lørdag den 8. maj 2021

Billeder af dramahimmel og nordbedet

 Der har været rigtig mange skyer og sol i de sidste dage, ja vi har også fået regn, efterhånden er det ca. 30 mm, så vi er glade. Når de mørke næsten sorte skyer viser sig samtidig med solen, har jeg svært ved at holde kameraet i lommen. Jeg ved, at nogle af jer også kan lide den slags billeder, så her kommer nogle:

første billede viser tydeligt, at nu har vi fået regn


her er det Viburnum Mariesii i forgrunden, det varer ikke længe, inden den blomstrer.


igen et af blodblommen i baggrunden og Nordens Oliven/Pyrus salicifolia i forgrunden. Hvorfor ser den så godt ud? Jo det gør den, fordi jeg klipper alle nye skud af, så længe jeg kan nå til det, til sidst tager Bent kronen med hækklipperen. Mine gæster i torsdags spurgte, hvad jeg gjorde ved den, derfor kom jeg i tanke om, at andre også kunne være interesserede. Den sætter nemlig nogle værre ikke særligt pæne strittere ud.
Tæt på blomsterne, som er så fine. Pærerne er ikke spiselige.

ørkenbedet uden sol
og med sol, til højre står mammuttræet, Californisk kæmpefyr, som i år er blevet svedet af østenvinden.
Nordbedet med de smukke Iberis
også her, bemærk hvordan det hele grønnes. I baggrunden er det en hæg, som Bent fandt for mange år siden og plantede ud bag nordbedet,  der i øvrigt slet ikke var tænkt på den gang :)
Narcisser i ørkenbedet, jeg kan ikke erindre, at jeg har sat dem der, men de må gerne være der
Vibeæg/Fritillaria
lige ved siden af hinanden i skoven, men de er ikke ens i formen
Clematis Pixie
En fin busk med duft i blomsterne: Osmanthus
her er det papegøjebusken og i baggrunden Himlens 7 sønner
også om foråret har Himlens 7 sønner fint løv / Heptacodium miconioides
Rhododendron:
R. Blewberry
R. Ginny Gee
R. Schlippenbachii med regndråber
R. Silbervelours
Der sker ikke så meget med rhodoerne, det er simpelt hen for koldt, mon ikke der er sket noget mere til næste indlæg, de lover jo varme fra på søndag, det er tiltrængt. Det er hyggeligt at gå derude om aftenen, når fuglene synger, men det er for koldt. 
Jeg gik dog lige ud for at tage et billede af solnedgangen i aftes.
I må have en skøn weekend. Solen skinner, men her hos os blæser det som sædvanlig. Nu må jeg ud og se, om der er sprunget noget ud. 






26 kommentarer:

  1. Dit billede af solnedgangen er fortryllende - også de mørke næsten sorte skyer med sol. Og haven er så utrolig fin, at jeg tænker, hvordan kan I dog nå at passe den ...
    Nu håber jeg, vi får mere varme, som meteorologerne har lovet os.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Gitte
      Ja de sorte skyer med sol er så fine. Jeg kan heller ikke nå det hele, det er også en vild have, jeg har bare plantet en masse i den, så folk ikke lægger mærke til det vilde ;)
      Ja lad os håbe det.

      Slet
  2. Hej Lisbeth
    Flotte bilder av skyene og av solnedgangen. Def er fint at du skriver om beskjæring av Pyrus salicifolia. Jeg har et lite tre av det i hagen. Jeg trodde lenge at det ikke ville klare seg her, men i år er det blitt fullt av nye skudd. Det er mange blomsterknopper i år, så jeg skal vente med å beskjære det. Jeg skal prøve meg på å holde det nede, for jeg vil nødig opp i en stige for å klippe det :)
    Din blodplomme, har du noe latinsk navn på den? Jeg kjøpte en blodplomme her om dagen, så jeg er usikker på om det er samme tre som hos deg,
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Tak skal du have. Godt der var nogen, der spurgte om min Pyrus salicifolia, så jeg skrev lidt om det. Blomsterknopperne sidder inde ved stammen, det er de nye skud, jeg klipper af, så den ikke bliver for vild. Nej op på en stige vil vi ikke :)
      Jeg var noget i tvivl, om jeg kunne svare på blodblommen, men så kom jeg til at tænke på, hvor jeg havde købt den, der kunne jeg finde den de sælger. Prunus nigra hedder den. Her er link til planteskolen https://www.plantetorvet.dk/p/82992/alletraeer-blodblomme-prunus-cer-nigra?gclid=CjwKCAjw7diEBhB-EiwAskVi1w8Lp9cOmKXTtC-vV0QPbA9aqbylqhNNAfqlL2PnwLKmA6Zn_UihFhoCpWQQAvD_BwE
      Klem

