fredag den 12. august 2016

Tur til Jas og Helle

Cecil og jeg tog færgen i morges klokken 8.15, vi glædede os begge til turen over til Jas. I Odder stod Linda og ventede på os, hun glædede sig mindst lige så meget. Cecil havde lånt mandens bil i dagens anledning, det var rigtig godt, for når vi var tre af sted, skulle der være plads til mange roser.
Cecil var dygtig til at stable, der var mindst 36 roser i bilen, da vi kørte derfra. Både Linda og jeg sad med en foran os :)
 også Anne dukkede op, mens vi var der. Hun havde ryddet op i haven, så der var plads til flere roser, man kan jo ikke bare stå at kigge på, at andre køber roser. Der blev snakket og drøftet, hvad kan du anbefale Jas?
 Der er meget at vælge imellem hos Jas, hele tiden sniger der sig en rose ind på os, skal det være den eller den. Hvor mange kan vi i det hele taget have i bilen. Ja det blev til mange roser, da jeg så de mange roser, vi alle tre stod med, troede jeg ikke, der ville blive plads, men det blev der. Vi kan godt anbefale en tur til Jas, også selv om du skal køre langt efter roserne, for de er så billige, at alle kan deltage, bare du har plads i din have ;)
 Jas har også fine prydbuske

og rigtig mange skønne roser at vælge imellem. Dette er kun en brøkdel.
Da der ikke kunne være mere i bilen, kunne vi ligeså godt køre videre. Jeg havde planlagt endnu et besøg, nemlig her hos Helle med bloggen Blomsterhatten.
Her kommer lidt billeder fra Helles flotte have:

 Der er mange sjældne blomster, mængder af roser og flotte kig gennem haven
 Last Summer
 også her blev der drøftet mange ting og sager
 Hvid hjortetrøst/Eupatorium
 Hotlips


 Lykkefund, gad vide om Cecil finder lykken der :)








Codonopsis pilosula
Som I kan se, har Helle en smuk have, desværre kommer der ikke så mange indlæg fra hendes hånd mere, det kniber hende at holde til at sidde ned for længe af gangen. Hun bruger i stedet rigtig lang tid i sin have, det forstår vi godt. Mange tak for at vi måtte besøge dig Helle, det var en fornøjelse.
Da Cecil og jeg kørte fra borde, var vi enige om, at det havde helt igennem været en skøn tur, men hvor var det godt at komme hjem til lille Samsø igen :)
Her kommer lige lidt fra min egen have:
 Cosmos / Chocoladeblomst
 Multiblue
 Green Flutter
 en blomt i kaktussen som jeg har fået af Anne
Smukke rosenknopper
og selvfølgelig en smuk solhimmel og mark fra d. 9. august.
Rigtig god weekend.
her ser I forresten mit køb, jeg løfter sløret for indkøbene i morgen. Nu skal jeg i gang med at plante.

28 kommentarer:

  1. God Morgon Lisbeth!
    Vilken trevlig resa, att både handla nya växter och besöka en fin trädgård. Tror jag fick namnet på min lilja, den liknar väldigt mycket Hotlips. Ha en fin dag / Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marika
      Ja det var en skøn tur, godt du fik navnet på din lilje.
      Tak i lige måde
      Lisbeth

      Slet
  2. Sikke en indkøbstur. Ja, Jas er billig, jeg ville også gerne en tur ned til ham. Helle har en flot have ud fra dine billeder. Glæder mit til at se dine indkøb i morgen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Ja det var en fin tur, Jas er meget billig, du har da ikke langt, så du må en tur til Jas efter billige roser.
      Helle har en rigtig fin have.
      Der er ikke så mange med blomst af dem jeg har købt, men navnene får I :)

