søndag den 26. juni 2011

Rhododendronhaven og Plantestedet

Det blev en dejlig dag, først en tur til Claus i Rhododendronhaven, der købte jeg 8 rhododedron og en spand gødning, min veninde købte 10 rhododendron og spagnum, så der var læs på den lille røde, da vi kørte derfra. Der var 30 % rabat, så det var værd at tage med.
Der var dog ikke mere læs end, at det lykkedes os at få proppet 15 hostaer og 5 stauder ind også, men så kunne der heller ikke være mere. Dem købte vi ved www.plantestedet.dk mellem Odder og Skanderborg. De 9 jeg købte, fik jeg til 30 kr. pr. stk, de havde nemlig også rabat i dag.

Her kan I se købet
Da jeg kom hjem havde min mand en overraskelse til mig. Han havde lige gravet ud til et nyt bed, så nu var der næsten for få rhodoer og hostaer, men så er der lidt at købe næste gang også :-)
Her ser I bedet, det er lidt svært at fotografere

Jeg har også stadig et par blomstrende rhododendroner:


Brachycarpum

Govenianum

Hirsutum

En tidlig Floks

Her en smuk geranium, som ikke selvsår sig

10 kommentarer:

  1. Tillykke med dit nye bed og alle de nye planter :-)

    Kommer til at tænke på, hvor mange rhododendroner der egentlig findes. Sikkert rigtig mange, for det lyder til, at du kan blive ved med at finde nye og slæbe med hjem i din have ;-)

    SvarSlet
  2. Tak for det :-)
    Der findes rigtig mange, har ingen tal på dem, men jeg kan ikke have dem alle i main have :-)
    Nu har jeg 182, fedt!!!
    Denne gang har jeg fået 3 eller 4 med aromatisk løv, så der var en dejlig duft i bilen, da vi kørte hjem.

    SvarSlet
  3. Nej hvor ser det godt ud. Tillykke med alle indkøbene.

    Vælger du ud på forhånd, hvad du vil have med hjem, når du sådan laver en tur til rhododendronhaven? Eller falder du over tilfældige planter på stedet? Når du har så mange rhododendroner kan det vel være svært at holde styr på?

    Det bliver fint med det nye bed.

    Ulla

    SvarSlet
  4. Tak for det Ulla
    På forhånd sidder jeg derhjemme på nettet og vælger nogen ud, jeg kunne tænke mig. Når jeg kommer dertil, køber jeg uhæmmet tilfældige planter :-)
    Så går jeg efter udseende, antal knopper og ikke mindst prisen. Denne gang var jeg heldig at finde nogen sjældne, dyre med gamle prismærker. Det kan vi lide.
    Jeg har ikke svært ved at holde styr på, hvad jeg har i forvejen, endnu kan jeg huske, hvad jeg ikke har :-)
    God mandag til dig.

    SvarSlet
  5. Det er da utroligt, som du kan blive ved. Jeg synes godt nok at 182 er et imponerende antal.

    Og hvor er du heldig sådan at komme hjem til et nyt bed, der står klar til at tage imod nyerhvervelserne. Det er da ikke så tosset med såden en mand :-)

    SvarSlet
  6. wauuuw sikke mange lækre sager du fik proppet i bilen. Ja der er ikke noget bedre når prisen så også er sat ned.
    Ha' en dejlig varm mandag.
    Kh Lone

    SvarSlet
  7. Herlig historie! Jeg nåede lige at tænke "Hvordan i alverden får hun plads til alle de nye planter..." - og vupti, så havde manden din (tankelæser og gentleman må han være) organiseret et nyt bed, endda med rigelig plads! Det må bestemt ha' været en dejlig dag :o)

    SvarSlet
  8. Tak for jeres kommentarer. Nej det er slet ikke så tosset at have sådan en mand, jeg sætter skam også pris på ham :-) Da vi startede var han ikke haveinteresseret, men det begynder at hjælpe.
    Det stykke han tog hul på, var det sidste (næsten), som vi ikke rigtig havde fået styr på, så det var ikke en gang græsplæne, som han slap for at slå.
    Så jo I kan tro det var en dejlig dag.
    Nu om lidt går turen til Fyn til den allersidste oprydning af barndomshjemmet, så det er godt at have en dejlig dag at komme videre på.

    SvarSlet
  9. Hold da op, 182 forskellige! Det er altså mange :-D Og så at komme hjem til et nygravet bed... det har jeg aldrig prøvet :-)
    Din lille fyldte geranium er helt vidunderlig. De fyldte står rigtigt højt på min ønskeliste, men man kan vist kun få dem online.
    Pøj pøj med oprydningen. Det er ikke sjovt... det er 10 år siden jeg ryddede vores mors, men jeg kan stadig huske den lidt fortable følelse man har. Du må trøste dig med at tænke på din pragtfulde have :-)

    SvarSlet
  10. Hej Hanne
    Ja det er mange, lidt tosset, men til gengæld har jeg ikke andre fritidsinteresser og jeg bruger kun penge på at rejse til Fyn og til planteskoler. Ingen udenlandsrejser.
    Den geranium kan du købe hos Staudefeen, der har jeg købt den, men kan ikke huske, hvad den hedder.
    Nej det er ikke rart at tømme sit barndomshjem, men jeg vil gøre som anbefalet, tænke på min skønne have.
    Tak for hilsen

    SvarSlet