torsdag den 19. oktober 2023

En lang tur til Salling og Haderup, og besøg i en skøn have

 Ja det var noget af en tur, vi klarede den på 2½ time hver vej. Heldigvis gik det glidende det meste af vejen, vi nød at se haven hos Marie og Søren med bloggen Hortofilia.

Vanen tro tog jeg billeder, de kommer her:

Det første jeg så var Magnolia grandiflora, sådan en har jeg jo lige købt her i sommer. Min er meget lille ved siden af dette eksemplar, jeg har besøgt dem nogle gange, men aldrig før lagt mærke til denne. 
Her er Marie og jeg på vej ind på gårdspladsen, der er smukke planter at se hele vejen rundt i haven.
Dette er så vidt jeg husker en Photinia Red Robin
De har flere magnolia grandiflora
denne græs bag stormhatten var jeg ret forelsket i, det er en pibegræs Transperent

Nyflyttet hjultræ, Søren er fantastisk til at flytte planter og grave op. 😍
Egebladet hortensia
Druemunke
der er også lavet et stubberi i haven
gamle krogede æbletræer, et smukt syn
Etagekornel
græsbedet
Kornel, bemærk den har fine frugter
der er mange fine kig i haven
Himlens 7 sønner
Jeg var så heldig at få græsser med hjem, det var skønt, vi fik også andet med, men det må I se en anden gang. 
Vi fik alle disse og flere til, for der var også tænkt på Per, som meget gerne ville have græsser
Her skal de plantes lige foran hvor Bellis står, når vi får tid, i dag venter vi besøg af alle 3 drenge, svigerdøtre og børnebørn.
Det var en god tur, men dejligt at være hjemme igen, inden det blev mørkt. Tak fordi vi måtte besøge jeres have Marie og Søren, det er altid en fornøjelse, om end turen er lidt lang. Vi håber på genvisit til foråret. 
den hvide lilje er ret god til at blomstre så sent.
udsigten da vi kom hjem 
Det er nu rart, at vi ikke længere skal med færgen. Vi stortrives her og føler os hjemme. 

Næste gang kommer der billeder fra Dortes skov, vi var i Haderup hos Dorte på vej hjem. 

Rigtig god weekend, den bliver jo nok lidt stormfuld, måske får vi også regn her for en gang skyld. 



mandag den 16. oktober 2023

Nye planter og morgenbilleder

 Heldigvis er det blevet helt godt vejr igen, så jeg kan tage morgenbilleder. Men det er også blevet koldere, så handskerne må i brug.

sådan så det ud søndag morgen
men mandag morgen 
var det endnu bedre

så smukt så det ud mod Herrested
Desværre fik jeg en kedelig oplevelse, da jeg kom hjem. Der lå et dødt egerne midt på vejen, det blev vi kede af. Vi ved ikke, om det var Egon, men vi så et levende egern kort efter i hegnet ind til naboen, så der er i hvert fald stadig egern her, og der er masser af valnødder foruden jordnødderne i det nye foderhus. 


Der var 50 % på alle haveplanter i Billigblomst i weekenden. Det kunne fru Høneballe ikke stå for, jeg gik derude i over en time og fyldte i trillebøren. Her er resultatet og nogle af planterne. 
Hydrangea paniculata Pink Lady
R. Wine and roses (den havde jeg også på Samsø, den er så flot med den røde bagside på løvet.
vinterviburnum/Viburnum Plicata Watanabe
og en mere Viburnum Tinus
og en glasbær, som blev plantet her ved stenene


Hjertetræ ved irishøjen
her er det Schippo som pynter i højen
Staudebedet i solskin - i baggrunden en blomstrende lilje
i det står en blomstrende lilje
købt for et par uger siden hos https://www.lenesliljer.dk/, bemærk at der er sket nyt hos hende,
gå ind og klik på linket, så I kan se forandringen
Roser:
Carl Nielsen
Koko Loco i sol
og i skygge
her er de planter, jeg kan nyde indefra. 
I må have en god ny uge, vi giver os ud på en laaaang tur i morgen, der kommer nok nye billeder med hjem. Jeg svarer ikke på kommentarer før til aften. 






fredag den 13. oktober 2023

Agurketider, ja for der er ikke så meget at skrive om efterhånden

 Men lidt billeder er det da blevet til:

Her er f.eks lille Schippo, der vogter
hvad vogter han da på: en muldvarpe såmænd, han graver og graver, men han fandt ingen muldvarpe, desværre var det i mit staudebed 
det var jeg ikke helt tilfreds med, men solen gør underværker i bedet
Bent slår græs, mon det er sidste gang i år, jeg tvivler, men da solen skinnede,  måtte jeg have et billede.
Cl. Multiblue
cyklamen
medbragt fra Samsø, foræret af Anne. De ser godt ud mellem stenene.
Echinacea er rigtig fin nu, især i solskin, også den er fra Samsø

Fjernellike i irisbedet, nu med efterårsfarver
de fine hostaer som endnu ikke har taget skade af efteråret
høststenbræk er nu ved at blomstre
liljerne er endnu ikke sprunget ud
parykbusken og lidt blå himmel
ranunklen med flere blomster og knopper
Roser:
Carl Nielsen
hjemmelavet rose
Lady Emma Hamilton
Port Sunlight
Sophia Renæssance
i vindueskarmen er der fine blomster i duftranken, tak til Anette og Erik for indflytningsgaven,
som blomstrer nu.
Morten Korch (jeg var så heldig, at alle blomsterne på grenen sprang ud på samme tid, så den kom ind i vasen, den står i køkkenvinduet og dufter fantastisk, og har holdt nogle dage. 

I må have en god weekend, der skal lige ske lidt mere, før der igen er noget at skrive om her på bloggen.