torsdag den 12. september 2019

I regn og sol

Vi fik sørme hele 25 mm i tirsdags, det var ikke så tosset. Mange fik mere end os, men vi er fint tilfredse, så kan det nå at trænge i jorden.
I går formiddags skinnede solen så dejligt, og over middag havde vi hyggeligt besøg af Solveig og Bent, to haveglade fra Frederikshavn. Et hyggeligt besøg, vi nåede det lige, inden regnen startede igen. Denne gang fik vi 9 mm, det begynder at ligne noget. Også ved dette besøg blev der flittigt skrevet navne op, godt med lidt inspiration.
 Glasbær/Callicarpa bodinieri
 solen skinnede smukt ind i haven, det måtte jeg have billeder af



 her er det rødbirken, ikke så flot som sidste år, den er allerede i gang med at tabe løvet
 pileurten stråler flot ved siden af fuglebadet
 Buddleja og græsser
 Bent og Solveig var glade for kontraster, dem er der mange af her i haven.
 her er vores flotte blågran, desværre er det angrebet af sitkalus og har været i mange år, Bent vil gerne fælde det, men det vil jeg være ked af, det er et flot træ trods luseskader.
 Skt. Hans urt i ørkenbedet. Fuglebadet har jeg fået af Susanne, da de var på blogbesøg i sommer.
Hydrangea Vanilla Fraise fanger ofte linsen
Et par bregner og en hosta fangede også mit øje


regnen får løvet til at skinne, men sneglene er her, det er rigtigt sneglevejr nu
Den fine dahlia med det mørke løv fik jeg af Heike og Fru Friis til samme blogtræf.
 det gav godt lys ind her i hjørnet, da ahornen blev fjernet
 så er martagonliljerne klar til at sprede sig.
 Pagodebusk
 R. Gletchernacht blomstrer nu
 Roser med regndråber:
 Jayne Austin
 Maid Marion
 Penny Lane
 Reine de Violett
Lady Salisbury
Weekenden nærmer sig, solen skinner - god torsdag :)

27 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth

    Tillykke med de mange mm - de faldt på et tørt sted forstår jeg...!
    Dit træ med sitkalus, er det ikke en gran, måske ædelgran? Jeg kan ikke se nogen kogler.
    Flot at martagonliljerne giver så godt, er det den normale lyslilla sag?
    Og solen skinner på bagsiden af fronten:)

    Ha en dejlig dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Karsten, ja det var rigtig godt endelig at få regn.
      Jo jeg har vrøvlet, selvfølgelig er det en gran, nemlig en blågran. Der er ingen kogler.
      Martagonliljerne er brunrøde med orange, der er mængder af frø, hvis du er interesseret. Jeg har i dag fundet små løg i en potte, måske fra sidste år, der var ingen skilt ved, typisk mig ;)
      Solen skinner her og har gjort det meste af formiddagen.
      Tak i lige måde

      Slet
    2. Jamen ja, det er jeg da - Kunne godt lyde til at du har 'arabian night'

      Slet
    3. Den har jeg i hvert fald købt en gang. Du får frø, jeg har lagt nogle til tørre.

      Slet
  2. Hej Lisbeth

    Flotte roser hos deg nå! Så bra at du har fått mye regn for en gangs skyld. Her har vi snart druknet i regn, men opphold i dag.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja i går var der flotte roser, i dag har jeg også rådne roser, men jeg fik min regn :) i dag skinner solen.
      Klem

      Slet
  3. I har da sådan set fået både i pose og sæk, først en dejlig omgang regnvejr og bagefter besøg af solen. Så er der noget ved at være haveejer. Sneglene skal vi holde øje med ,det har du helt ret i. Jeg går en runde hver aften, men det begynder at blive tidligt mørkt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja det var godt vi endelig fik regn, solen klager vi heller ikke over, men sneglene er ikke populære, Bent går ud med pandelampe kl. 22 om aftenen.

      Slet
  4. Det er et dejligt lys der falder ind i haven og nogle fine kik ud af haven også :-) Jeg kan også lide kontraster, det gør haven spændende. God weekend - den nærmer sig jo.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja det pynter meget med kontraster, især når det hele er groet så meget til, som det efterhånden er.
      Tak i lige måde

      Slet
  5. Det er dejligt med regnen, I har fået. Min regnmåler viser 25 mm på nogle få dage, så nu vil vi bare gerne have solskin.
    Så smukke billeder du viser! Vi har kun sommerfuglebusk i blomst plus roser og morgenfruer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Ja vi er glade for regnen her, men jeg kan godt forstå, at I er ved at være trætte af regnvejr. Vi har haft solskin i dag det meste af dagen. Der er ikke mange roser i blomst her, knopperne rådner, jeg håber, de bliver afløst af nye :)

      Slet
  6. Super med regn, dejlig I osse har fået, vi har fået stort det samme.. Men underligt nok er der ikke så mange snegle som forventet. jeg klapser et par stykker om dagen. Men i år har jeg allerede nået at afmærke mine mindre hostaer, til brug til foråret når jeg skal holde øje med dem og sneglene.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja for os der ikke får så meget regn, er det herligt, at vi endelig har fået. Bent er ude og tage snegle nu, de kommer frem, når det er mørkt. Hilsen Lisbeth

