torsdag den 4. august 2016

Floks, hortensia og roser

Solen  skinnede on and off hele dagen, men vi har også måttet løbe ind mellem bygerne. Men til aften var det helt fint, det blæste ikke så meget.
Guldsmeden skuer stadig ud over haven og den fine pileurt.
Som jeg nævnte den anden dag, har jeg en del floks rundt om i haven, her kommer lidt billeder:
 Den hvide floks lyser skønt op i bedet
 også her i aftensolen



 her sammen med staudelathyrus
 Sherbert Blend
og dem jeg har fået fra Linda Borg
Floks og liljer giver nu en dejlig duft i haven
Hortensia Limelight og Annabelle i aftensolen
 Hydrangea Villosa
og Ayesha også kaldet popcornshortensia
Der var også clematis overraskelser
 Propertius genblomstrer i hvert fald med en enkelt blomst
Staudeclematis Recta Pupureum blomstrer igen, efter at jeg har klippet de gamle blomster af.
Leucanthemum er ikke så fin mere, så jeg har klippet nogle af de visne af, i den forbindelse fandt jeg ud af, at der var nye knopper på vej, spændende om de når at blomstre.
 Hemerocallis Joan Senior
og H. Outrageous
 Lilje The Edge
Anastasia kigger ud i haven
Roserne:
 Endnu en gang vil jeg vise jer den smukke Elfe
 se så sundt løvet er
 Jeg har to Hot Chocolate, denne er den første jeg købte her i foråret
 og dette her var den Linda Irving havde med fra Jas til blogtræffet
 Mme Alfred Carriére blomstrer højt oppe i luften
også Wild Rover er højt til vejrs
 På fb er denne rose fra Polen blevet døbt Pæn gul rose :)
Sally Kane
Endnu et billede af solnedgangen fra tirsdag aften, i aftes var den ikke så fin.
God weekend - her skinner solen

16 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth.Hvor har du mange dejlige floks.
    Det er jo det der også lyser op i min have,sammen med alle de smukke hortensia og den flotte hibiscus.
    Og her blomster mine Alfred også mest i toppen.
    Vi er ved at gøre os klar til den årlige vejfest i morgen.Så god dag på Samsø Knus Jetet

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Ja det har jeg, i år er jeg glad for dem, de har ikke fået det for tørt, så de blomstrer flittigt. De er gode at have nu sammen med hortensia og hibiscus, snart blomstrer roserne igen, det bliver dejligt.
      God fornøjelse med vejfesten
      Knus Lisbeth

      Slet
  2. Hej Lisbeth!

    Ack ja, nu börjar det bli sent på säsongen när floxen blommar. Jag har en del av gammeldags flox, bara vita och röda i olika nyanser, men jag gillar dem och de lyser upp fint i augustiträdgården. Tyvärr är de torkkänsliga och får en hel del bruna blad.

    Trevlig helg!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunilla
      Ja vi må jo nok indrømme, at når floxen blomstrer, så er det ved at være sensommer. De er dejlige at have nu, men tørke kan de ikke lide, det har vi så ikke lidt under i år.
      Tak i lige måde

      Slet
  3. I går eftermiddags var her rigtig fint med sol. Jeg gik i gang med sidste afdeling af gårdspladsen - det fugtige vejr har i den grad udfordret min beslutning om at håndluge fremfor at sprøjte -men det går endnu! Jeg tager den i etaper! Normalt er det børnearbejde her, men de har ikke været så meget hjemme, så jeg har selv taget den.
    Dine floks er skønne - de lyser op og dufter! Sensommer lyder lidt for tæt på sæsonafslutning, men det går jo nok derhenad, desværre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Uha det er ikke nemt at holde en gårdsplads ren, jeg kender det fra mit eget barndomshjem, hvor der var brosten. Sidst jeg var der, var der mælkebøtter overalt, men nu er det også ubeboet. Ordet børnearbejde klinger jo ikke så godt :) men jeg ved, hvad du mener og er imponeret over, at I har vænnet jeres børn til det.
      Tak ja floks er dejlige også duften. Men sensommer må vi erkende at det er.