      Slet
  3. Hej igen Lisbeth!
    Jammen dog hvor har i shoppet, er lidt imponeret over du stadig kan finde plads til så mange roser:-)) men herligt!
    Kan se at hvis jeg skal en tur på Fyn, så må jeg have en plan inden jeg tager hjemmefra, for sikke de fristelser og mængder, og nu siger du også buske:-)
    Mødte blomsterhatten-Helle hos tante grøn, tror slet ikke jeg kender hendes blog. Men hvor er det en flot have hun har, ros herfra- Helle-hvis du læser kommentarerne.
    Krammer fra Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Ja jeg kan det der med at shoppe igennem. Der er stadig pladser at finde, men de begynder at stå lidt klemt :)
      Det hjælper ikke at have en plan, inden du tager hjemmefra, spørg bare Kirsten :) Han sælger ikke buske, det er kun nogle han har plantet imellem roserne.
      Ja Helle har en flot have, hun takker for rosen.
      Krammer fra Lisbeth

      Slet
  4. Hej Lisbeth, det ser altså ud til at have været en rigtig hyggelig tur. Det var vist godt at i havde fået en bil med der kunne være noget i. Jeg er meget spændt på hvad du har fået købt med dig hjem og hvor du får plads til det, husk nu at levne plads til dem du har bestilt til næste år :o)
    Kh Fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Det er var en rigtig hyggelig tur, den må snart gøres om :) nå det bliver vist ikke, men vi efterlod en flok af smukke roser, heldigvis fik vi også nogle med. Jeg har tænkt på dem, jeg får til næste år :)
      Kh Lisbeth

      Slet
  5. Hej Lisbeth. I bliver ved med at friste med en tur til jas, spændende hvad det er du har købt. Vi havde åben have i går med 35-40 mennesker, dejligt vejret var så godt, i dag er det gråt igen, så mon vi skal have mere regn, trænger ikke til mere. Kh. Ulla.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det gør vi, du skulle prøve en gang, det er en helt særlig oplevelse. Herligt med så mange mennesker og godt vejr, her er det også gråt, men bedre end det har været i mange dage.
      Kh Lisbeth

      Slet
  6. Hej Lisbeth

    Det ser da rigtig total hyggeligt ud!
    Og godt med en fin bil og godt humør:)
    Flot have hos Helle!
    Spændende hvad du har købt - ikke kun roser ser jeg?

    Ha en dejlig dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Det var det også. Ja det hele passede sammen.
      Helle har skøn have.
      Jo jeg har kun købt roser, buskene er bare nogle, Jas har plantet ind i mellem alle potterne.
      Tak i lige måde

      Slet
  7. Hej Lisbeth jeg var rigtig glad for jeres besøg og beæret over at iville bruge tid på og smutte forbi ved mig. Deterså dejligt og få rundt med nogen som er lige så " skør" somen selv. Ihvertfald skør med have.
    Malene( lad romantikken blomstre) mente ikke i kunne have nået og se det hele, da hun mener det tager dobbelt så lang tid, som vi havde men færgenventer jo ikke, og jeg ved om nogen hvor opslugt man blive rover ved Jas( og glæder mig til lørdag hvor der er min tur hi hi plus lidt havefestival haver skal vi også nå )
    Kan nu godt forstå du blive rglad når du kommer hjem, gør jeg også altid og sådan skal det jo være, men ideer kan man godt luske til sig.
    Og jeg fik ideen til placering af min Trompetkrone og parykbusk da i var kørt, så det hjælper også og få gæster i haven.
    Lidt navne: den lille klokke hedder Codonopsis pilosula og bliver kaldt fattigmands gingsing, min er faktisk halv gammel, men nu er den da så stor så man kan se den ordenlig.
    Den Cecil så omme i det nye bed som ligner lidt en sødskærm hedder Selinum Tenuifolium.
    Og takker for rosene fra de andres kommentaer( man blive rså glad)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helle
      Det ville vi meget gerne, det var en god oplevelse at slutte af med, når der nu ikke kunne være mere i bilen :) Det er så hyggeligt at tage rundt og se haver, det har vi ikke så tit mulighed for. Ja vi kunne da også have brugt længere tid, men vi skulle jo nå 17 færgen. Vi fulgte gps´en så vi kom gennem Kolding, det var ikke godt på den tid af dagen, men vi nåede da færgen. Altid herligt med en tur til Jas, mon ikke vi hører lidt om det, om ikke andet så fra Malene.
      Godt du fik idéer til placering af dine buske, ja man kan altid være heldig med idéer, når man besøger en anden have eller får besøg af andre skøre havenørder.
      Tak for navnene, som jeg nu giver videre til de andre.
      Rosen er fortjent, så du kan roligt være glad :)

