lørdag den 11. april 2020

Pjattet

er jeg med at tage billeder, derfor bliver det til alt for mange, jeg deler gerne med jer, hvis I får tid og lyst, for de fleste har nok travlt i egne haver, ligesom jeg selv har.
Pjattet er jeg også med mine smukke rhodoer, derfor har jeg taget mange billeder af hver enkelt blomstrende rhodo. Kig med hvis du har lyst:



Jeg kan slet ikke gå forbi R. Queenbe x rex uden at tage et billede, den er simpelthen så smuk lige nu. Der var rim i går morges, da jeg stod op, heldigvis havde ingen af de blomstrende taget skade. Det håber jeg heller ikke, de har i dag, for der er endnu mere rim her til morgen.
 R. Jacksonii
er også smuk nu
R. racemosum er jeg også tosset med
det forstår I sikkert godt, når I ser dette billede af den
inden længe kommer R. augustinii, den glæder jeg mig til, den er så flot, men den må godt vente til nattefrosten er ovre.
R. orbiculare strejker, sidste år blomstrede den ikke, i år er der vist tre knopper i.
 R. globigerum står til gengæld flot nu, selvom den fik ny plads i efteråret.
og R. russotinctum kan også være med endnu, den har blomstret noget tid, bemærk bagsiden på løvet
den hvide camelia som står i nordbedet skal flyttes til efteråret, blomsterne bliver ødelagt, derfor må vi afprøve en ny plads.
jeg håber, det hjælper, brune blomster er ikke kønne
 Trådbladet kastanie, nyudsprunget
 Magnolia soulangeana er tæt på udspring nu, heller ikke den tåler nattefrost, så nu må det godt slutte
 Osmanthus er en busk med dejlig duft
Trillium i skoven
Acer tegmentosum viste jeg toppen af sidst, her får I den flotte stribede stamme
Er den ikke fin, kan I gætte, hvad det er?
fra morgenens gåtur, flotte spejlinger
Og Bent da?
 Jo han knokler på livet løs
 men det bliver som altid  godt
og lagkagen er lavet, den skulle trække til i dag, og så skal det vigtigste på: flødeskum!!!
Fortsat god påske og nydelse i jeres haver.



33 kommentarer:

  1. Godmorgen Lisbeth

    Den ser nu godt ud din orbiculare.
    Man kunne få det indtryk at den trives så godt at den bruger sin energi på at vokse, Jeg ved ikke hvormeget gødning den får?
    I det hele taget er Rhodo året da startet godt for dig og Høneballehaven!

    Ha en dejlig påske

    SvarSlet
    Svar
    1. God morgen Karsten
      Ja orbiculare er stor og flot, det kan være du har ret i, at den får for meget gødning, de får lige meget alle, men de vokser jo ikke ens. De får to gange mere i år, måske skal jeg springe den over.
      Ja det må vi sige, de første her er så flotte.
      Tak i lige måde

      Slet
  2. Hej Lisbeth

    Dine rhodoer er da så flotte, så jeg følger gjerne med hver gang :)
    Acer tegmentosum tror jeg at jeg må ha på min ønskeliste. De har veldig fin bark.
    Fortsatt god påske, klem!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Det er jeg glad for at høre.
      Ja Acer tegmentosum er et flot træ.
      Tak i lige måde
      Klem

      Slet
  3. Godmorgen Lisbeth
    Dejligt at starte dagen med blomstrende rhodoer fra din have 😊 Ikke noget at sige til, at de er en daglig glæde for dig. Vi kan åbenbart ikke slippe for nattefrosten, selv om vi snart er midt april. Det er lige før, at det er koldere om natten nu, end det var i vinters. Som Bent da knokler - godt, at der nu er lagkage til ham, det må da være opmuntrende for ham 😊 Trillium er så fin hos dig - det er en yndig lille forårsbebuder.
    Rigtig god dag til dig!
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. God morgen Linda
      Jeg er glad for, at du synes, det er rart at starte morgenen med blomstrende rhodoer. Det er altid galt med nattefrost hos os, når vi når april maj, desværre. Ja trillium er en fin sag.
      Og jo du kender Bent, han er glad for lagkagen, han kunne næsten ikke vente ;)
      Knus Lisbeth

