tirsdag den 21. april 2020

Tur til Rhododendronhaven

Som I ved, er der ikke langt fra tanke til handling hos mig. Nu har jeg været corona indespærret her i to måneder, noget skulle ske, og da Bent havde lavet et nyt bed til mig, måtte jeg af sted.
Jeg tog færgen tidligt mandag morgen, nå ja tidlig den sejlede kl. 8.15. Overfarten foregik siddende i bilen, det var lidt koldt, men jeg hyggede mig i mit eget selskab :) Vi må for tiden ikke forlade bilen på grund af corona risiko, det er dog tilladt at gå op på toilettet.
 Af små snoede veje gik turen af sted, det var en skøn tur i solskin og med udsigt til grønne marker og træer
 jeg ankom præcis en time efter, jeg var kørt fra borde. Claus siger, at man kan stille uret efter mig :)

 nej de havde ikke fået regn, planterne var nyvandede
 alle regler blev overholdt til punkt og prikke
og der var malet pile, så vi kunne se, hvilken vej vi skulle gå. Der var ret godt besøgt, jeg tror faktisk aldrig, jeg har set så mange mennesker på mine andre besøg der.
Du kan roligt  besøge Rhododendronhaven, alt er som det skal være her i coronatiden, der er masser af skønne planter, og man bliver altid taget godt imod. Claus hjalp mig som sædvanlig med at pakke bilen, det fik jeg ikke billeder af denne gang.
Turen gik hjemad, solen varmede godt, og snart var jeg i Odder, hvor jeg nåede et par butikker.
 Mens jeg holdt og ventede på færgen kom Tunøfærgen ind
Her ligger Samsøfærgen Isabella på vej ind, det var ikke koldt på vej hjem, bilen var varmet godt op af solen.
her er mit køb, 4 små og tre store. Den løvfældende til højre købte jeg i Kvickly i Odder. Når de bliver plantet vil jeg fortælle nærmere om, hvilke jeg købte.
Mens jeg var væk, havde Bent som sædvanlig travlt, han finder som sagt hele tiden på nyt.
søndag gravede han græstørv væk her under portalen, mere om det og plantningen i næste indlæg.
Spagnummen blev blandet, så snart jeg kom hjem. Så i dag skal der plantes :)
til at styrke sig på fik han lagkage
jeg derimod klippede lyngen kraftigt ned og tog en is ;)
 Da vi har rim hver morgen er det ved at være slut med R. augustinii´s blomstring, den er ikke så køn, som den har været.
Efter blomstring bliver den flyttet over ved siden af R. orthocladum, de passer perfekt sammen i farven og blomstrer samtidig. Claus var meget forundret over, at den stod så godt og i fuld sol, så nu må den lidt i skygge, den er i øvrigt for høj til tjørnebedet, derfor har jeg nu købt små lave rhodoer.
I går viste Marie en hel tue af hundetandsliljer/Erythronium, denne er ganske ny med kun en blomst, jeg har en mere med flere blomster. Den gule plejer at have mange men ikke i år. Marie gøder I jeres og står de i sol eller skygge?
 mens jeg var væk var der sprunget en blomst ud på min lille stjernemagnolie
 og flere tulipaner var sprunget ud, Green Star

White Parrot
Green Star
  Denne her tror jeg er Blue Diamond, der er nu ikke meget blåt over den mere
Rem´s favorit
Solnedgangen i aftes
Så skal der arbejdes, rigtig god dag til jer.
Det er dejligt med solskin hver dag, desværre er det lidt hårdt for blomsterne. Alligevel må vi nyde det, for hvordan mon næste vejrperiode bliver storm, regn - ja vi ved det ikke, men som regel hænger samme vejr ved nogle uger. Solen klager vi bestemt ikke over.

26 kommentarer:

  1. Ja, det måtte jo ske... Turen til Rhododendronhaven. Knap har Bent sluppet spaden og leveret et par kvadratmeter bed før du er der som et søm. Og det lyder som om du havde en dejlig tur til fastlandet i det flotte vejr.
    Nu glæder jeg mig til at se hvad der så skal ske med nyindkøbene, men også over I giver jer tid til at nyde pauserne med is og lagkage.

