lørdag den 12. november 2011

Høneballehavens historie del 8, fortid og fremtid

Vi går tilbage i historien dog kun til 2009. I sommeren 2009 var alle tre drenge hjemme og hjalp Bent med forskellige ting i haven.
De hjalp bl.a. med at lave denne terrasse. Stenene havde vi fået forærende af en mand, der har en sommerbolig oppe i byen.

Gamle brugte sten kan også bruges, når de er gratis

De gravede også en rende helt inde fra huset til vand, så jeg kunne få vand ude i haven til planterne uden at skulle gå megalangt. Det har jeg været glad for mange gange, men i år har det nu ikke været så nødvendigt at bruge vandhanen. Det var en tør sommer i 2009, så det var hårdt arbejde for de unge mennesker.
Da de var rejst hjem gav Bent sig til at grave græs af, for igen var der ikke plads nok til ja selvfølgelig til rhododendron. Så han gravede mit snoede bed, mellem skovbedet og det snoede bed er der en smal græssti. I det snoede bed er der min diervilla busk og 4 rhododendron, en masse hostaer og et skæbnetræ, en magnolia og en sorbus aria lutescens. En rød snebærbusk nogle spirea Anthony Waterer som står i en lille rundkreds, så det ser ud som en busk.


Sådan blev der mere plads til planter i 2009

Nu kommer vi så til fremtiden

I dag havde vi byggemøde :-) med arkitekten Ida. Vi har jo talt meget om et lille havehus, og i dag har vi lagt planer om, hvordan det skulle se ud, og hvor det skulle ligge. Planerne kan ændre sig noget, men vi fik lavet en lille skitse, som I får at se her. Men først skal I se, hvor huset skal ligge
Her skal huset ligge på petanquebanen. Banen bliver alligevel ikke brugt mere og vi kan ikke overkomme at passe den, derfor har vi bestemt at huset skal ligge i den modsatte enden af petanquebanen. Faktisk er den en øjenbæ, kunne knap finde et billede af den ;o)
Her kommer tegningen af det lille hus og omgivelserne

Den nederste ende er huset, i huset skal være en briks ved endevæggen og et lille bord og to stole, så man kan sidde der og hygge sig eller tage sig en lille middagssøvn evt. overnatte der ude. Så skal der være en terrasse med borde og stole, hvor vi så kan nyde udsigten til bl.a. Sorbus Dodong og de andre skønne planter i min have. Jeg har arvet nogle gamle vinduer, som skal sættes op, så der kommer masser af lys ind. Taget bliver beklædt med tagpap og op af væggene kan gro clematis og klokkeranker.
Nu kommer så det mest spændende, men det varer nok lidt inden vi får tid og råd til det.
På resten af banen skal der være et spejlbassin med trædesten, som man skal gå på for at komme hen til huset. Der skal også være kloakrør med græsser, som kan stå og svaje i vinden og et lille springvand, håber jeg også at få råd til.
Tadaaa hvad siger I så. Lyder det ikke spændende?
Når det hele er færdigt skal der igen være bloggertræf på Samsø :-)så kan I komme over og nyde herlighederne.

Det sidste billede er crocus rosen fotograferet i sommer.
Fortsat god aften

22 kommentarer:

  1. Det lyder rigtig spændende og flot :-) Planlægnings- og drømmefasen er rigtig dejlig - ih hvor kan man forestille sig mange skønne scenarier.

    Det bliver spændende at følge projektet og se det færdige resultat :-)

    SvarSlet
  2. Altså Lisbeth, det er et spændende projekt. Har jeg sagt, at jeg er vild med din have??

    SvarSlet
  3. Altså Lisbeth, det er et spændende projekt. Har jeg sagt, at jeg er vild med din have??

    SvarSlet
  4. Hej Katy
    Det synes jeg også det er. Jeg er glad for, du er vild med min have, så kommer du og Preben måske også til bloggertræf d. 19. maj :-)

    SvarSlet
  5. Ja, hvis jeg skal se ud i fremtiden, så ender du nok helt uden græs i din have til sidst :-D For jeg er sikker på at du kan blive ved at finde nye skønne ting at plante, så Bent må grave mere græs af.
    Hvor ser det spændende ud med dit lille hus. Og Petanque-banen er det perfekte sted, hvis I ikke bruger den mere, for så er det da spild af god plads :-)
    Jeg synes det lyder rigtigt sjovt med spejlbassinnet og trædestenene. Har I nogen idé om hvad I vil lave det i? Støbt eller dug, eller noget helt tredje?

    SvarSlet
  6. Det bliver rigtigt spændende at følge jeres nye projekt :-))

    SvarSlet
  7. Hej Lisbeth.
    Det lyder rigtig spændende , glæder mig til at følge med i det nye projekt.
    Knus Hanne Bente ♥

    SvarSlet
  8. Dejligt at have et projekt at drømme om i den lange vinter, og skønt at få en hule midt i din smukke have.

    Det er også en fin Clematis-side, du har fået lavet med alle dine flotte billeder.