      Slet
  4. Hej Lisbeth
    Ja så er stemningen slået an, med alle de smukke Rhodoer, for jeg har planer om at aflægge Rhododendron Haven et besøg i dag :-) jeg har nemlig flyttet de roser der stod nede i et hjørne ved drivhuset. Syntes ikke at jeg fik det optimale ud af dem, da der åbentbart ikke er solskinstimer nok, men men så indbyder bedet da til et par Rhodoer :-) og så har jeg nogle små nogle stående som jeg købte i Georgrafisk have sidste år og der står et par hortensia som får lov at står. Vupti et nyt bed :-)
    Ja det er lidt træls at det er nu vi skal have nattefrost, men syntes at vejrkortet var i plus de næste dage, det er så ærgerligt når det nyudsprungne bliver svidt.
    Trillium er bare så smukke, den ene der bor her er også begyndt at springe ud, med de smukkeste mørke blomster.
    Gæt en knop, ja det ligner knopper fra et frugttræ, sagt ud fra at det lidt ligner knopperne i min japanske kirsebær.
    Bent må da snart have ret så lange arme, og en lagkage er da fortjent, efter det store projekt. Gad vide hvor længe der så går inden der skal graves igen :-) det bliver forhåbentlig kun lidt plante flytning så :-)
    En rigtig gid lørdag til jer
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det har du ret i, og du blev fristet. Jeg kunne også tænke mig et besøg der, men venter nok lidt endnu. Du må hilse dem. Ja men fint med et nyt bed, det kan vi lide. Jeg synes, at hortensiaernes nye skud tager skade af nattefrosten, der er mange visne skud, også på roserne. Vi håber, det snart er slut med det frost.
      Ja trillium er fine, jeg synes bare, at det kniber med at brede sig, det er lidt ærgerligt, der er også nogle der er forsvundet. Jeg har et par nye, men det varer vist nogle år, inden de vil blomstre.
      Ja du er den eneste, der har interesseret dig for knoppen :) du har lidt ret i frugttræ, det er Nordens oliven eller pilebladet pære, meget smukke knopper.
      Ja det er hårdt for Bent, men han glæder sig til lagkagen i eftermiddag :) Ja lad os nu, der er endnu ikke tænkt på nye projekter, vi må tage en ting af gangen, så han ikke bliver træt af det ;)
      Tak i lige måde og god tur.
      Knus Lisbeth

      Slet
  5. Hej Lisbeth

    Gætter på pyrus salicifolia, knopperne? Fine er de i hvert fald! R. Orbiculare er lækker, trods ingen blomster. Jeg er vild med faconen på løvet. Og R. Globigerum er vel nok en smuk plante, løv, blomster og facon.
    Du kender så mange rodoer, så jeg prøver lige lykken: jeg har en med dobbelte køligt pastellilla blomster, ca. 1,20 m og der er intet specielt ved løvet - det ligner alle de almindelige der bliver solgt i mængder. Har du en ide om hvad den kan hedde?

    Mvh Gitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Du har gættet rigtigt, flot klaret. Jeg tror faktisk, jeg har fundet lidt flere knopper på R. orbiculare, de er bare ikke så udviklet endnu. Løvet er fantastisk og R. globigerum er meget smuk i både løv og blomster. Det er en art, derfor er efternavnet med lille ;) Det varede længe, inden jeg lærte det.
      Ja hvis det er den, der sælges i mængder, gætter jeg på R. Catawbiense, her er efternavnet med stort, fordi det er en hybrid/blanding.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
    2. Hej igen
      Tusind tak for hjælpen! Jeg er kommet frem til at det må være en catawbiense x ponticum Fastuosum Flore Pleno. Den havde jeg aldrig fundet frem til selv. Ja det med store og små bogstaver i denne forbindelse har jeg slet ikke styr på og får det nok heller ikke 😉. God påske!
      Mvh Gitte

      Slet
    3. Selv tak - Flore Pleno er dobbelt, er din det? Hvis du har en mail og et billede af den så send det lige til mig, så kan jeg sende dig et af min. lisbethklastrup@gmail.com

      Slet
    4. Ja, den har dobbelte blomster som jeg også skrev 😉. Jeg har ikke noget billede, skal se om jeg kan huske det når den blomstrer igen. Desværre er den ikke særlig køn, den stod her da vi flyttede ind for 14 år siden - og har aldrig fået nogen som helst omsorg desværre. Jeg overvejer at klippe den ned (barbenet) og flytte den til rigtig surbundsjord. Så kan den forhåbentlig blive fin igen?

      Slet
  6. Good morning dear Lisbeth,
    I think you have an explosion of flowers in de Rhodo's after the warmer weather. They are beautiful.
    Have a wonderful Easter.
    Rosehugs Marijke

    SvarSlet
    Svar
    1. Good morning dear Marijke
      You ar quite right, soon a lot of rhodo´s will bloom.
      Same to you
      Rosehugs Lisbeth

      Slet
  7. God påske til jer Lisbeth. Så dejlige billeder, man kan godt se I er noget foran, selvom I også har frost morgener, mon ikke snart det skifter vejret, vi ville så gerne have en dags stille regn, så alt støvet kan blive skyllet af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Tak i lige måde, ja vi er nok lidt foran, men ønsker også en enkelt dags stille regn, det er der nok mange der gør, men der er ikke noget, der tyder på, at vi får det lige med det første.