    Og ellers ser det fantastisk flot ud med tulipanerne, Magnolien og den fine hundetand.

    I er sandelig nogle stabile og robuste arbejdere. Godt gået!
    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja jeg har jo manglet spagnum i måneder, så det nye bed gav udslaget til en tur, nu skulle det være. Jeg nød turen ned gennem Jylland, bare det at se noget andet var skønt.
      Vi er i fuld gang med at plante, så er der nok tid til lagkage og is i eftermiddag.
      Tak ja nu er tulipanerne ved at være flotte.
      Vi har jo heller ikke andet end have at gå op i nu, Bent er meget flittig og arbejder lidt for hårdt. Han elsker at cykle, så jeg forsøger at få ham til at slappe af med en cykeltur, så må vi se, om det lykkes.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  2. Det lyder som en god dag! Selv om man er glad for at være hjemme, kan det være rart at komme et smut ud i verden - og når man har nye planter med hjem, varer turen jo længe :-)

    Jeg kan ikke slippe tanken om at plante nogle rododendron ude i vores mark. Nu vi får gravet sø, får vi jord til overs, og jeg lurer på at lave en lille forhøjning, så det bliver muligt at plante, trods den våde undergrund. Kan du fortælle mig, hvilken rododendron (eller hvilke), du ville sætte, hvis det skulle være nogle, der er relativt hurtigtvoksende og ender med at blive store. De skal være robuste. Farven betyder egentlig ikke så meget.

    Vi har faktisk også et rododendrongartneri her på egnen, og dem vil jeg også spørge, men jeg stoler allermest på dig :-)

    Kh Nana

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nana
      Ja det var en god dag, det er skønt at komme ud og se lidt af landet sådan for en gang skyld. Vi planter i dag, så turen varer længere.
      Jeg synes, det lyder godt med rhododendron rundt om jeres sø, men jeg er ikke sikker på, at jeg vil plante den på en forhøjning, de har svært ved at få vand på en forhøjning, ved jeg fra os selv. Nordbedet er hævet op. Hvis I kan begrænse søen, så den ikke løber ind i rhodoerne, vil det være et fantastisk syn. Catawbiense Grandiflorum, og Catawbiense Alba vil være fine der. Også Roseum Elegans vil kunne klare det flot, de kan alle blive pænt høje og er robuste.
      Tak for tilliden :)
      Kh Lisbeth

      Slet
    2. Tak for dit svar, Lisbeth! Det vil jeg vende tilbage til :-)
      Problemet hos os er, at hvis vi ikke hæver bedet, vil planterne drukne. Grundvandet står som åbent vandspejl flere måneder om vinteren ... Omvendt kan jeg godt se, at det kan blive svært at få vand om sommeren. Suk. Det er ikke nemt. Men, tak igen, vi tænker videre!
      Kh Nana

      Slet
  3. Good morning dear Lisbeth,
    Fantastic to see that you went out on a trip and came home with a lot of new
    beauty's. Must have been a great feeling!! Bent makes more and more space for you to have more beautiful Rhodo's.
    Have a wonderful day
    Rosehugs Marijke

    SvarSlet
    Svar
    1. Good morning dear Marijke
      I enjoyed the trip and now I am enjoying to plant them with help from Bent. He has already new plans for a new bed.
      Same to you
      Rosehugs Lisbeth

      Slet
  4. Hej Lisbeth

    Jeg misunner deg turen dit! Jeg er samtidig glad for at jeg ikke har Rhododendronhaven i nærheten. Det hadde blitt dyrt ;)

    Nå blomstrer stjernenagnolia her også! Vakker solnedgang som alltid.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Det kan jeg godt forstå. Du ville gå helt amok, hvis du havde rhododendronhaven i nærheden, det er dejligt at besøge dem, jeg kunne slæbe meget mere med hjem, men det kræver penge og plads i haven. Heldigvis tager det to timer hver vej, så jeg begrænser det lidt :)
      Så har du nået mig med blomstringen, sådan går det hvert år, det er godt.
      Klem