    SvarSlet
  9. Hej Lisbeth. Sikke et spændende projekt. Det glæder jeg mig til at følge. Sådan som I har tænkt det igennem, så tror jeg virkelig I bliver glade for det. Jeg kan lige forestille mig hvor dejligt det må være at overnatte derude en varm sommeraften/nat. Det lyder til, at du allerede har mange planer og den glæde og drømmerier er jo næsten lige så stort som selve projektet. Det glæder jeg mig rigtig meget til at høre og læse mere om. Tænk at vi kan få det at se til maj!

    SvarSlet
  10. P.S Har lige studeret dine clematis. Det er en meget inspirerende side!

    SvarSlet
  11. Det bliver da helt fantastisk med både lysthus og spejlbassin - det er en vildt god idé!
    Glæder mig til at følge projekterne.
    Knus Signe

    SvarSlet
  12. vildt godt med et havehus,, sikke en fantastisk have du har,,,

    SvarSlet
  13. Det lyder rigtig spændende.
    Altid skøn at have havedrømme og få dem ført ud i livet.
    Jeg glæder mig til at se resultatet

    SvarSlet
  14. Det lyder som et rigtig spændende projekt. Glæder mig til at følge det. Jeg håber jeg kan komme over til blogtræf i maj, troede dog at det var d. 18-5?

    SvarSlet
  15. Tak for alle jeres søde kommentarer, jeg er selvfølgelig også selv spændt på projektet, og selvfølgelig kommer der billeder efterhånden som der sker noget.
    Hanne du spørger, hvad vi vil lave det i, det bliver dug, tror det er det nemmeste. Jeg tror du har ret, der bliver ikke meget græs tilbage, og petanquebanen er ganske rigtig spild af god plads.
    Gitte: håber også du kan komme med i maj, valget stod mellem Kr. Himmelfartsdag og en lørdag. Fredag er der nok mange, som ikke kan.
    Men Birgitte jeg tror ikke lige, I får det at se til maj, så langt når Bent vidst ikke til vinter. Han er godt nok en flittig mand, men skal jo også passe sit arbejde ;-) Det er nok påbegyndt til den tid, men spejlbassinet ligger længere ud i fremtiden, det er derfor I er nødt til at komme igen om et par år ;o)

    SvarSlet
  16. Som 'din'Ida kan finde på! Og så udnytte spildpladsen så effektivt til noget så dejligt som en middagssøvns-hule :-).
    Skal græsserne stå i vandet eller tørt i rørerne? Har selv drømt om spejlbassin, men må afstå, da det giver for mange myg i vores lukkede have. Glæder mig til at følge udviklingen.
    Anne Marie

    SvarSlet
  17. Hej Anne Marie
    Ja Ida er god til at finde på. Gad vide om jeg får tid til middagssøvnen.
    Om græsset skal stå i vand eller tørt? Der bliver jeg dig svar skyldig, det har vi overhovedet ikke spekuleret over. Mon ikke de skal stå tørt, men kan de det midt i vandet?
    Det med myggene har jeg heller ikke tænkt over, men vi har jo vand i haven i forvejen, men også myg ;o(
    Det må vi lige tænke over. Tak for at du satte gang i tankevirksomheden hos os :-)

    SvarSlet
  18. Du må undskylde, hvis jeg ser problemer istedet for muligheder.
    Jeg kender et spejlbassin, der med sit lave lune vand var udklækningsfarm for myg i millionvis. Haveejeren måtte sløjfe det til sidst, da der ikke er dyr/fisk el.fugle til at holde larverne i ave i sådan et. Og kemi er ikke godt for dine hunde, der vil drikke deraf.
    Græsset kan måske stå i store krukker ovenpå dugen, eller dugen skal svejses fast udenpå kloakrørene, så græsset kan sætte rod nedenud?? Hvad siger Ida??
    Anne Marie

    SvarSlet
  19. Hej Lisbeth,
    Det er altså lidt af en spændende blog-bog at få lov at høre lidt om havens historie og tanker for frem- tiden. Et havehus med mulighed for en middagslur - kan næsten se det for mig en sommerdag i den skønne have. God ide.
    Herlig at kunne følge jer derovre på Samsø.

    SvarSlet
  20. Anne Marie
    Det er bare i orden, man skal jo være opmærksom på alt, det havde vi ikke lige tænkt på. Jeg snakker med Ida om det og græsserne i morgen. Men jeg tror nu de skal plantes i jord.
    Tak for rådene.
    Anne: Tak for din hilsen, jeg er glad for du vil følge med os herovre på øen :-)

    SvarSlet
  21. Så fik jeg også læst om fremtidsplanerne og hold da op hvor lyder det spændende. Selvfølgelig skal I da have et havehus i så stor og skøn en have, det er da oplagt :o) Glæder mig til at følge med i udviklingen, der er jo ingen fare for at I går og keder jer derover på øen. ;o)

    SvarSlet
  22. Hej fru Friis
    Jeg er i hvert fald vældig spændt på det, nu må vi se, hvornår vi kommer i gang. Du har ret keder os på øen gør vi ikke, men jeg savner lige nu en planteskole med gode nedlukning for vinteren tilbud ;o) som jeg kan læse om, at andre benytter sig af.
    Nå men så sparer jeg jo de penge.

    SvarSlet