onsdag den 30. november 2016

Råhygge og sidste efterårsdag

Ingen solopgang, ingen solnedgang bare gråt og regnfuldt, men så kan vi heldigvis bare hygge os indendøre, det er da heller ikke så tosset.
Jeg nåede dog rundt med kameraet, se her hvad jeg fandt af ene skønne sager:
Britannia
A Whiter Shade of Pale
Aprikola

Cressida
Jacqueline du Pr

James Galway
Jayne Austin
King´s Macc
Morten Korch
Poustinia
Schneewittchen
The Generous Gardener
tænk at have så mange roser i blomst på tærsklen mellem efterår og vinter, ja men så skal jeg da ikke klage over vejret. Jeg har ikke sat navne på i dag, for jeg tror ikke, det er så vigtigt nu. Mange af dem ser slet ikke ud som om sommeren. Spørg hvis du gerne vil vide navnet på nogle af dem.
Inden længe kan jeg, hvis jeg er heldig vise camelia i blomst, den anden er længere fremme, men det blæste for meget i dag.

R. Pennsylvania står med de skønneste høstfarver
Her fortsætter rhododendrongennemgangen:
for enden af stien er der dette kedelige hjørne, i hvert fald er det kedeligt nu
her forrest står denne smukke rhododedron - ikke særlig stor men med skønne blomster, jeg har ingen navn på den, det er en plante, jeg har købt i Lille Malunds have.
Bag ved den helt ind til hegnet står to løvfældende
R. Jack A. Sand har de mest fantastiske farver både i blomst og i løvfaldstiden
Ved siden af den står
R. Canons Double
Længere inde i skoven til højre står R. Homebush, som har været ved at gå ud, så der var ingen blomster i år. Ved siden af står R. calendulaceum, den er frisk nok men har heller ikk blomstret i år.
Den næste blomstrer som en af de første i foråret
 R. Jacksonii i dag
 Knopperne er utroligt smukke allerede i april
Det er en stor glæde, når den springer ud, billedet er fra 22.4.
R. Ken Janeck 30.11.
 i blomst 17.5.
og med smukke nye skud 15.6.
I dag vil jeg slutte af med to smukke rhodoer, som er så fine sammen, mere om det i morgen, hvor jeg også vil vise nogle af de grimmeste i skoven, det er ikke det hele, der ser smukt ud og fungerer for mig.
Må I få en hyggelig aften og en god dag i morgen. Armchair gardening er heller ikke så tosset. 

27 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth
    Ja nu er det blevet gråt og med regn i luften men fra weekenden ser det fint ud igen. Lidt blæst lader det også til at vi skal leve med. De ser bare så fine ud roserne. Måske der skal roser fra haven på bordet juleaften :-)
    Håber at du får blomster i dine Camelia så vejret har bare at arte sig.
    Rhodoerne i dag er rigtig kønne især dem på sidste billede kan jeg godt li.
    Der er da vidst ikke mange der kan sige sig fri for for ting som ikke er lige vellykket men det er jo rart at der er plads til forbedring ellers ville det vel blive kedeligt.
    Idag har jeg været så uheldig at vride rundt på den ene ankel og i faldet slog jeg så knæet på det andet ben og det bare fordi at jeg kunne få noget gratis gran ovre ved naboen. Der var lige et hul i græsplænen som jeg ikke så og så lå jeg der lige så lang jeg var. Der var heldigvis ingen der så det :-))) ellers havde de fået et billigt grin. Så godt det ikke er havesæsson lige nu.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det er noget kedeligt, men så må vi glæde os til weekenden, jeg skal til 90 års fødselsdag søndag. Ja vi får se med roserne, der kan nå at ske meget endnu.
      Ja lad os håbe, jeg kan præsentere Camelia blomster i vinter.
      De gyldne rhodoer er fine. Nej du har ret, i dette tilfælde er det billetklippere, det er galt med.
      Øv da ja det var uheldigt, godt der ikke var nogle, der så det, kender det godt, nej hvor kan man komme hurtigt op :) Håber ikke det er noget alvorligt med knæet.
      God bedring og god aften
      Knus Lisbeth

      Slet
    2. Kommer nok til at humpe nogle dage for både ankel og knæ er hævet og ømt men intet brækket går jeg ud fra.
      Det skal nok bare arbejdes væk :-)

      Slet
    3. Ja eller måske skal du tage den lidt med ro, det lyder ikke så godt i hvert fald.

      Slet
  2. Så kan vi fortsætte chatten på din blog, det er da hyggeligt. Det er bestemt mange roser på dette tidspunkt, og du har ret i, at navnene kan være lidt ligegyldige nu. Det var noget andet, hvis det handlede om stedsegrønne planter, der på en måde topper nu, hvor de løvfældende har takket af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja det er rigtig hyggeligt. Ja det er mange roser nu, men det var ikke alle, der synes, at navnene kan være ligegyldige :) Det har du ret, de stedsegrønne er det bedst, der er navne på.

      Slet
  3. Hej Lisbeth

    Jeg ved nu ikke om navnene er så ligegyldige, det er jo spændenbde at se hvilke der er så holdbare, og så iøvrigt lægge mærke til om de bliver mærkede af det næste år (?) Og så ser jeg ingen "Hot Chocolate" har den sagt stop?
    Flotte Rhodoer - din navnløse er dagens favorit, og så er det da lidt sjovt at den er ukendt! Kunne det være en Rhododendron cinnabarinum?