      Slet
  4. Kære Lisbeth
    Det var en fin solnedgang.
    Det er sikkert flot med alle de Floks du har i haven. Også dine liljer er fine.
    Popcornhotensiaen virker også til at have søde blomster.
    Og igen fine roser.
    Så blev det weekend igen, så gode dage til jer begge.
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Jessie
      Ja den var ret fin solnedgangen.
      Ja floksene lyser rigtigt op i haven og dufter skønt.
      Popcornshortensiaen er ret speciel i blomsterne.
      Også god weekend til dig
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  5. Hvor er dine floks smukke.
    Fin solnedgang.

    SvarSlet
  6. Hej Lisbeth.
    Sikke mange skønne phlox du har, men også skønne liljer.
    Hilsen Bente.
    I mandags besøgte jeg en fra vores bestyrelse og hun har utrolig mange slags phlox. Der var en himmelsk duft ved mange af dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det er dejligt med phlox, de dufter fantastisk, skønt med en have med mange phlox og at få lov til at opleve den.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  7. Hej Lisbeth
    Idag er både den sidste phlox og lilje sprunget ud og vi har haft travlt. Der er blevet flyttet, beskåret, luget og slået græs. Så nu er der plads til lidt nye roser. Så er det bare lige hvad det skal være men det løser sig jo nok :-) det har været tørvejr hele dagen så det måtte vi benytte os af for imorgen som jo ser ude til at være den bedste af de næste dage skal vi til 50 års fødselsdag hele dagen.
    Selv om det nok ikke er ideelt at Anastasia hælder så meget så ser det nu flot ud og det er faktisk utroligt at den ikke knækker.
    Det er dejligt med roser med flot og sundt løv det har Wild Rover også. Din Wild Rover er da for vild :-) min er først begyndt at sætte nye knopper og jeg syntes godt nok at jeg er langt bagud med remonteringen.
    Ja men jeg tager da gerne en solnedgang fra tirsdag for det er sådan en dejlig afslutning på læsningen/kigge billeder :-)
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    PS: jeg ser hvad jeg kan klare af den hvide høstanemone for jeg fjernede en del skud i foråret men mon ikke der er nogle små nye skud :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Nå da ja så må man rydde op i bedene, så der kan blive plads til lidt nye roser :) Jeg har også ryddet op i bedene, men ikke for at plante roser der. Anastasia opfører sig sådan hvert år, sådan skal hun åbenbart gro. Hun er aldrig knækket endnu. Der er mange af mine, der er langt bagud med remonteringen. Wild Rover skyder bare i vejret, der er vist ikke nye knopper endnu.
      Hm ja i dag kom jeg vist for sent til solnedgangen, nu er der grå skyer. De lover ikke for godt vejr i morgen, Bent sagde, at de på TV2 vejret havde snakket om 13 m/s, hvis det er rigtigt, kan I roligt tage til fødselsdag :)
      Vi kan sagtens vente til foråret med den hvide høstanemone, hvis du ikke kan finde nye skud.
      Knus Og god aften
      Lisbeth

      Slet
  8. Floks er skønne, og hvert år ved denne tid tænker jeg at jeg ønsker mig flere, for de er da ikke til at undvære her i sensommeren. Det lyder egentlig lidt melankolsk med sensommer, men det er da også en skøn tid.
    Sjovt med genblomstring af Propertius, min har også lidt blomster nu.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja og i år er de ekstra fine på grund af alt det regn, vi har fået. Duften og synet af floks er bare fantastisk. Ja det lyder lidt melankolsk med sensommer, men med tørvejr og solskin er det en dejlig tid. Desværre regner det og blæser nu.
      Hvis Propertius blomstrer hos os begge er alt jo bare godt :)
      Knus

      Slet