      Slet
    2. Det er faktisk en del av det samme latinske navn som den jeg kjøpte. Det er bare 'Nigra' som er forskjellig fra min :)
      Klem

      Slet
  3. Päronen är kanske inte ätliga men ändå vackra där de hänger på silverpäronet och jag har faktiskt använt de i blomsterarrangemang :) Det är nåt extra med flera av de vintergröna buskarna - de har många gånger doftande blommor. Härligt :)

    Kram, Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Carina
      Ja blomsterne på Pyrus salicifolia er så fine, men pærerne er kedelige, når de falder til jorden og man træder i dem ;) Ja det er godt med duftende blomster.
      Kram

      Slet
  4. Hej Lisbeth
    Dejligt med noget vand, jeg har ikke helt styr på hvor meget vikar fået, men slet ikke i nærheden af 30 mm så du var heldig :-) heldigvis har vi da fået nok til at ukrudtet er let at trække op. Jeg har været ude på mine knæ nogle timer :-)
    Hvor har Nordens Oliven nogle smukke blomster, og flot som den er klippet, det har du og Bent bare styr på.
    Mon ikke der sker noget med rhodoerne de næste dage hvis vi får varme som lovet, men det ser ud til at det kun er et par dage, men det skal jo helst heller ikke gå for stærkt, vi skal jo nå at nyde dem.
    Jeg er tidligt på den idag, vi skal til Odense Sommerrevy til aften, billetterne fra sidste års aflyste forestilling blev jo konverteret til idag, så vi måtte lige op og testes i går morges og måtte stå i kø 1 time, for at blive kildet i næsen :-))
    Ju bi så fik jeg invitation til vaccination, så der gik heldigvis ikke så længe som jeg havde regnet med.
    Fortsat en rigtig god dag
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det var godt med regn, har I virkelig fået mindre end os, ja så var jeg da heldig. Det er ganske rigtigt nemmere at trække ukrudtet op nu. Jeg ligger ikke meget på knæ, vælter bare ukrudtet, mere kan jeg ikke overkomme.
      Ja vi har heldigvis fået styr på Nordens oliven, den var ikke køn fra start.
      Der er intet sket med rhodoerne i dag, men måske i morgen, hvor det skal blive varmere. Ja sådan rigtigt varmt bliver det tilsyneladende ikke, men så holder de længere, det har du ret i.
      Ja men så hygger I jer nok nu, håber det er sjovt. Jeg har set i Stiften, at der var megalang kø til kviktest, det er da træls.
      Tænk at du allerede har fået invitation til vaccine, du er jo ellers ung endnu. De må være foran på Fyn.
      God fornøjelse
      Knus Lisbeth

      Slet
  5. Det er altid flot med en dramatisk himmel - jeg kan heller ikke lade kameraet være, når jeg ser sådan en. Især når skyerne er koksgrå, med lysende solskin på træer i forgrunden, fx. Det er så betagende at se på. Også selv om det regner kort tid efter ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ellen
      Ja vi er nogle stykker, som godt kan lide de dramatiske himmelbilleder, selvom der kommer regn bagefter, det gør der så ikke helt så tit hos os.

      Slet
  6. Det har været flotte himle og du fik fanget dem. Det var især flot i går aftes med sort himmel og sen aftensol på nogle store træer, vi kan se fra haven.
    Det har været en halvkold dag i dag, men alligevel dejlig fordi vi har fået 27 mm vand, og nu kommer solen og formentlig også varmen. Så kan man næsten høre, hvordan planterne jubler.
    Dit lille pæretræ er fint, og det er da flot, at du har blomster og pærer på trods klipningen.
    God weekend til jer også.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja det har det, og jeg kunne slet ikke lade være, jeg kunne have taget mange flere billeder, jeg har da vist også flere på lager. Ja det er nemlig flot, når sen aftensol skinner på træerne, godt I kunne se det.
      Tja vi har faktisk siddet ude og spist her i aften, men ved 19 tiden blæste det rigtigt op og blev koldt. Godt vi spiser tidligt :) Ja endelig kom der vand både til Ebeltoft og til Samsø :) det var noget, planterne kunne lide.
      Jeg klipper jo kun de nye skud af pæretræet, der er ingen blomster, de er der nu, skuddene kommer først senere.
      Kh Lisbeth

