lørdag den 14. marts 2020

Situationsrapport fra Høneballehaven

Denne gang ikke meget coronasnak, selv om mit sidste indlæg har givet meget opmærksomhed på bloggen. Jeg har nemlig nydt dagen i haven og rigtig sat gang i havearbejdet, det har været skønt, så glemmer man alt andet.
Men der var rim i græsset til morgen, da jeg var ude og se til mine to blomstrende rhodoer
 Først så R. Isola Bella sådan ud
Men da solens stråler ramte den, blev det et sørgeligt syn :(
R. Daurilut ser lige så trist ud
Heldigvis havde jeg et billede af Isolabella fra i går, den var smuk, men det er gået over.
Morgenturen gik til golfbanen:
 en dejlig tur
 med blomstrende mirabeller
 og fine spejlinger

 Egetræ

og rim i græsset
Efterfølgende gik jeg i haven, og fik lavet en masse. Regnvandsbedet er nu revet igennem, så det værste visne kom væk. Det var skønt vejr til det i formiddag, desværre begyndte det at blæse en hel del fra sydøst over middag, så det var svært at holde styr på de visne blade. I morgen skal det også blæse, jeg glæder mig alligevel til at komme ud og fortsætte.
Her kommer lidt billeder fra i går:
 Kleopatras nål er på vej op /Eremurus
 Lungeurt/Pulmonaria
Der er knopper i Akebiaen
 fine nye skud på Photinia serratifolia pink crispy
Påskeklokker


 billedet er taget efter frosten
 denne stod så flot i solen i går, den har blomstret rigtig længe.
R. elegantulum - nu varer det ikke længe
for tiden har jeg travlt med at grave planter op, jeg fik nemlig en henvendelse sidste lørdag fra nogle, som gerne ville have hjælp til, hvordan de skulle klipper deres roser - store 2 meter høje roser overalt i deres have. De har købt huset i 2018, så de vidste ikke så meget om hverken roser eller have, men de ville gerne have en masse bunddækkeplanter, det har jeg så været ved at grave op til dem. Jeg var også på besøg i haven og vejledte så godt jeg kunne. Til sommer skal jeg ned og se roserne, når de blomstrer. Jeg skal nok tage billeder :)
Til sidst vil jeg vise billeder af vores smukke blodblomme, endelig skinnede solen så meget, at jeg kunne tage billeder af den.
 den er så smuk nu
 og med den blå himmel som baggrund kan det ikke blive bedre
her et billede af hele træet i al sin pragt.
Jeg håber, I har haft en lige så dejlig dag, som vi har.
Dejlig aften og søndag til jer. 

34 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth
    Ja trodsede corona faren og tog til Skrøbelev Gods og spiste frokost og efterfølgende rundvisning (det var bestilt inden alt postyret) vi holdt dog godt afstand til de andre gæster og der blev sprittet og passet på, så mon ikke det går. Det var en god dag og vejret vat flot.
    Ej hvor ærgerligt med frost svidningerne, men risikoen for det er jo stor i år når alt er så sildig på den.
    Så smukke solskins billeder, de må nydes for allerede i morgen lader det til at det bliver gråvejr igen.
    Super at du kan vejlede og give din viden om haven og roserne videre til nye haveejere, det bliver de helt sikker glade for, og spændende at se hvordan det hele kommer til at tage sig ud når sommeren kommer.
    Fantastisk så flot blodblommen blomster står til den flotte blå himmel, et virkelig smukt syn.
    Fortsat god weekend
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Du kom først i dag :)) Ja det så da hyggeligt ud med Skrøbelev Gods, ærgerligt at man hele tiden skal være bekymret og næste ikke tør gå uden for en dør. Ja det har været en fin dag.
      Det var rigtig ærgerligt med rhodoerne, men heldigvis har jeg nydt dem et par dage. Det har sket ofte, selvom den har blomstret senere, der kommer også tit frost sent.
      Ja så skal vi have gråvejr igen og blæst, øv.
      Ja jeg er sikker på, at de var glade for min hjælp. Hun har haft have i 25 år, men hun vidste nu ikke meget om planter, men roserne kan de da nyde :)
      Blodblommen er bare så smuk nu, særlig med blå himmel i baggrunden.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  2. Hej Lisbeth
    Så synd med blomstene som fryser. Her var det -7 i dag tidlig, så det er absolutt ikke slutt på vinteren enda her.
    Flotte blomster på blodplommetreet. Du er heldig som kan jobbe i hagen nå.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det var en skam, godt der ikke er blomster hos dig endnu, når det fryser så meget hos jer.
      Ja det var vældig dejligt at være ude i formiddag, knap så skønt om eftermiddagen.
      Klem

