tirsdag den 2. juli 2019

Sommer eller efterår?

I denne uge føles det som om, sommeren allerede er forbi, den voldsomme blæst er hverken noget roserne eller vi havefolk kan lide. Det hjælper os desværre ikke noget. Det er voldsomt tørt efterhånden, men noget rigtigt regn lader det ikke til, vi får. Vi fik tre gode byger mandag, det gav 4 mm, det batter ikke meget i en tør jord.

Jeg har efterhånden brugt flere km snor på at holde roserne nogenlunde på plads i pergolaen. For tiden står den et meget skidt sted, vestenvinden er hård ved planterne. I formiddags fortalte jeg den, hvor meget jeg hader den, det blev det desværre ikke bedre af. Derfor kan jeg ligeså godt underholde med et indlæg, jeg har heldigvis rimelige billeder fra knap så meget blæsevejr. Man har ikke så meget lyst til at gå i haven i sådan et vejr, så mon ikke nogle vil kigge med, selvom der ikke er gået en uge siden sidste indlæg.
Clematis klarer sig med få undtagelser udmærket trods den kraftige vind:


 som I kan se har de indtaget både træer og buske
 her er det Jackmanii, som nu deler pladsen på stativet med en rose, det går meget godt. Dette par kan vi nyde fra terrassen, hvis det ellers er vejr til at sidde derude, det er bestemt ikke i dag.
 Julie Correvon blomstrer flittigt
 to steder i haven
 Comtesse de Bouchaud er lige startet på blomstringen
 denne har til gengæld blomstret længe Rouge de Cardinal
Tangutica har forsøgt i flere år, i år er der endelig blomster.
Liljerne er også så småt i gang:

 Brandlilje kaldes denne, der er ikke så mange blomster i den i år, som der plejer at være.
 Funny girl er på toppen i år igen
 denne gule lilje gror op i fasanbusken
 Lollipop har jeg flere steder i haven
 Denne fandt jeg i skoven
og denne står i nordbedet
Dagliljer/Hemerocallis:


er også godt i gang, desværre er de igen plaget af galmider et årligt tilbagevendende problem, jeg fjerner hvert år de syge knopper, det er åbenbart ikke nok. Det er så ærgerligt at  fjerne de fine knopper, men en nødvendighed.
Roser, ja der blev ikke plads til så mange, så der er basis for et nyt indlæg om et par dage :)
 Big Purple, smuk velduftende rose
 og en ny rose Camelot, klatrerose i pergolaen.
 Caroline de Monaco
 endnu to nye roser: Charme d´antan
 Chocolade l´orange, to meget fine roser købt af en privatmand i fb. gruppen
 Common moss/Centifolia Muscosa har fint mange knopper i år.
 Comte de Chambord
endnu en ny rose: Fru Nørby, købt hos Jas sidste år.
Det var alt for i dag, tak for mange kommentarer i sidste indlæg.
Blæsende hilsener fra Høneballehaven.

23 kommentarer:

  1. Ja, sikke en skrækkelig blæst i vores stakkels haver. Her er alt også forfærdeligt tørt, og regnvandstønden er tom nu.
    Hvor er det smukke billeder - jeg er vild med dine frodige klematis. Det er ærgerligt med dine galmider!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Ja den blæst vil vi gerne slippe for, men det varer vidst længe endnu. Regn er desværre ønsketænkning.
      Tak for det, ja de er rigtig flotte nu de clematis. Galmiderne er jeg meget træt af.

      Slet
  2. Hej Lisbeth
    Spændende roser fra din bekendte - kender du noget til baggrunden?

    Hele Europa er tørt lader det til - måske det er sådan det bliver?

