Kender I det udtryk? Nå ikke det er nok fordi, jeg selv har opfundet det. Jeg synes nemlig, at jeg er gået havekold. I dag har jeg kun været ude i kort tid, jeg synes det var for vådt og for koldt. Måske er jeg blevet magelig af at sidde her ved min computer hele dagen, mens jeg arbejdede på rhododendronfanen.
Ved at kigge på de forskellige blogge, er jeg kommet til at tænke på, at det egentlig ikke er vinteren, man er kørt træt i, men derimod det mørke vejr. Alle I som arbejder uden for hjemmet tager af sted i mørke og kommer hjem i mørke, det er ret frustrerende. Jeg husker endnu hvor træls, jeg syntes det var. Heldigvis tiltager lyset dag for dag, og pludselig er det forår. I år er vi endda så heldige, at vi kan se det spire frem allerede her først i januar måned.
En anden ting jeg har bemærket på bloggene er, at mange tror, at når bare det bliver frostvejr, så kan vi forhåbentlig slippe af med al kravlet, så som snegle, lus osv. Sådan er jeg desværre bange for, at tingene ikke hænger sammen. Kan I huske hvor meget frost og sne, vi havde sidste år? Kan I også huske, hvor mange snegle vi myrdede sidst år? Ikke for at gøre jer kede af det, men vi kan roligt igen belave os på en sommer med de små bæster, desværre.
Når det er sagt, så elsker jeg også en høj frostklar himmel med sol og masser af lys, men ikke for streng barfrost.
Det var lidt af dagens strøtanker, mon ikke jeg kan knytte et par billeder til.
 |
| Bispehue |
 |
| Hestetunge |
 |
| Vortemælk Fireglow |
 |
| James Galway |
 |
| Magnolia Sieboldii |
 |
| Miss Batemann |
 |
| Dagliljen Green Flutter |
 |
| Liljen Big Brother |
 |
| Nelliker |
 |
| Åkande |
 |
| St. Cecilia |
Ja sådan kunne jeg blive ved, men nu stopper festen. God start på endnu en uge med mørke både før og efter arbejdstid. Håber disse billeder kunne muntre lidt op :o)