tirsdag den 8. oktober 2019

En tur og hortensiatørring


Her kommer lidt efterårsbilleder fra søndag, vi var jo igen heldige at få en skøn solskinsweekend, koldt var det men ingen frost endnu her hos os, det så vi derimod andre steder på vores tur mandag.
Bærmispel/Amelachier  er nu ved at få de smukke røde farver
 Benved/Euonimus oxyphyllus har fået flot mørkt løv og har frøstandene i behold, den er så fin.
 Flot ser det ud med den blå himmel
 her har det lykkedes mig at få både Egebladet hortensia, papegøjebusk og blodblomme med på billedet.
 papegøjebusk og Himlens 7 sønner i baggrunden. I baggrunden fornemmer man, at træerne i skoven er blevet ret høje
 her i det lille bed, hvor valnøddetræet stod, er der nu oktobermargurit, men den er for høj, så den bliver flyttet ud i læhegnet, så den kan pynte der i oktober, dermed bliver der plads til nogle lave planter.

her er staudebedet i det står Acer negundo Flamingo, det gør den ikke meget længere, træet er ikke særligt pænt, så den må lade livet og give plads til noget andet.
Lidt roser bliver der også plads til
 Englands Rose
 Johan Wolfgang von Goethe
 Queen of Sweden
Sharifa Ashma
Turen:
Ida og jeg tog med færgen 8.15, to timer efter landede vi hos en af Ida´s venner Anna, her så jeg flotte roser bl. a. Queen of Sweden, som stod noget flottere end min, desværre glemte jeg at tage billeder af den og de andre roser.
 Her er billede af huset
 og her billede taget fra terrassen, huset er vel nærmest bygget på en skrænt, der er en fin udsigt deroppe fra.
 Snakken går selvfølgelig lystigt :) ellers går det ikke rigtigt til
 der er planer om udskiftning af diverse knap så kønne træer, som er sat af de forrige beboere, så det skulle vi jo lige tage stilling til
 gæt hvad jeg faldt for her, jeg fik endda et stykke med hjem
Efter Turen i Annas have tog vi alle videre til Peter, hvor vi har været for et par år siden
 Peter har mange fristelser
 krukker
og eksotiske planter i drivhuset,
helt nede i bunden af drivhuset fandt vi denne her, hvad mindede den os nu om, jo såmænd og en sumphibiscus på løvet. Vi var straks fyr og flamme, så Ida og jeg købte hver to. Det viste sig at være et klokketræ/Abutilon, som han havde haft stående i et bed, den havde så sået sig selv, og han havde pottet alle de små nye spirer op, men den ligner altså meget, så nu må vi se, om den kan overvintre på Samsø.
Så langt er min gamle sumphibiscus, der bliver vidst ikke meget blomstring i år, det er for sent.

Havenørder har det jo med at snakke for meget og glemme at tage billeder, så jeg fik desværre ikke taget flere billeder hos Peter. Ida fik købt lidt stedsegrønt og jeg fik købt en plante mere.
En lav Ginkgo Biloba, den regner jeg med, at der er plads til.
Her er, hvad jeg havde med hjem, bl.a. lidt af hvert fra Anna´s have.
Hvis du bor i nærheden af Peter, kan jeg anbefale et besøg.

I dag har jeg fået pakke fra Lene, følg linket der er billige liljer:

Jeg er i gang med at tørre nogle af de flotte hortensiahoveder
her kan du se et link til fremgangsmåden

Det var alt for denne gang, næste gang kommer der billeder fra den sidste have, vi besøgte. Her var jeg mere flittig med kameraet.
Vi har fået 10 mm til morgen, nu er det tørvejr, så jeg må ud og plante. God tirsdag til jer.










19 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth
    Det er sært med Acer negundu Flamingo; den er flot og særpræget og også kedelig. Jeg kan se, din er blevet til et højt træ med lige stamme. Det er ikke sådan, at man kan sige, den bliver kedelig, når den bliver stor og gammel, for der kan den stadig få de særprægede flotte blade. De er især flotte, når der også er rosa på bladene. Dit træ ser meget grønt ud pt uden de brogede blade, det gør mit også. Den har tykke flerstammede grene. Den er nok flotteste de første år, og så skal den beskæres kraftigt. Måske den kunne være flot i et levende hegn, der bliver klippet en gang om året eller mindre. Når du fælder den, skyder den nok med de flotteste skud og blade året efter. Jeg går og lurer på, hvordan jeg kan få noget af min bragt videre til andet sted; grave den op og flytte i sikker tilstand er umuligt, den er alt for stor i stammen. Jeg kan ikke undvære Acer n. Flamingos unge skud med flotte blade. Den er flot, de første mange år.
    Hilsen fra Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mette
      Du har helt ret, det første år er Acer negundu Flamingo flot, men det går over, vores er kedelig, men det var den ikke de første år. Vi har opstammet den kan du nok se, men så skyder den vildt forneden, godt nok med de flotte farver. Jeg har prøvet at klippe dem af, jeg brugte dem til støtter til mine sumphibiscuw :) nu skyder de også, så jeg kan åbenbart få mængder af træer af dem. Måske skal du have et par af dem, hvis de lykkes. Ja du kan selvfølgelig også prøve selv, måske lykkes det.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  2. Hej Lisbeth

    Lyder til at være en super udflugt, med gode nyanskaffelser!
    Peters planteskole ser superspændende ud...