      Slet
  8. Det lyder veldig kjent med full bil, og en kommer jo ikke tomhendt tilbake fra en sånn tur! Gleder meg til å lese om alle dine nye roser. Hvor du er heldig :)
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Der er ikke noget så dejligt, som at komme hjem med en bilfuld af nye planter, det bliver ikke ringere af, at det er roser, jeg føler mig også heldig :)
      Klem

      Slet
  9. Fine billeder som altid.
    Hold da op hvor har du købt meget. Kan du blive ved med at finde plads til alt det nye...
    Ha´ en god fredag aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Aase
      Ja endnu en gang lykkedes det mig at finde pladser til det nyde.
      Tak i lige måde

      Slet
  10. Kære Lisbeth Sikke en vidunderlig tur. Ih jeg får helt lyst til at tage til JAS skønt jeg lige har fået 4 stk derovrefra. ( hende jeg tog med til 1 maj, skulle derover) Men det kribler helt i fingrene når jeg ser dine billeder. ;-) Dejlig frodig og smuk have I besøgte. Flot kaktus blomst du viser. Det er altså imponerende de blomster den plante kan få. Jeg glæder mig til at høre hvilke roser du har valgt denne gang :-) knus Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Tina
      Ja det var en skøn tur. Sådan har jeg det også, hver gang nogle har været hos Jas. Ja det var en skøn have vi besøgte. Ja min kaktus har ikke så mange i år som sidste år. Jeg skal nok røbe i morgen, hvad jeg har valgt denne gang :)
      Knus Lisbeth

      Slet
  11. Hej Lisbeth
    Mon ikke du har haft travlt med at placere og plante herlighederne :-) selv om du jo har en meget større have end jeg så må der jo efterhånden også blive mindre plads til rådighed. Jeg har gjort status og har talt op til at der nu er 58 roser her på matriklen. Det er da meget godt gået på godt 2 år der er gået siden jeg besøgte dig første gang ja se hvad du er skyld i :-))
    Flot have I besøgte inden hjemrejsen og den Lykkefund er da ret imponerende. Det må være fantastisk når den blomstrer.
    Ja selv om det er dejligt at besøge og se andre haver ja så er det nu altid godt at komme hjem til sin egen igen og de hænder jo også at der er inspiration med hjem.
    Her har det faktisk været varmere idag selv om det mest har været overskyet. Jeg har haft gang i hækkeklipperen så min efterhånden ret store buksbom har fået rettet på frisuren.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    PS: hvis du har navne på de dagliljer jeg fik så er det fint. Har lidt svært ved at læse skiltene og den der stod i potte for sig var ikke mærket.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Jo det kan du tro, jeg har. Ja jeg skal tænke mig godt om, når jeg skal plante, jeg har vadet rundt og fundet pladser, det lykkedes at få alle placeret undtagen to, der skal Bent lige hjælpe lidt. Ja det er flot med 58 roser på to år, jeg er skyld i meget. Suk. Jeg har ikke fået gjort status endnu, tør ikke.
      Ja Helle har en flot have, det var spændende at se den. Ja det kan nemt ske, at man får inspiration, når man ser en anden have.
      Her har det heller ikke været så koldt, men noget gråt og med lidt byger.
      Du siger noget, jeg skal da vist også have kigget til min lille buksbom.
      Vedr. dagliljerne, så var den for sig selv Gentle Shepherd. Og den med skiltet O var Outrageous, det er den flotte gyldne. Den anden håber jeg er Green Flutter, men jeg er ikke hel sikker.
      Også god aften til dig.
      Knus Lisbeth