      Slet
  8. Jo, din racemosum er yndig i blomsten tæt på.
    Knoppen kunne jeg slet ikke gætte. Nu har jeg læst, at det er pilebladet pære. Den har jeg aldrig haft, så jeg synes, jeg er undskyldt.
    Min magnolia sprang ud for en uge siden. Foreløbig har den ikke været generet af kulde. Men der er færre og lidt mindre blomster i. Jeg tilskriver det to års tørke og beskæring. Jeg bemærkede knopperne allerede i vinter. De var meget mindre end normalt.
    Det glæder mig at du forkæler Bent med en lagkage. Sådan noget trillebørsarbejde er hårdt og en anelse kedeligt.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja racemosum er meget yndig.
      Du er helt undskyldt, jeg vidste heller ikke, at pilebladet pære kunne være så flot i knop, jeg har aldrig prøvet at tage nærbillede af den.
      Jeg tænkte nok, at din magnolia kom først, min er ikke rigtig sprunget ud endnu. Men knopperne var store, den er så heller ikke blevet beskåret.
      Jeg fik jo besked fra dig om at lave lagkage, så jeg parerede ordre, glad er han, han glæder sig til i eftermiddag :) det er helt sikkert hårdt arbejde.
      Kh Lisbeth

      Slet
    2. :-))))) synd, du ikke spiser lagkage. Du har forhåbentlig noget andet lækkert.

      Slet
    3. Ja jeg spiser is eller chokolade :))) så er der også det mere lagkage til Bent ;)

      Slet
    4. Og mere is og chokolade til dig :-))))

      Slet
  9. Fantastisk, at dine smukke rhodoer ikke er skadet af frost! Her har vi haft en del frost, det er gået hårdt ud over hortensiaerne. Bent har så sandelig fortjent lagkage! God påske!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja det var rigtig heldigt, det havde været så ærgerligt, hvis de var svedet af nu. Mine hortensiaer har også taget skade, det kan jeg ikke huske, jeg har oplevet før i modsætning til dig.
      Tak i lige måde

      Slet
  10. Roligt att se R racemosum i blom har funderat på om jag ska skaffa den. R globigerum hade fantastiska blommor, jag får se hur många år det tar innan min blommar här.

    Glad Påsk! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Carina
      Ja r. racemosum er så fin, jeg har købt min på et plantemarked. R. globigerum var nogle år om at komme i gang ved blomstringen. Jeg købte den i 2010.
      Tak i lige måde

      Slet
  11. Der var nogle lækre rhododendron iblandt. Orbiculare synes jeg godt kan svinge en del, hvad blomstringen angår. Nu er er vel kun en halv lagkage tilbage ☺

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Der der er en del fine rhododendron i blomst nu. Jeg tror, der er flere blomsterknopper, de er bare ikke så store endnu. Nej Bent var mådeholdende, så han har ikke spist en kvart endnu :)

      Slet
  12. jeg tippede osse på et frugttræ,, de fine knopper..
    Vi har haft let frost i græsset de sidste par morgner.. Øv, det kunne godt snart holde op det nattefrost, selvom det ikke er langt nede. Og ja tak, en nats stille rolig regn ville ikke være af vejen.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja det ligner frugttræsknopper, jeg har aldrig prøvet at tage nærbillede af en knop før, den er da ret flot. Jeg har lige kigget tilbage i tidligere års kalendere, der har været nattefrost sidst i april og først i maj, det er ret træls, og stille og rolig regn får vi desværre nok ikke meget af.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  13. Jeg er også pjattet med dine rhodoer, så jeg nyder billederne.
    Knoppen kunne jeg ikke gætte - ikke andet end at det var et frugttræ - men nu har jeg så læst svaret.
    Billedet af spejlingen tager dog prisen i dag.
    knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja du er også pjattet med rhodoer, det er godt, for så må du ind og kigge billeder.
      Den knop var også ret svær. Jeg ser mange spejlinger og kan du nok regne ud tager mange billeder, akkurat ligesom dig.
      Knus

      Slet
  14. Så fine rhododendronblomster du har, jeg håber at de holder sig flotte og ikke får frost. Min nyindkøbte hvide kamelia står i drivhuset og får også brune blomster - det er ikke kønt.
    Jeg har ingen anelse om hvad det er for en knop, men jeg gætter på kvæde - måske skal jeg læse op i kommentarerne for at se svaret :-)

    SvarSlet