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      De er på nu, men jeg tror, det er meget individuelt med holdbarheden, jeg har set andre præsentere roser, som for længst er afblomstret hos mig. Hot Chocolate er ved at være lidt slidt, og så blæste det for meget i dag, jeg skal tage den med i morgen.
      Jeg kan huske, at du før har foreslået cinnabarium til den navnløse. Det passer meget godt, for jeg havde en før, som døde for mig, men den var noget højere end denne her.
      Tak i lige måde

      Slet
  4. Det bliver vist mest til indendørs sysler, når vejret er trist og gråt - også her. Jeg har kun været udendørs for at finde forsyninger til binderiet.. og så var jeg da for resten også ude og snakke med 4 får, som pludselig stod i gården! Jeg fik ringet til ejeren, og de blev lokket hjem igen - men det var faktisk lidt hyggeligt at få besøg af Mette og de 3 andre damer!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja det trækker ikke meget at komme ud, når vejret er som i dag. Hyggelig med fårebesøg :) Vi har får på marken lige over for os, men de bliver indenfor hegnet.

      Slet
  5. Ja, det er godt å være innendørs nå. Flotte roser som gjør meg meget imponert. -5 her nå og alt som kan sees her må være isroser :)
    Gleder meg til å se din camellia. Det spørs om dine eller mine vil blomstre først. Mine står i en kald kjeller, så det kan bli spennende :)
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det er det bedste, når solen ikke vil skinne. Der er nok ikke mange roser hos dig andet end dem af is :)
      Det bliver spændende, hvem der kommer først med camellia og om mine bliver til noget.
      Klem

      Slet
  6. Det er da ret fantastisk at du har så mange roser i blomst!
    Jeg har lige købt nye planter: Frugtbuske, lavendler og rabarber; alt sammen til køkkenhaven. Så vinteren kan gerne vente lidt endnu :-)
    Må jeg spørge hvad den øverste, gule rose hedder?
    Kh Nana

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nana
      Ja det er helt utroligt med så mange roser i blomst nu.
      Vi håber vinteren venter lidt endnu :) så du kan få plantet i køkkenhaven.
      Der er navn på rosen nu.
      Kh Lisbeth

      Slet
  7. Hej Lisbeth!
    Det var en hel bukett med rosor fortfarande. Vädret är inte så trevligt här heller, men det finns mycket att pyssla med inomhus.
    Ha det fint /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marika
      Ja der er mange roser. Du har ret, der er nok at se til inde her inden julen.
      Tak i lige måde

      Slet
  8. Ja, det var så den november, nu er den da godt overstået, og faktisk med mange flotte dage indimellem.
    Hvor er det bare nogle flotte rhodoer, du viser i dag, jeg er pjattet med de skønne blomsterfarver. Og roserne... Mange skønne har du altså, jeg tror Aprikola er min favorit i dag.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja så kan vi godt starte på kalenderlyset. Der har heldigvis også været flotte dage i mellem.
      Ja de der lyserøde blomster på rhodoerne, kan vi godt lide :) I morgen kommer en af dine yndlinge. Aprikola er fin og rigtblomstrende, jeg tror slet ikke, den har holdt pause.
      Knus

      Slet
  9. Det er da imponerende,som dine roser blomstrer.Mange af dem kender jeg ikke,men de er smukke hver for sig.Dog vil jeg fremhæve den første du viser,-sikke en skønhed!

    SvarSlet
  10. Hej Lise
    Ja jeg er også ret imponeret over roserne. Britannia er meget smuk nu, selvom den slet ikke ser sådan ud om sommeren.

    SvarSlet
  11. Min favoritroser i dag er Britannia, den er da bare skøn. Det gør ikke mig noget, at vi ikke har en masse sne. Men lidt sol vil vi gerne se alligevel.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Ja den er også rigtig flot for tiden. Nej sneen savner vi ikke, men sol og mindre blæst ville være godt.

      Slet
  12. Kære Lisbeth
    Dejligt, at du stadig kan præsentere så mange fine roser :) Jeg tror ikke, der er nogen sammenhæng i, om den ene blomstrer længere end den anden - her er det i hvert forskelligt fra år til år. Lige nu regner og blæser det, så det er godt, der kan hygges indendøre :) November var faktisk rigtig fin med mange dejlige solskinsdage - bedre end sit rygte, synes jeg :) Jeg synes nu ikke, at der er kedelige hjørner hos dig og mindre vellykkede ting hos dig. Her er der en del hjørner, jeg ikke er nået til endnu, men det kommer nok - jeg nyder det, der er fint :) Jacksonii er vel nok yndig - nærmest en bryllupsrhodo ;) De andre er også fine, så det er svært at finde favoritten i dag.
    Rigtig god armchair gardening til dig - mon ikke vejret også er det til det i dag?
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Ja det er skønt, men de får en ordentlig blæsetur i dag. Jeg tror også, at det er forskelligt, hvilken af dem, der blomstrer længst. Ja her stormer det nærmest, men vi har da haft gode dage i november, heldigvis. Om sommeren er der ikke mange kedelige hjørner her og det grimme i skoven lægger man ikke mærke til, når det hele er grønt og blomstrer. Ja Jacksonii er meget fin, jeg holder meget af den, fordi den er så tidlig og har smukke knopper.
      Jo det er kun til indendørs sysler i dag.
      God dag til dig
      Knus Lisbeth

      Slet
  13. Da jeg lige kastede et blik på dine rosenbilleder, før jeg fik teksten læst, troede jeg, det var arkivbilleder fra i sommer. Hvem ved, måske kan du plukke en buket roser til dit julebord.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna
      Heldigvis er roserne noget pænere om sommeren :)
      Jeg har lige plukket en lille buket i dag, men jeg skulle nok have taget nogle flere i det blæsevejr. Jeg nænner ikke at plukke dem, så har jeg jo ikke noget at tage billeder af.
      Hilsen Lisbeth

      Slet