søndag den 2. oktober 2016

Besøgende i Høneballehaven og velsignet regn

Bellis fik øje på en flot buk, den fik mange skæld ud. Det ser ud som om, bukken er buret inde, men han stod lige uden for hegnet. Den 1. oktober gik jagten ind, trods mange rådyr omkring os, hørte vi ikke mange skud.
Før bukken kom havde vi besøg af Linda og Signe
Gerd var også med, her går vi gåsegang gennem skoven. Gerd har ikke været her før, men jeg tror, hun kommer igen.
Vi havde selvfølgelig en hyggelig dag, lidt sol og lidt byger blev det til. Lige til kaffetid hvor vi sad i pavillionen kom der en kraftig byge, det var hyggeligt at sidde og høre regnen tromme mod taget.
Linda havde købt billig gødning for mig i Bilka i Slagelse, 25 kr. for 10 kg. DET var billigt, nu er der til et par år :)
Der var også et par clematis og allium med til mig.
Det lykkedes Bent at få gravet denne store græs op, den skulle deles, så Signe kunne få noget med hjem til sin store have. Der blev sendt lidt af overskuddet med dem hjem.
Der blev rigtig gjort rent, inden gæsterne skulle komme, Bent var i fuld gang med støvsugeren.

Bierne havde også travlt
og her besøg af Lille Ildfugl
 Aster Marina Wolkonsky står flot sammen med det grønne løv på Sumpcypressen
 Astrantia kan endnu
 Det kan sommerfuglebusken også, det visne blev klippet af, så kunne den lidt igen.
 også den blå lupin remonterer
sammen med Parisertårnet/ Morina Longifolia
Her står den mørke fasanbusk, endelig fik vi den flyttet, hvis du gør billedet stort, kan du se at den lyse fasanbusk står lidt omme bagved.
Newbiscus halvt udsprunget
Fredag havde jeg også besøg i haven
Da de gik ud af lågen, gjorde de mig opmærksom på dette kig ind gennem lågen
 Her er der et kig til staudebedet, i forgrunden Himlen 7 sønner
 lidt tættere på bedet med Egebladet hortensia i forgrunden og Veronicastrum, som nu har fået lysere farver i løvet.
der var begejstring over roserne
 A whiter shade of pale
 Aprikola holdt oppe af et fint stativ, jeg fik forærende af besøgende, der var her i august
 Brother Cadfael
 især James Galway tiltrak sig opmærksomheden, den er omkring 2 meter høj, vi kunne nyde den fra vinduerne i pavillionen
I dagens anledning var den sidste blomst på Persian Mysteri sprunget ud.

Den fine sølvlys blev beundret, det må blive slutbilledet i dag, der var ingen solnedgang i aftes.
Rigtig god regnvejrsøndag - selv på Samsø regner det i dag.

34 kommentarer:

  1. Ja det ser næsten ud som om bukken gerne ville i sikkerhed inde i haven. Godt det var i går du havde gæster. Her drypper det også i dag. Jeg tømte 33 mm af i går og nu er der vist et par stykker igen.
    God dag til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rita
      Ja det kan være, det var det, den var ude på. Ja det var bestemt godt, de var her i går, i dag bliver det en regnvejrsdag, heldigvis. Foreløbig har vi kun fået 8 mm, så vi vil gerne have mere.
      Tak i lige måde

      Slet
  2. Uhh den buk er fin, den syntes helt sikke din have ser lækker ud... ;-) Jeg kan godt se at din græs er blevet stor, Det ligner en Mischantus Sinensis måske Silberfeder, de bliver jo også ret store, men så er det jo godt at de kan deles, og man kan glæde sine have besøgende. Jeg har stadig lidt dårlig samvittighed fra en byttehandel med dig, da min frø høst gik galt sidste år. Måske jeg skulle tage et par af de mindre græsser under armen, og komme forbi til foråret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jeanett
      Ja det tror jeg bestemt også. Ja min græs er blevet stor, og der er flere ved siden af, de er gamle og blevet flyttet rundt, så jeg kan ikke huske navnene mere. Det skal du ikke have, jeg er alligevel ikke meget til at så frø. Du er i hvert fald velkommen næste forår og uden græsser :)