      Slet
  7. Flotte himmeler,, Dem bliver jeg aldrig træt af.
    Hmm, papegøjebusk,, Din ser ud til at vise løv nu? Jeg går og kikker bekymret på min. Alle de nye buske er eller er lige ved at springe ud, undtagen den. Men knopperne ser friske ud. De er bare i dvale. Dog er mine parykbuske lige så langt tilbage, så det forhåbentlig er fordi her er køligere.
    Nordens Oliven er så fin. Og du viser dens blomster,, phhu, men jeg har altså ikke plads, nå,,
    Jubii, jeg har osse fået invitation til vaccine. Og fandt en tid d. 18. Godtnok helt i Herfølge, men pyt.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Vi er nogle stykker, der godt kan lide dramatiske himmelbilleder.
      Ja papegøjebusken viser løv nu, mon ikke også din kommer, hvis knopperne ser friske ud. Jeg har en guldved, hvor de nye skud er visnet ned på grund af frosten, men den er stadig grøn under barken, så jeg håber også, at den kommer.
      Nej man kan jo ikke have det hele. Hvor godt, at du har fået tid til vaccine, nu er de ved at nå ned til jer, der er yngre, sejt. Ja man kører gerne langt for at få den.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  8. Good evening dear Lisbeth,
    Love your photo´s of the dramatic sky´s. And not unimportant the rain you wanted so much came down. Good for the garden! Tomorrow it get's warmer here also but followed by thunderstorms (I don't like that). It's getting time that we can complain again about how warm it is and dry (fun).
    Have a lovely weekend.
    Rosehugs Marijke

    SvarSlet
    Svar
    1. Good evening dear Marijke
      It was nice with the sky´s and the rain, we needed it. Yes tomorrow warmer but not for long, I haven´t heard about thunderstorm here, but they are warning about a lot of rain, we will see.
      Yes soon we will find something else to complain about.
      Have you got the vaccine?
      Same to you
      Rosehugs Lisbeth

      Slet
  9. Tak for nogle flotte billeder af himlen. Meget dramatiske. Sikke en fin Clematis Pixie. Den blomstrer meget tidlig. Jeg er ellers på udkig efter en tidlig klematis - den må jeg huske.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Sydney
      Ja det er dramatiske billeder, ikke som her til aften, hvor himlen bare er grå. Pixie er en fin klematis med duft, men lidt sart, så den står i pavillionen hele vinteren.

      Slet
  10. Ja, vi er nogle stykker der elsker de dramatiske himmelbilleder, og vejret har sandelig også været omskifteligt her i maj. Fra sol til regn og hagl på få minutter, men de mange vejrskift giver sådan et flot lys til planterne, og jeres have ser virkelig flot ud med de stærke kontraster.
    Dejligt regnen nu er nået helt rundt i landet, så vi alle kan få lov at opleve en overflod af grønt. Når varmen kommer kan vi sikkert slet ikke følge med. Blodblommen og den pilebladede pære er et godt makkerpar - forstår du heller ikke kan holde kameraet i ro i nærheden af dem:) Og solnedgangen er jo bare skøn!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja der er mange, der kan lide dramatiske himmelbilleder, men det er jo også flot. Det skifter meget med vejret, i aften er det gråt, koldt og blæsende, så det bliver noget af en overgang, hvis vi får den lovede varme i morgen, vi må nyde det så længe det varer. Grønt er det ved at være, så må vi se, om der kan komme gang i rhodoblomstringen. Det er i det hele taget svært ikke at tage mange billeder, jeg er hele tiden foran ;)
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  11. Det er flotte billeder fra haven og naturen omkring. En dramatisk himmel med mørke skyer og enkelte solstrejf over markerne er smuk.
    Vibeæg er en dejlig plante. Der er noget elegant over dens vækstform.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
  12. Det slår mig, hvor grøn og udsprunget din have er! Det er helt vildt i forhold til min, som er langt bagefter, selvom jeg synes, der er begyndt at ske ting og sager.
    Det er meget smukke, dramatiske billeder, du viser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja vi er åbenbart nået langt i forhold til jer, men godt der er ved at ske noget hos jer også.
      Tak ja det var flotte skyer i de dage, og regn fik vi også :)

      Slet
  13. Godt at høre, at I er tilfreds med den mængde regn, I har fået. Det kniber jo sommetider. I går brugte jeg noget tid på at klippe visne spidser af himlens syv sønner. Det skulle jeg også gøre sidste år, kan jeg huske. Men et nydeligt lille træ er det jo.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja nu er vi tilfredse, men de lover mere, vi vil hellere have varme nu, vi er ikke nemme at gøre tilfredse ;)
      Jeg har lige stået med et par gæster og beundret vores træ, det er sket med at nå og klippe spidser nu, det trænger godt nok, men jeg vil ikke op og stå på en stige, så jeg håber, de bliver dækket. Nu er det et nydeligt større træ ;)

      Slet