    Galmider synes jeg jeg fik bugt med sidste år - og jeg har kun haft ganske få i år, så det lader til at kunne lykkes!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det er spændende og flotte roser, Leif laver. Han har skrevet til mig, at han selv laver roserne, og at han er udlært produktionsgartner og har arbejdet som rosengartner. Det er barrodsplanter, så de kan sendes ret billigt. Jeg kendte ikke navnene og kunne ikke google dem, men han siger, at de findes, han har ikke selv opfundet navnene.
      Ja måske er det sådan det bliver med tørke, ret uhyggeligt.
      Måske har jeg ikke være omhyggelig nok med galmiderne, jeg har jo rigtig meget af alt også dagliljer, jeg samler dagligt.
      Tak i lige måde

      Slet
  3. Hej Lisbeth
    Efter en meget lang arbejdsdag, er lysten til at gå ud og binde op ikke så stor, så det må blive i morgen. Jeg kan fint forestille mig, at du må have brugt rigtig meget snor i pergolaen - vestenvinden får godt fat med den placering. Du er noget foran med både liljer og Hemerocallis - det ser godt ud. Jeg er dog meget tilfreds med, at mine venter, så de kommer, når jeg har ferie 😊
    Sikke spændende roser du viser i dag - flere af dem har jeg aldrig hørt om før. De er meget fine. Big Purple er jo en favorit her - ved du, om Jas kan skaffe den? Hvor har du din fra? Dejligt med et indlæg at hygge sig med lige præcis i dag 😊
    Fortsat god aften!
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Det kan jeg sørme godt forstå, jeg havde heller ikke lyst til at gå derude, men det lader ikke til, at vejret bliver bedre før i næste uge, det kan jeg ikke vente på. Godt dine hemerocallis venter til du har ferie :)
      Jeg kendte heller ikke nogle af roserne, men de er rigtig flotte. Jeg tror bestemt, at Jas kan skaffe Big Purple. Jeg har to, den ene har jeg købt hos Rosertilhaven.dk, men de har fået ny ejer siden jeg købte den. Jeg tror, jeg har købt den anden hos Jas, men er ikke sikker.
      Ja jeg gættede rigtigt, det er vidst godt nok med et indlæg i dag :)
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  4. ih alstå, der forsvandt mit indlæg. forfra igen..
    Jeg kan heller ikke li den blæst. Dels har jeg modvind hjem fra den vindretning, dels er der flere stauder og roser der bliver pisket rundt, trods opbinding.
    Flot dine clematis kan holde sig oppe, trods suset. Og liljerne er så dejlige. Flere af mine har nu osse fået en "krykke" af hasselkæppe.
    De 7mm vi fik i går er faktisk tørret ud igen, der er knastørt de steder blæsten har fat. Vandkanden må svinges igen, så ingen strygetøj i aften, det løber nok ingen vegne.
    hilsner Gunvor
    ps. Noget godt har blæsten da lavet,,,, du har fået tid til at lave et ekstra indlæg, hihi

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Øv hvor ærgerligt, men godt du skriver igen :)
      Nej jeg kan godt forstå, du ikke kan lide den blæst, når du har modvind hjem, det er bedre at komme hurtigt hjem om aftenen.
      De klar sig forbløffende godt både clematis og liljer, men der er heller ikke så mange liljer i blomst endnu.
      Ja de småmængder tørrer hurtigt ud igen, vi skal have flere nætters regn før det hjælper noget.
      Tak for dit PS :)
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  5. Ja sikken det dog stormer og i må da være mere udsat end os herinde på fastlandet. Det må ha været et stort arbejde ar binde roserne op. Jeg havde en gruppe på 15 på besøg i aftes der skulle se min have og roserne. De fik både regn og blæst og roserne de smed bladene i vinden.
    Knus fra mig til jer begge

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Ja her er vi rigtigt udsat, der kommer nogle ordentlige vindstød samtidig med, at det blæser konstant, man bliver så træt af det.
      Det har ikke været det hyggeligste havebesøg, kan jeg regne ud, men vejret kan vi ikke gøre noget ved.
      Knus til dig fra os