      Slet
  5. Hej Lisbeth
    Du har haft godt af en lille tur udenøs kan jeg høre på det hele, og så er det jo herligt at få noget lækkert med hjem til de nye bede. Det bliver spændende at høre nærmere om, hvad du har købt. Jamen, der er da i den grad gået forår i Bent - gad vide, hvad han nu har gang i? Det er godt, du kan styrke hans arbejdsevner med masser af lagkage - det kommet man noget længere med end rugbrødsmadder 😉 Dejlige billeder af færgerne - det gav lige et sug i maven af længsel efter Samsø. Jeg synes heller ikke mine Blue Parrot var særligt blå. De holdt så også kun to sæsoner, så var den fest forbi, og sådan er det med mange af de nye sorter, desværre. Du har helt ret, vi må nyde solen, mens den er her, selv om det så også betyder, at der skal gang i haveslange og vandkande, for det er godt nok tørt nu. Rigtig god dag til dig!
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Ja det var rigtig dejligt med en lille tur udenøs og at få nogle fine planter med hjem. Ja Bent bliver ved med at finde på nye bede, jeg er helt overvældet. Det kan være, jeg skal til at slække lidt på lagkagen, så han ikke kommer for godt i gang, foreløbig nyder jeg det nu.
      Tulipanerne holder ikke så længe, men jeg har nu fundet nogle holdbare sorter, i hvert fald har de holdt to sæsoner nu.
      Så snart det lader sig gøre, er du velkommen til at komme her og til en tur til Samsø i det hele taget, når du nu får din nye bil ;)
      Ja vi er nødt til at vande, det har du ret i.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  6. Kære Lisbeth
    Det er da utroligt, som I er gået i selvsving. Det bliver dyrt, hvis ham Bent bliver ved at lave nye bede ;-))) Måske du skal trappe lidt ned på præmien med lagkage.
    Har du virkelig så meget lyng? Det fylder godt i trillebøren.
    Det bliver spændende at høre mere om, hvad du har købt, og hvilke planer, der er.
    Ha' en god dag... det tegner til at blive dejligt vejr og perfekt plantevejr. Især hvis der kom otte timers silende regn i nat.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth
      Ja det lader til, at coronaen har en positiv indflydelse på os. Heldigvis lever vi billigt nu, hvor vi ikke får besøg, så er der flere penge til planter :)
      Det varer lige lidt, inden han får en lagkage igen, vi skal jo heller ikke overdrive det, tænk hvis han blev træt af lagkage.
      Ja jeg har rigtig meget lyng og har ikke klippet i flere år, ja nærmest nogensinde, det har bredt sig godt.
      Der kommer mere både om bed og planter i næste indlæg. Regn derimod tror jeg ikke vi får, det er ikke nemt.
      Kh Lisbeth

      Slet
  7. Hej Lisbeth

    Alletiders med en tur - det er da også ved at være længe siden.
    Lyng bliver ligesom forynget af sådan en klipning, de skyder nyt fra "stammen".
    Flot 'White Beauty' tand, flot med de hvide pollen.

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det var godt, det er to måneder siden sidst, men det har jo sine årsager.
      Jeg mener, at lyng skal klippes hvert forår, nu lykkedes det endelig.
      Der er en White Beauty mere sprunget ud, endda med flere blomster.
      Tak i lige måde