      Slet
  7. Hei Lisbeth.
    Godt dere har fått regn. Her er vi glade for at sol og vind har tørket litt opp i dag.
    Det virker ikke som høsten har grepet taket hos dere enda. det ser frodig og flott ut:-) Regner med at gjestene var fornøyde.
    Ha det godt/Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Eirin
      Ja vi er glade for regnen, i dag har vi også haft sol og vind, det var godt. Jo jo høsten er over os, selvom det ser frodigt ud.
      Det kan du tro, at de var.
      Tak i lige måde

      Slet
  8. Hej Lisbeth
    Skønt for jer, at regnen endelig faldt over Samsø. Her er jeg ved at få pip af den megen regn, og hvis det endelig er opholdsvejr, er jeg på arbejde. Håber derfor meget på solskin i weekenden. Sneglene har let spil i dette vejr, og det gælder om at få dem slået ihjel, så der ikke bliver endnu flere til næste år. Du har mange steder i haven med flotte kontraster, så der var da virkelig noget for havegæsterne at se på. Roserne ser ud til at have det rigtig godt - de har nok været glade for regnen. Jeg forstår godt, at du ikke vil undvære granen - det er et smukt træ.
    Rigtig god dag til dig i morgen!
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Ja endelig fik vi regn, men i dag skinnede solen, desværre var du længe på arbejde. Bent er i gang med sneglene nu, altid spændende at høre, hvor mange han tager.
      Havegæsterne var godt tilfredse, indtil regnen begyndte :) Det var i går, at roserne havde det godt, i dag er de fleste af knopperne rådnet. Ja granen har en smuk farve og står godt og rankt.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  9. Hej Lisbeth
    Godt at det ikke regnede under hele besøget, her fik vi kun 2mm, men vi havde nu også fået en god potion i forvejen.
    Flot med solstrejf i haven og så med duggede ruder i pavilionnen, ja det er noget efteråret kan.
    Ærgerligt med blågranen, og der kan jo både være for og imod fældning, men da det jo ikke angriber andre planter, forstår jeg godt at du holder fast i det.
    Flotte frøstande på Martagonen, er de begyndt at selvså hos dig? Der er da ihvertilfald frø nok til en ny generation.
    Åh så fin med blomster i Rhodoen, min Gletchernacht har ikke blomster, men den er også ny og ikke rigtig etableret endnu, men den vil forhåbentlig også blive så fin engang.
    Skønne roser, kan se at der er en del knopper i mine nu, så håber jeg har lidt at glæde mig til.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det var heldigt, vi havde lidt til gode i forhold til jer :) Ja det var ret flot med de duggede ruder i pavillionen.
      Der var nogle martagoner i skoven i foråret, som ikke blomstrede. Jeg har sået en del i potter i dag, og fandt en potte med små løg, som jeg bestemt mener er martagon, jeg håber, jeg har ret.
      Din Gletchernacht skal nok komme, de er ret villige til at blomstre.
      Mine roser er noget sølle ovenpå regnen, forhåbentlig kommer de igen.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  10. Først regn og derefter sol, det lyder helt perfekt. Det ser også frodigt ud i haven. Jeg vil give førstepladsen til ‘Vanilla Fraise’, den er smuk med de hvide blomster med den lette rødmen.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna
      Ja det var bestemt perfekt, haven er frodig og våd, og roserne meget våde. Vanilla Fraise er fantastisk, den står et godt sted, hvor man virkelig ser den.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  11. Det känns på ljuset i bilderna att vi närmar oss hösten med stormsteg. En årstid jag gillar :) Härligt att ni också fått regn nu och jag hoppas ni får mer - om jag förstått rätt så behöver ni det.

    Ha en fin helg! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej arina
      Ja der er ingen tvivl om, at det er høst nu. På marken bag os bliver der pløjet nu, så der er kun sorten jord. Jeg er ved at være tilfreds med regnmængden, det er skønt ikke længere at have tørke.
      Tak i lige måde

      Slet
  12. Uhhhhh i får jo ingen regn i forhold til os :))))))
    Vi lever i en sump for tiden. Jeg der har regnet den sidste måned......
    Var lige på vej ud nu.... men nej nu står der ned igen!
    Smukke fuglebade du har. Min penny lane tror jeg desværre er gået til. Er klippet helt ned nu.
    Har været på planteskole. Vil gerne have et træ. Max 2 meter. Gerne som en kugle for oven. Ikke buksbom. Har lavet et nyt vandsted og der mangler et træ. Men kunne slet ikke finde ud af det. Så tog hjem igen. De, jeg kunne lide koste 1000 kr. Har du en ide.......

    Klem og skøn weekend
    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Charlotte
      Nej det har du ret i, men vi har dog fået en del i september, så jeg er godt tilfreds, for det kommer ikke hele tiden som hos jer. Her skinner solen.
      Jeg har et træ i tankerne, jeg sender et billede til dig på messenger. Du må en tur til Lønbæk, træerne der er ikke store, men heller ikke dyre.
      Klem og i lige måde
      Lisbeth

      Slet