      Slet
  3. Det er vist godt du har hegn om dine roser ;-) God søndag til dig og Bent!
    Kh Nana

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nana
      Ja det må vi sige.
      Tak i lige måde
      Kh Lisbeth

      Slet
  4. Kære Lisbeth.
    Hvor er det herligt at gense jeres smukke have på billederne.
    Tusind tak for et fantastisk besøg i går.
    Kh Gerd

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gerd
      Ja her kan du rigtigt følge med, og nu kender du haven :)
      Selv tak - dejligt du ville bruge en dag på det.
      Vi ses igen, når rhodoerne blomstrer :)
      Kh Lisbeth

      Slet
  5. Hej Lisbeth

    Godt med hyggeligt besøg!
    Og ja det er da billigt for den gødning - og man behøver jo ikke at høre på den:))
    Flot Persian Mystery - Hulthemia-hybridderne kommer vi til at se vildt meget til årene fremover!

    Ha en dejlig søndag

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det var et hyggeligt besøg.
      Nej men det er værre med synet ;) der er billede på.
      Ja Persian er rigtig flot, jeg glæder mig til at den vokser til, den er lidt skravlet endnu.
      Tak i lige måde

      Slet
  6. Tak for en rigtig dejlig dag i går Lisbeth! :-)
    Knus
    Signe

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Signe :) dejligt at se dig igen.
      Knus

      Slet
  7. Hej Lisbeth.Der er da godt nok besøg på Samsø.
    Men dejligt med sådanne gæster.Og er da imponeret over at du stadig har lupiner og Astrantia i blomst.
    For roser har du selvfølgelig stadig masser af.
    Er også imponeret over dine flotte sølvlys.
    Her støvregner det lige nu.Men har også stadig travlt med at få køkknet færdigt.
    God søndag Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Ja der er mange, der gerne vil se haven, det er jeg glad for.
      Det er imoponerende med lupiner og astrantia, det må skyldes den lune september. Min sølvlys er jo gammel, derfor fylder den efterhånden en del. Regnen er desværre stoppet her.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  8. De var, som forventeligt, et hyggeligt havebesøg, kan man se, og det var heldigt, at regnen ikke kom til at genere jer. Bukken opleves sikkert ekstra flot set gennem hegnet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja det var det, men regn er ikke noget vi gør så meget i hos os, foreløbig 8 mm i formiddag. Ja det gjorde ikke noget med hegnet, jeg troede, at det ville genere.

      Slet
  9. Nysgerrige buk:-) Her hjalp Santa også jægerne, eller måske rettere rådyerne, han rendte efter jægerne og gøede da de gik i skoven, dog på modsatte sidde af hegnet;-) Herligt med jeres besøg, og fantastiske billeder af jer to på Signes blog!
    Ha en god søndag aften
    Kram Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Ja det var det nemlig. Sådan nogle jægere kan få nogle skældud :) men det er nu ellers meget godt at få reduceret bestanden af rådyr lidt.
      Ja det var et skønt besøg og Signe er super til at tage billeder og portrætter.
      Tak i lige måde
      Kram

      Slet
  10. Hyggeligt selskab :) :) - det er altid skønt med besøg af havevenner ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tim
      Ja det er det, måske kommer sønderjyderne næste år, det kunne også være hyggeligt :)