      Slet
  3. Hej Lisbeth
    Hvor har det været dejligt mef blå himmel og solskin i dag til en forandring 😊 Jeg tænkte nok, at du udnyttede det fine vejr til havearbejde. Her var det frost til langt op på formiddagen, og så kom det ellers en strid blæst fra øst, som var hundekold, så jeg måtte trække ind. Inden da havde jeg dog haft en kaffepause på terrassen, hvor der var læ, og hvor årets første humlebi kom forbi og mød solens stråler. Ærgerligt med svidningerne af Isolabella - nu stod den lige så fantastisk flot. I grunden underligt, at det efterhånden altid er sådan, at vi skal have barfrost om foråret og ellers ikke rigtig noget i løbet af vinteren. Fantastiske billeder af blodblommen op mod den blå himmel og fra din gåtur med hundene.
    Rigtig god weekend til dig!
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Ja det har været en dejlig dag omend, det blev koldt og blæsende i eftermiddag, men jeg holdt ud, nu havde jeg fået smag for det. Dejligt med kaffe på terrassen og en humlebi.
      Ja her hos os kommer frosten altid sent, og så bliver blomsterne svedet af, det er træls.
      Tak skal du have, ja sådan en blå himmel er flot.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  4. hej Lisbeth

    Flotte billeder - Det er jo ærgerligt når blomterne svides af frosten, blomsten overlever nu nok tænker jeg - har du erfaring med der kommer frø?

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Karsten
      Ja det er rigtig ærgerlig, men efterhånden en tilbagevendende begivenhed, det er altid sen frost hos os. Planten skal nok overleve, nej jeg har ingen erfaring med, om der kommer frø på den, jeg har ikke set nogen.
      Tak i lige måde

      Slet
  5. Her har det også været en dejlig dag med solskin og blå himmel.
    Smukke billeder fra en frostklar morgen ved landsbyens gadekær. Men smukkest er billederne af blodblommen mod den blå himmel.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna
      Ja skønt med solskin og blå himmel, sådan en stille frostklar morgen er flot, og man kan næsten tilgive, at blomsterne blev ødelagt.
      Ja blodblommen og den blå himmel er bare flot.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  6. Good morning dear Lisbeth,
    Beautiful photo's you've made. And also here the weather was great to be outside in the garden. Lovely to have the first cup of coffee with the nose in the sun. (with the wintercoat on). It's wonderful that you help other people to get theire garden in shape. Enjoy this wonderful sunday
    Stay safe in a good health
    Rosehugs Marijke

    SvarSlet
    Svar
    1. Good morning dear Marijke
      Thank you I love taking photoes. It was nice to see the sun yesterday today it is grey again. I believe it was necessary to use the wintercoat :) it is still not warm.
      The same for you
      Rosehugs Lisbeth

      Slet
  7. Der er en dejlig friskhed over dine landskabsbilleder med den blå himmel. I dag er det formentlig også gråt i gråt på Samsø.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja det var skønt at se den blå himmel, du har helt ret i dag er det gråt og blæsende igen.

      Slet
  8. Gladde mig åt solen när jag kom ut från ett möte igår och sen hela vägen hem i bilen. Men när jag kom ut var vinden isande kall.

    Synd på blomningen hos dina rododendron. Gissar att det är en chansning men som är värd det de år frosten uteblir. Hos mig är R. oreodoxa en sån planta. Du skulle säkert kunna få frön om du har insekter så tidigt eller pollinerar själv :)

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Carina
      Ja det er dejligt at se solen, men det er ikke i dag.
      Det var en skam med rhodoen, men du har ret, det er en chance at tage, jeg nyder den, når det lykkes, jeg havde jo nået at nyde den et par dage. Jeg har aldrig lagt mærke til frø på den, men de er der jo nok.
      Tak i lige måde

      Slet
  9. Vi trængte virkelig til en solskinsdag selvom det selvfølgelig var ærgerligt at frosten tog dine Rhododendronblomster.
    God søndag :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja det gjorde vi, og jeg havde jo nået at nyde blomsterne et par dage, så jeg nød solskinnet.
      Tak i lige måde

      Slet
  10. Hej Lisbeth!