      Slet
  8. Det er modigt af Bent at lade dig tage på planteindkøb udenøs alene, hihi.
    Spændende at se hvordan du sætter dine nye lækkerier.
    Smukke tulipaner, og hundetand. den ser så fin og sart ud. Men det lader til at den i hvert fald nogen steder vokser godt.
    Ja vi nyder solen trods alt. Selvom vi godt kunne tænke os en god nats regn.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Nej egentlig ikke han graver det ene bed efter det andet, så kan jeg bare købe planterne. Ja de er plantet, jeg synes selv, det ser godt ud. Ja hos Marie har de det godt, jeg må se, om jeg kan få mine lige så gode.
      Ja en nats stille regn eller måske to og så sol igen, men det er desværre ønsketænkning.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  9. Tak for henvisningen til min blog, Lisbeth. Søren grundgøder haven med npk med let hånd i marts, og mere gødning får hundetænderne ikke. Der er ingen af dem, der står i fuld skygge eller fuld sol. Den, jeg viste i mit indlæg, får en hel del sol, men også dem, som står forholdsvis skyggefuldt, blomstrer i grunden godt.
    Jeg mener at kunne spotte en sinogrande blandt dine nye planter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Marie, du har så meget flot, det kan man godt gøre opmærksom på, andre har måske lyst til at se, hvad du har. Se jeg gøder jo kun roser og rhododendron, har aldrig gødet resten af haven i hvert fald ikke i mange år. Jeg var bange for, at det skulle give mere blade end blomster i stauderne. Jeg har plantet en under thujaerne, der er tørt og skygget, men den blomstrer helt pænt nu. De andre enkelte jeg har vist for nylig er helt nye fra efteråret.
      Godt spottet, men det er nu ikke en sinogrande, den jeg så, var for dyr, hvis den nu går ud. Nej jeg købte en nyplantet macabeanum rex "Quarts form", den var noget billigere, så jeg vovede det.

      Slet
  10. Hej Lisbeth
    Tænker at det var helt godt at komme på tur og ja selvfølgelig måtte det være en tur til Rhododendron Haven, og handle planter til det bare jord Bent har fremskaffet. Glæder mig til at se præsentationen af de nye Rhodoer. Ja du har jo nok fået dem plantet.
    Lagkage igen, der er da godt nok nogle kalorier der skal forbrændes, men så graver han jo bare noget mere græs væk :-) hvad har han dog gang i under portalen.
    Skønne tulipaner, ja foråret er godt igang og hvilket vejr, det er fantastisk især når man gerne vil være i haven.
    Du er lidt bagud med stjerne magnolien, det er næsten 2 uger siden den første blomst sprang ud her, ju-hu så er der noget hvor jeg kom først :-)
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det var herligt at komme på tur, og ja selvfølgelig til Rhododendronhaven. Bent bliver bare ved med at lave nye bede, han er ikke til at styre for tiden. Heldigvis hjælper han da også med at plante og flytte planter, så også det er nået i dag.
      Han kan jo tåle det hele, slår bare lidt græs, så har han tabt de kalorier, lidt misundelig kan man godt blive over det.
      Ja det er jo dejligt vejr hver dag, det må nydes, selvom vi mangler lidt regn.
      Ja men det var da godt, du kunne komme foran, jeg har helt glemt at se efter, om der var flere sprunget ud i dag. Jeg har så travlt med at finde på planter til alt det, han laver.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  11. Mega hyggelig tur du var på Lisbeth.
    Ja altså jeg var også ved at gå amok efter at have været indespæret. Vi skal passe meget på AA.
    Så jeg tog en tur i Billig blomst.
    Total skuffende. Folk havde glemt der er Corona tider. De troede det var sommerferie. Så jeg gik igen. Skræmmende at man så hurtigt kan glemme.
    Jeg har taget dit råd til mig og plantet mine kejserliljer. Det gjorde jeg med det samme.
    Så nu glæder jeg mig til at se dem i blomst.

    Klem og en smuk dag i solen
    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. God morgen Charlotte
      Ja det var en hyggelig tur, selvom der også der var folk som kom lidt for tæt på, men der var heldigvis ikke så mange som i Billigblomst. Jeg troede da, at i det mindste havefolk kunne finde ud af det, men sådan er det åbenbart ikke, det er meget skuffende. Der findes rent ud sagt mange tåber, ja det er skræmmende.
      Det lyder godt, at du har plantet kejserliljerne, så håber jeg bare, at de kommer i blomst.
      Klem og i lige måde
      Lisbeth

      Slet
  12. Sikke en spændende tur, Lisbeth - et sted som Rhododendronhaven kunne jeg virkelig godt tænke at besøge. Gad vide om de findes her i Nordsjælland …
    Smukke forårsbilleder fra din have!

    SvarSlet
  13. Hej Gitte
    Det er altid spændende at besøge Rhododendronhaven. Der er nok kun plantecentre hos jer, til gengæld har I jo mange smukke parker med rhododendron, så det skal nok kombineres på den måde.
    Tak for det.

    SvarSlet