    Ha en dejlig dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det var en fin tur og vi fik lidt godt med hjem.
      Det er en spændende planteskole.
      Tak i lige måde

      Slet
  3. Hej Lisbeth

    Takk for link til tørking av hortensia. Den skal jeg benytte til neste år. Det er flere måter å tørke hortensia på, men denne virket enkel og grei.
    Flott tur du har vært på!
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Selv tak - desværre var det lidt for sent, jeg får besøg af en i morgen, som sikkert gerne vil have nogle med hjem, det kan nås endnu.
      Ja det var en flot tur.
      Klem

      Slet
  4. Sikke en dejlig udflugt du var på, Lisbeth. Flotte billedder du viser. Nu vil jeg prøve at tørre horsensiablomster lige som dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Ja det var en fin tur. Dejligt du kan få glæde af mit link, mine står fint herinde nu.

      Slet
  5. Den er så flot den asters du viser. Mon ikke du har fået en bid? Haver på en skråning kan være en udfordring, men osse spændende at lave.
    Hvor høj bliver din nye ginkgo?? Den ser så sød ud. jeg har en alm. jeg fik den som en etårig frøplante, og nu 35 år efter er den kommet godt op. Den lyser så flot op med de gule blade nu.
    Lidt ærgerlig med din sumphibiscus. Men det er jo det problem med de meget sent blomstrende. Det er ikke altid de når at komme.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja jeg kan godt lide farven på den asters. Jo jeg fik en ordentlig bid, det var dejligt, jeg har et sted, hvor den godt må brede sig.
      Min nye ginkgo bliver ikke meget højere, den er lavet til at blive en lille busk, men jeg tror nu, jeg skal hjælpe lidt med saksen :) De er bare fantastiske nu, min er ikke nået at blive gul endnu, den får nok for meget skygge.
      Ja når de blomstrer så sent, bliver det ofte et problem - ligesom med 2. omgang rosenknopper.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  6. Nu er efterårsfarverne begyndt at gøre deres indtog, kan jeg se. Peters Planteskole har vi også besøgt på vej hjem fra sommerferie et år. Den er ret speciel, og jeg husker især, at vi faldt pladask for en stor plante af den hvide pæon Jan var Leuwen. Desværre havde han ingen til salg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja efterårsfarverne er på vej, men de er ikke så langt endnu i min have, de der skulle få farver er noget slidte af vind og vejr, for ikke at tale om billetklip.
      Ja Peters planteskole er speciel, synd han ikke havde Jan van Leuwen til salg. Den er så fin.

      Slet
  7. Hej Lisbeth
    Vi har heller ikke haft frost her, det må også godt vente lidt endnu.
    Det ser ud til at det var en fin tur I har været ude på, og ja selvfølgelige kom der nye planter med hjem. Den er godt nok en flot farve den Asters har og den vil da lyse gevaldigt op.
    Peters Planteskole ser ud til at være et spændende sted at besøge. Ja det er nemt at forveksle klokketræet med hibiscusen, tænker at klokketræet er lettere at få i blomst men om den er helt hårdfør er nok ikke lidt tvivlsomt, men det kan jo komme an på en prøve.
    Også fine ting du har fået fra Lene, så du har nok haft travlt med at få alt plantet. Her regnede det også i morges, men resten af dagen har været fin.
    Tørrede Hortensia er rigtig fine at have hvis pyntesygen skulke presse sig på :-) og med alle de forskellige du har vil du da kunne pynte stort.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Nej det tænkte jeg nok, det er nok mest midt i landet, de har haft frost. Ja det er en fin tur, det første jeg så var den asters, den er rigtig flot. Ja klokketræ og hibiscus ligner hinanden en del, de to nye er kommet i en større potte og ind i pavillionen, mon ikke det så går, vi får se.
      Ja jeg har fået det hele plantet undtagen ginkgoen, for det blev heldigvis solskin.
      Ja hortensiaerne er fine, i morgen får jeg besøg af en, som sikkert gerne vil have nogle med hjem.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  8. Det var vist både hyggeligt og 'indbringende'. Tak for link til Peter. Den kendte jeg ikke.
    En lav Ginko.... wow. Er det en buskform?
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja det var det. Selv tak, ja ham må I besøge, en sjov fyr med forskellige planter. Ja det er en buskform, han havde vidst kun den ene, men du kan jo spørge, om han kan skaffe en mere, den vil jo lige passe i jeres have.
      Kh Lisbeth

      Slet
  9. Vi havde to nætter med frost her, der var i hvert fald rim på taget. Mine dahliaer, der står i krukker ved huset havde dog ikke taget skade :)

    Spændende nye planter du kom hjem med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Esther
      Nå I slap ikke for frosten, men dine dahliaer overlevede, det var heldigt.

      Slet