      Slet
  12. Kære Lisbeth
    Ja, det var bestemt en fantastisk dejlig dag, og så er jeg jo ovenikøbet så heldig, at jeg kan genopleve det hele igen gennem dine fine billeder :) Der er - er jeg blevet enig med mig selv om - en magisk stemning i Jas rosenparadis, der gør, at alle fortsætter om mådehold og fornuft går fuldstændig fløjten, og man ender op med det dobbelte af det planlagte og må døje egentlig behagelige hovedbrud over, hvor man kan få plads til alle de ekstra skønheder. Et helt vidunderligt luksusproblem ;) Også stor tak til Helle fra mig for en skøn oplevelse i hendes smukke og frodige have - utroligt som havetosser synes at have kendt hinanden i mange år på tre sekunder - den fælles interesse og begejstring bygger bro lige med det samme. Tak for et inspirerende og dejligt besøg i din have, Helle! Det er altid dejligt at komme hjem i sin egen have, og du har så mange skønne planter, Lisbeth, så ikke noget at sige til, at det var godt at komme til Samsø efter en lang og spændende dag :) Her har det støvregnet på den der irriterende måde stort set hele dagen, og da det endelig holdt op hen under aften, kom blæsten igen, så jeg har ikke fået plantet endnu, men jeg når det nok.
    Jeg glæder mig også til at høre mere om dine rosenindkøb, for jeg var så forgabt i mit eget, at jeg, på få undtagelser nær, ikke aner, hvad du fik med hjem :)
    Rigtig god dag i morgen!
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Ja det er der ingen tvivl om, ja du kan kigge ind i Helles have igen her på indlægget :) Ja der er et eller andet, der gør, at man bare køber og køber, og tænk der bliver plads til det hele. Så må du se at få plads i haven, jeg mangler kun at plante to. Ja sådan havde både Cecil og jeg det, da vi kørte fra færgen, ude er godt men hjemme bedst.
      Træls med støvregn, vi har også fået nogle byger i dag, men mest da vi var inviteret på kaffe, så det var ok. Ja mon ikke det bliver til at få plantet i morgen.
      Man kan kun koncentrere sig om sit eget, når man er hos Jas :) og det kan man knap nok.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  13. Så skal Samsøs Rosenhave udvides igen!
    Det må være et kæmpestort arbejde med så mange roser. Men hvor er de dog skønne, og du må da blive helt beruset af duften, når du går blandt så mange roser.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna
      Ja det sker jævnligt :)
      Ja nogle gange tænker jeg også, at det kan være, at jeg kommer til at fortryde det, men lige nu nyder jeg det.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  14. Fantastisk :)
    Det ser ud som om JAS har endnu større udvalg end da vi var der for ca 3 år siden. Når vi engang er klar til at lave om i forhaven, så skal der købes lidt roser igen. Men du giver JAS god reklame og jeg er sikker på at hans kundetilgang er steget pga. dig.
    Hvor er der smukt i Helles have, den ser også stor ud. Hun har godt nok mange flotte kig ned gennem haven, dejligt at se dine billeder derfra.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Jas har et kæmpe udvalg, man bliver hele tiden fristet :) Ja mon ikke der kommer lidt flere kunder hos ham med alt det jeg reklamerer, men der er også meget sparet, ellers havde jeg ikke haft så mange roser. Blandt gamle historiske roser har han flere end Rosenposten, tror jeg, eller i hvert fald andre.
      Ja Helle har en skøn have og mange flotte kig ned gennem haven.
      Knus

      Slet