    Så himla tråkigt med dina blommande Rhododendron, temperaturerna skiftar så snabbt så det blir svårt för växterna att hänga med. Kul med R. elegantulum och den vackra blomknoppen, hoppas den håller sig så och inte utsetts för kyla.
    Jag måste fråga dig om rosor, min kunskap är begränsad. Har bara tre stycken som jag brukar klippa när björkens löv spricker och det brukar de göra runt första maj. Men nu har rosorna börjat vegetera och sedan rätt länge tillbaka syns små röda blad. Skall jag klippa trots att det är 1,5 månader tidigare än normalt?

    Kram!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunilla
      Ja det er svært med alle planter, når det er så mildt som i år. Jeg har selv klippet mine roser, men nu bor du jo nordligere end mig, jeg tror, jeg ville se tiden an til 1.4. Nogle af mine skyder fint igen, mens andre er gået lidt i stå, jeg tror ikke, de dør af det, men det er så ærgerligt at klippe en hel masse nye skud væk, hvis man venter længere. Det er svært at råde, men jeg ved, at i flere store parker beskærer de allerede i januar, så det er en satsning.Undskyld at jeg ikke er helt klar i mælet ;)
      Kram

      Slet
    2. Tack Lisbeth! Det är nog ungefär som jag själv resonerat.

      Slet
  11. Det var så kærkomment med det fine vejr i går! Det blev nydt! Det gør også lidt indtryk, når teenagetøserne udtrykker, at det er skønt at komme ud og bruge lidt kræfter, når de er tvangsudskrevet til havearbejde! Træerne vokser dog ikke ind i himlen, for da de havde kørt adskillige trillebør fulde af sand, fik tonen en lidt anden lyd. Men så langt så godt - et skridt videre i at få gjort pavillonen fin! Vi fortsætter arbejdet en anden god dag. Jeg sad mest i min lugestol og nåede da en smule - men det går ikke stærkt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja det er nok nemmere at lokke teenagetøserne ud, når solen skinner, men alt bliver trivielt i længden i deres alder, i hvert fald når det drejer sig om havearbejde, men godt de lavede lidt.
      Det er rart at sidde og luge, men min erfaring er, at jeg ikke får så meget fra hånden, når jeg sidder, men lidt har også ret. I dag er det kedeligt gråt og blæsende, så jeg har pjækket siden kl. 15, min ryg havde godt af en pause.

      Slet
  12. Complimenti per tutti i rododendri che ci mostri durante l'anno! Sono davvero incredibili!

    Ti auguro un'ottima primavera :)

    SvarSlet
  13. Sådan en blå himmel pynter på både planter, pytter og humør.
    Jeg tror, vi får sol igen i morgen.
    Øv, med de svedne blomster. Det må være sjældent, at de ikke får et svirp frost.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja det er dejligt med blå himmel, dagen i dag har ikke været opmuntrende, heldigvis lover de bedre vejr i morgen.
      Jeg må sige, at jeg ofte er bekymret for de tidlige, men glad hvis jeg når at tage billeder, inden den bliver svedet af.
      Kh Lisbeth

      Slet
  14. Ja super solvitamin vejr i går. Dog mere gråt i dag, med mere blæst. Jeg har osse været flittig. Drivhuset er vasket af indvendig, og ryddet op. Så nu er der plads til de første såbakker der skal flytte fra vindueskarmen om ikke så længe.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja vejret i går var fint, i dag var det gråt og blæsende - ikke tillokkende at komme ud i.
      Dejligt at du har fået gjort drivhuset rent, vi må vist også snart i gang med pavillionen.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  15. Så fint med blodblommen, det er nu tidligt at den blomstrer.
    I går var en meget fin dag og blev også min første havedag. Desværre har det slet ikke været vejr til at komme ud i i dag - jeg blev inde.
    knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Den er så flot og altid tidlig, men ikke så tidlig som i år.
      Ja det var en dejlig dag i går, i dag skulle jeg overtale mig selv en del til at gå ud, men jeg var ude lidt.
      Knus

      Slet
  16. Jeg kan ligefrem mærke din haveglæde stråle ud af skærmen, når jeg læser om alt det du har nået. Skønt du også kan få tid til at lege havekonsulent hos dem der trænger.
    Billederne fra golfbanen med spejlinger i vandhullet er perfekte, og blodblommen mod den blå himmel er helt magisk.

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja de sidste to dage har været skønne, jeg har rigtig været i gang med at rive blade ud af bedene, det har jeg nydt. De fik mange planter med hjem i formiddag, og jeg fik lidt til gødning og spagnum til rhodoerne, så er alle glade.
      Tak skal du have, ja når bare solen skinner på denne årstid, er der basis for gode billeder.
      Hilsen Lisbeth

      Slet