      Slet
  11. Hej Lisbeth
    Skønt at du blev beriget med både besøg og vand fra oven. Her blev vi beriget med 15mm :-) det er godt nok længe siden vi sidst fik sådan en potion. Vi blev truet med 20-40 mm men som vanligt er det ikke i det Nordfynske der falder mest.
    Pyha så har Bent igen måtte svede ;-) men når der er afsætning så er det med at få det op. Græsser vil vel også gerne forynges ind i mellem.
    Der har sørme været meget smukt for gæsterne at kigge på og det er da super flot at du har både hosta og lupiner i blomst nu. Det kan jeg ikke prale af.
    Da vejret jo heldigvis ikke har været til havetjans idag så valgte jeg at tage til kreativ dag i Korup idag. Det var nu også hyggeligt. Kender en der har garnforretning og hun havde en stand så hende har jeg hjulpet lidt med at få noget garn solgt.
    Så har Bellis rigtig pustet sig op i sit forsøg på at skræmme bukken væk. Lykkedes det eller var det skønne spildte kræfter?
    Fortsat god søndag aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det er ikke så tosset med begge dele. Vi har nu ikke fået så meget vand, som I har, mon ikke vi kan klare 12 mm, det er ikke som i Midtjylland.
      Ja det har han, men det var ikke så slemt som frygtet, så nu kan de blive forynget, det ville Bent nok også gerne :)
      Ja gæsterne var fulde af beundring, der er stadig meget at kigge på.
      Fint med kreativ dag, nu kommer den tid, jeg er mest kreativ her ved computeren :)
      Ja begge hunde gøede som gale, Bent havde lige sat seler på dem for at gå tur, da Bellis fik øje på den, den forsvandt da til sidst, men først fik jeg et billede :)
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  12. Altid dejligt med besøg af havevenner - og af bukken, flot dyr.
    Fine planter du har fået.
    Tak. Håber også du har haft en dejlig søndag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja begge dele var fint - det var en flot buk.
      Ja det er det, dem er jeg glad for.
      Ja det har været en fin søndag.

      Slet
  13. Så hyggelig å få besøk hos deg nå så sent i hageåret :)
    Du har jo så mye fint å vise frem uansett sesong!
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det var et hyggeligt besøg, og de kunne lide, hvad de så.
      Klem

      Slet
  14. Jeg er da betaget af din Sølvlys der.... sådan en må jeg skaffe mig plads til ;-) Vi har et princip her i huset (indført af min mand selvfølgelig) om at hvis jeg køber en prydgenstand til hjemmet, så skal jeg smide en anden ud.... jeg er bange for at den regel også snart må tages i brug i haven hi hi

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sussi
      Ja den kan du ikke leve uden, det er en skøn plante, måske trænger en anden til en afløser :) Jeg vil ikke fortælle min mand om det princip, han kunne risikere at synes, det var en god idé :)

      Slet
  15. Hej Lisbeth, tak for en rigtig dejlig dag i går. Bukken den kunne nu godt have været kommet til lagkage og eftermiddagskaffe så vi kunne have beundret den :o) Jeg troede at Schippo og Bellis var trætte oven på besøget.
    Jeg blev godt nok undersøgt af Alma da jeg kom hjem.
    Haven var som altid smuk og i er altså et par pragtfulde værter.
    I morgen skal jeg støbe det store blad fra gunneraen, ihhh hvor jeg glæder mig.
    Tak for sidst og stort knus til både dig og Bent
    Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Linda
      dejligt du er så trofast. Det kan være, at bukken ikke kunne lide lagkage :) Næh de to små var ikke trætte, de skulle lige til at gå tur med far, da de fik øje på bukken.
      Ja du har sikkert duftet godt :)
      Tak skal du have, ja servicen er i top med Bent som vært :)
      Det bliver spændende - held og lykke med det, glæder mig til at se det.
      Selv tak og stort knus tilbage
      fra os.

      Slet
  16. Altid dejligt med besøg i haven og ikke mindst havesnak.
    Det er bare så fantastisk, at roserne bare bliver ved og ved i år, mange af dem er stadig fuld af knopper, håber de når at springe ud.
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene
      Ja det er det, håber at se dig/jer herovre igen næste år, det er snart længe siden.
      Jeg har lige set billeder fra tidligere år, der var der mindst lige så mange roser i blomst, men klart at september har været god for dem. Ja det er altid spændende om knopperne når at springe ud.
      Kh Lisbeth

      Slet
  17. Det ser ud til i havde en fantastisk dag i haven, hvilket ikke kan komme bag på nogen, når man opholder sig i så smukke omgivelser, som hos jer på Samsø.
    Hilsen Heike

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heike
      Ja det havde vi bestemt også, ja nu kender du heldigvis selv omgivelserne :)
      Hilsen Lisbeth

      Slet