      Slet
  6. Hej Lisbeth
    Var det ikke fordi at det hele er så grønt og farverigt ja så skulle man tro at det var efterår. Det indbyder slet ikke til at være ude i så jeg har sat mig godt tilrette i sofaen og så er det jo perfekt med et indlæg fra dig, og på billederne ser det hele bare så dejligt og fredeligt ud. Så træls at du må igang med at tøjre og binde op, men der er desværre lige plads til at vinden kan komme ind og ramme pergolaen :-(
    Nu er der da godt gang i både dagliljer og liljer, men som dig er jeg også ret træt af de der bæster der ødelægger knopperne på dagliljerne, og i liljerne er der liljebiller at holde øje med, det er bestemt ikke nemt at være haveejer.
    Big Purple er utrolig smuk og de to nye er da bare så lækre. Fru Nørby kunne jeg godt bruge i mit nye bed :-)
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja der er heldigvis anderledes farver end på en efterårsdag, men blæsten er ret deprimerende, vi har slet ikke lyst til at være ude, men det skal jo blæse flere dage endnu, så jeg er nødt til det. Ja det er et træls arbejde at binde op, men vinden er lige på, så der er ingen vej udenom.
      Du har da altid været flittig til at fjerne knopper med galmider, alligevel er det også galt hos dig. Liljebiller har jeg ikke set så mange af, heldigvis. Farerne lurer alle vegne for os haveejere.
      Fru Nørby har jeg købt hos Jas, så måske kan du få den, når vi skal derhen.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  7. Tørke og blæst er en trættende kombination, det kan vi hurtigt blive enige om. Vores dagliljer er knapt nok sprunget ud, men det skulle undre mig meget, hvis ikke de også er ramt af galmider, i hvert fald nogle af dem. Julia Correvon er nok min favorit i dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja meget trættende, man bliver deprimeret af al den blæst. Nå er jeg for en gang skyld foran, de er ikke nemme at slippe af med de galmider. Den blomstrer også så fint nu.

      Slet
  8. Kedeligt sommervejr !

    Skønt at clematis'erne ikke lader sig påvirke så meget og sikke nogle dejlig liljer, du har så mange.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja der er ikke meget sommer over det vejr, forhåbentlig bliver det bedre i næste uge.
      Ja det er rigtig heldigt med mine clematis, de er gode til at klamre sig fast.
      Knus

      Slet
  9. Hej Lisbeth

    Det er veldig mye vind her også, og det er ikke hyggelig å være ute i sånt vær. Du har så mange fine clematis!
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det er ikke hyggeligt med så meget vind og tørken er slem her, så langt er det nok ikke nået hos dig.
      Klem

      Slet
  10. Hei Lisbeth.
    Kjedelig med den kraftige vinden, godt du hadde noen bilder på lager:-)
    Nordvesten tar hardt i hagen her, og det er endel planter som har knekt/brukket. Enten nede ved roten eller greiner. Parykkbusken/treet har fått hard medfart. Men vi har lune plasser hvor vi kan sitte å nyte.
    Ha det godt/Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Eirin
      Godt I har lune pladser, for vinden er da voldsom, vi har ikke siddet meget ude i de sidste dage, men ude er jeg selvfølgelig alligevel.
      Tak i lige måde

      Slet
  11. Godt du har nok snor, så du kan redde de mange dejlige clematis og roser.
    Jeg har også galmider, men jeg synes klart det hjælper at fjerne knopperne. Men man skal være hurtigt ude :-)
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja vi har købt 4 ruller ved Harald Nyborg, jeg tror, det rækker trods den voldsomme vind.
      Ja jeg ved, du har succes med at fjerne knopperne, jeg er nok ikke hurtig nok, jeg har godt nok mange dagliljer, har jeg fundet ud af :(
      Kh Lisbeth

      Slet
  12. Inte roligt när det blåser så. Stora kronblad blåser sönder har jag sett. Men det har varit ett skönt arbetsväder att göra planteringar i :)

    Mycket och vacker blomning hos dig nu med rosor, dagliljor och vackra clematis :)

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet