavillon, der skal gøres forårsklar, men jeg har været i gang med at grave storkonvaller op, de havde erobret lidt for meget af et bed. Det var også en hadeopgave ☹️.
    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna
      Ja det er svært at få tiden til at slå til, jeg når ikke så meget, som jeg gerne ville, man kan jo heller ikke arbejde hele tiden. Ja storkonvaller er noget bras, jeg burde også grave op i skoven både dem og liljekonvaller, men jeg når det ikke. :(
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  11. Hej Lisbeth
    Nej vi kan ikke lige sige at det er nogle lune morgener, men det gir noget dejligt solskin. Det værste er jo at der er noget der kan få frost skader. Jeg så at mine naboer forsøgte at lægge fiberdug over en Magnolie her til aften, det kæmpede de lidt med, så må håbe det hjælper.
    Kan godt forstå at rengøringen af pavilionnen ikke lige er din yndlingsbeskæftigelse, jeg syntes også at det er træls når drivhuset kræver sæbe og vand. Det er nok det med at få alt ud og noget ind igen der er træls.
    Ja det er flotte lilje løg Lene leverer, dem jeg hentede var også flotte og godt igang. Jeg har 3 stående endnu i en spand, som jeg lige skal finde den rigtige plads til da de bliver op til 2 m høje.
    Det ser godt ud Bents arbejder, det kan han godt være stolt af.
    Atter en lækker blå rhodo.
    Godt at Martagonen kom hel op, det er jo altid lidt med lodder og trisser når noget har sået sig imellem nogle sten, nu får den nok også noget mere jord at gro i så den kan blive stor og stærk.
    Tak for alle de skønne solskins billeder, Ja tænk det er ikke så længe siden skulle vi kigge langt efter bare et enkelt solstrejf, for der regnede jo hele tiden, og noget af det vand kunne vi godt bruge nu.
    Rigtig god weekend til jer
    Knus Anne

    SvarSlet
  12. Hej Anne
    Nej men det er rigtigt, solen hjælper på det, den luner hurtigt op i stille vejr. Det er træls med de frostskader, jeg synes ikke det har været så slemt tidligere år. Heldigvis har vores magnolia ikke taget skade 7-9-13.
    Det betyder ikke så meget at slæbe planterne ud og ind, men selve vindusvaskningen er jeg træt af, de er ikke til at få pæne.
    Det var nogle høje, du har købt hos Lene, mon det er dem, hun har vist i dag?
    Det var ret nemt med martagonen, det var det rigtige tidspunkt åbenbart.
    Det samme vejr fortsætter lang tid i træk i år, dejligt med solskin, men lidt byger om natten ville gøre underværker. Bent er nu glad for, at det ikke regner.
    Tak i lige måde
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
  13. Ih, hvor viser du mange lækkerier!
    Blogger skaber sig gevaldigt i dag hos mig - de fleste billeder er erstattet af en cirkel med en streg i. Jeg har forsøgt at lave et nyt indlæg, men også der kommer cirklen. I det hele taget har jeg lidt bøvl med Blogger. En overgang kunne jeg ikke logge ind og skrive kommentarer, som jeg plejer. Det kan jeg så igen. Har du slet ikke oplevet uregelmæssigheder - dine billeder ser i al fald finde ud!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja der er mange skønne sager her, nu skal jeg ud og se, om frosten har ødelagt noget.
      Nej jeg har ikke haft problemer med blogger, men derimod med facebook, den driller meget. Der er nok gået corona i skidtet :(

      Slet
  14. De klare dage kommer med en pris - nattefrosten. Det tager vel en ende snart. En anden pris er tørken, men sikke stjernenætter!
    Rengøring inde er ulig mere kedelig end rengøring i frisk luft, af en eller anden grund. Meget havearbejde er jo egentlig bare udendørs rengøring... Men dejligt du fik anledning til at kigge op og se de nyudsprungne træer. Det er for mig forårets højdepunkt, og det suppleres så skønt af alt det dejlige grønne i jordhøjde.

    Flot arbejde langs huset! Alle de bedste installationer ligger jo under jorden, men finish er nu også vigtig. Spændende hvad Bent nu har fundet på.

    God arbejdslyst til jer begge!
    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet