tirsdag den 15. november 2011

Frostklare nætter eller?

Stille vejr og helt stjerneklart, det kan man godt blive afhængig af. Det er så flot her til aften, men det er også koldt, så måske bliver det frostvejr. Her hos os er der dog endnu 4 grader, så måske går det ikke så galt.
Jeg har dog sikret mig, så jeg har i dag tømt vandtønderne, der er kun ½ tøndefuld tilbage. Jeg tænkte at rhododendronerne nok trængte til lidt vand, det er jo længe siden, det har regnet sidst. Hvis de er godt våde, kan de bedre klare frosten. Så hele nordbedet blev vandet igennem.
Så må vi se hvor langt jeg når i morgen, i dag var det som sagt stille vejr, så jeg klarede lige en tur ind og handle på cykel, det var garanteret sundt og det var også rart ;-)

Vi havde også solskin, jeg synes græsset var flot, da solen ramte det.



Jeg fik ikke vist jer hjortetungebregnen den anden dag, da der var bregner på programmet.

Kruset hjortetungebregne

Maghonibregne
Jeg nævnte, at jeg måske ville købe nogle flere, men nu er det nok. Så ikke flere bregner til mig i år, nu må jeg styre mig lidt.

Men kronprinsessen kan endnu, bliver I snart trætte af hende?

En knop af Scepter d´isle

Og se her knopper i Mary Magdalene

Haven i solnedgang


Ja og så gik den ned.
I må have en god aften

14 kommentarer:

  1. Hej på Samsø.

    Tusind tak for din hjælp på Cugina K`s blog. Det var sødt af dig og Landinien ER indenfor rækkevidde nu, takket være dig:o)

    Sikke en dejlig blog, du har. Hvor ville jeg ønske, at jeg havde mere tid. Der er dukket så mange skønne og berigende haveblogs op og jeg ville ønske jeg kunne aflægge alle regelmæssige besøg, da I har så meget at byde på allesammen.

    Mange hilnser og tak

    SvarSlet
  2. Hej Tante Grøn
    Hyggeligt at se dig her, jeg har jo hørt meget om dig :o) kun godt heldigvis.
    Du har ret, det kan hurtigt gribe om sig med bloggene, så jeg forstår godt, hvis du ikke kan nå os alle.
    Men det er nu skønt med de blogge, jeg vil/kan ikke undvære det nu, jeg er kommet i gang. Håber du får tid en anden gang.
    Bedste hilsener
    Lisbeth

    SvarSlet
  3. Bregner, hmm - dem har jeg vist forsømt. Jeg ahr kun dem, som du kalder ukrudtsbregner. Men mon ikke jeg skulle tage og kigge lidt mere på dem - jeg kan jo se, at der er mange forskellige at vælge imellem. Tak for inspirationen.

    Det var en rigtig smuk solnedgang her til aften. Den lilla/aubergine farve i dine fotos er superflot :-)

    SvarSlet
  4. Stadig nogle smukke farver på Samsø.
    Jeg er ret vild med dine græsser. Jeg troede de skulle have det mere tørt end din have er?
    Jeg har fået nogle penge tilgode hos en kollega, så nu skal der handles græsser i nærmeste fremtid til mit nye græsbed.:-)
    Lidt frugttræer kommer nok også i kurven, så vi har noget at gå og spise, når vi bliver 'gamle'.
    Udsigt til ingen nattefrost. Dejligt.
    Anne Marie

    SvarSlet
  5. Hej Susanne
    Det glæder mig, jeg kunne give lidt inspiration :-)Tak for ros til billederne af solnedgangen.
    Hej Anne Marie
    Ja de er skønne de græsser, der er rimelig fugtigt, der hvor de står, det trives de tilsyneladende godt med.
    Det bliver skønt med dit nye græsbed.
    Godt med lidt frugttræer til I bliver gamle, men det varer jo heldigvis længe endnu, så kan træerne nå at gro til ;-)
    Jeg tror ikke vi får nattefrost, temperaturen stiger igen nu. Der er 5.8 grader, så det bliver nok ikke til meget nattefrost.

    SvarSlet
  6. Hej Lisbeth. Tak for kigget på bregnerne. Jeg er lidt interesseret i bregner og vidste slet ikke, der var så mange forskellige. Jeg købte fire i efteråret til en 10'er stykket, men jeg kender ikke sorterne. De ligner lidt ukrudtsbregner. Dine er meget flotte.

    SvarSlet
  7. TAK søde Lisbeth, hvor var det godt du kunne hjælpe en tante i nød :)

    Solnedgangen var sååååå smuk i aften, jeg nåede dog ikke at tage billeder, så det var dejligt at nyde den igen her hos dig! Det er ok med mig, hvis vi får et par dage med klart vejr og sol, vi trænger, ikke? Men det behøver ikke fryse for meget.... Forlanger jeg for meget.

    Glæder helt vildt til din bregne-fane...så må du gerne udskyde de der k-skabe til næste vinter....:))

    Nu er mit hoved træt, træt, træt, så jeg vil finde min seng..

    kh Anne Mette

    SvarSlet
  8. Selv tak Anne Mette
    jeg vil altid gerne hjælpe en tante i nød, hvis jeg kan :-)
    Godt du nød min solnedgang, den var rigtig dejlig. Jeg tror nu ikke vi får frost, men der må gerne komme stjerneklare nætter uden frost.
    Jeg udskyder stadig k-skabene og tænker nu på rosen faner og skal også nok lave en bregne fane og en rhodo. Så kan jeg overhovedet slet ikke nå de der k-skabe. Julegaverne skal også købes, kommer ikke til at kede mig :-)
    Håber du sover godt, kan godt forstå du er træt. Det var en lang dag.
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
  9. W moim ogrodzie widoki jeszcze kwitnących róż miałam około miesiąc temu :-).Pozdrawiam

    SvarSlet
  10. Hvor er dine billeder af solnedgangen dog smuk. Tak fordi du vil dele den smukke solnedgang med os.
    Jeg nåede slet ikke ud og se at solen gik ned i dag.

    Mahonibregnen er en der skal på min ønskeliste.

    SvarSlet
  11. Ja, det var pragtfuldt vejr idag. Hvor er det skønt at det bare bliver ved :-)
    Dine solnedgangsbilleder er skønne. Hvilke farver :-)
    Man nyder virkelig at være derude i disse dagen. Ikke så længe som om sommeren selvfølgelig :-)
    Jeg nåede desværre ikke billeder af mine nyindkøb. Jeg havde travlt med at nusse, og så pludselig er det for mørkt.

    SvarSlet
  12. Tak Giga og Aase for kommentarer.
    Synd du ikke nåede ud Aase, det var en fantastisk solnedgang. Og til morgen en skøn solopgang, men det er godt nok koldt i dag, selvom solen skinner.
    Mahognibregnen er meget skøn, den kan du roligt sætte på ønskelisten.
    Hanne: Ja det er skønt at gå derude, men som sagt i dag er det noget koldt, det blæser og så med de lave temperaturer. Jeg manglede handskerne, da jeg var ude og tage billeder.
    Mørket kommer hurtigt, så du skal være tidligt ude, hvis du vil tage billeder af nyinkøbene ;-)

    SvarSlet
  13. Må jeg ha lov at komme med en lille rettelse :) Den bregne du kalder hjortetaksbregne, det er vist en hjortetungebregne :) Jeg har den også selv og er meget glad for den... men jeg tænker egentlig ikke på den som en bregne, den ser jo lidt 'anderledes' ud :)
    Og endnu en gang indtager du førstepladsen for skønneste billede af solnedgangen... :)

    Ha en go dag...

    SvarSlet
  14. Hej Møllebakkehaven
    Tak for rettelsen. Det var lige skrevet efter hukommelsen, og den var åbenbart ikke for god :-)
    Tak for ros til solnedgangen.

    SvarSlet