torsdag den 21. maj 2015

Tulipaner og en stille aften

Onsdag aften var stille, så jeg gik ude til 21.15 og nød det, det var så flot og dejligt at høre solsorten synge. Næsten som en sommeraften, den var dog lidt kølig.
Solnedgangen tirsdag aften
Netop fordi det er køligt, er der stadig tulipaner i haven, alt skal jo ikke gå op i rhododendron, selvom der også kommer lidt af dem.
Sneglene huserer derude, de er små, så de er svære at finde, i aftes fandt jeg en i en solhat, jeg havde set, at der var gnavet godt i den. Øv hvor er det træls
 Papegøjetulipanerne står flot endnu trods blæst og regn



De sidste nye er disse gule liljeblomstrende tulipaner, de er lige sprunget ud.
Endelig viser træpæonen sit smukke åsyn, helt uden min hjælp. De andre følger snart efter. Denne er købt i vores lokale byggemarked, så jeg har ingen navn, men pyt den er jo smuk alligevel


 Centaurea er i blomst nu, det er lige før jeg glemmer stauderne for alle mine rhodoer, det er svært at følge med til det hele.
Staudeclematis Recta Purpurea er flottest lige nu med den mørke farve
Gunneraen står med en kæmpe blomst, her blev jeg også fotograferet i går.
 Romana Bellevalia, i sidste øjeblik inden den visner ned
Saxifraga er bare flot, som den står der i solen
 Syren Ludwig van Späth sammen med rød paradisæble
her har vi en af de nye Victor Lemoine
Rhodoer må vi også have
 R. Brasilia (til Ulla:) det var den du godt kunne lide.
 R. Dufthecke, smuk mod den blå himmel
 R. Goldkrone
 R. Hachmanns Picobello
 R. Paula
 og en løvfældende R. Whitethroat
 Det hvide bed ligger lige over for nordbedet
her inde i skoven er det de store hoveder, som mødes :)
                           



lidt skovbilleder skal vi også have i dag.
Onsdagen var med mange byger
 her himlen mod øst
samtidig så himlen mod vest vældig idyllisk ud
Jeg slutter, som jeg begyndte med endnu en solnedgang fra 19.5.
God torsdag til jer.




22 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth

    Ja, du kom lige en dag først med træpæonen - jeg regner med min mørke idag eller imorgen.

    Ja det var godt nok bygevejr igår - mon ikke weekenden bliver bedre!

    Ha en dejlig dag:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Nå er dine nået så langt nu, de er nok lidt anderledes end mine.
      Lad os håbe på godt pinsevejr og ikke dette sneglevejr.
      Tak i lige måde :)

      Slet
  2. Jeg må nok vente litt til før den første trepeon springer ut. Igjen flotte bilder fra hagen, du har virkelig mange rododendron. Ble litt fasinert av staudeclematisen Recta Pupura. Er den enkel å få tak i i Danmark ?
    Vi skal et par turer "nedover" i sommer.
    Ha en fin vårdag :-))

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej med jer
      Ja vi er nok lidt før med det hele, men så kan I nyde den to gange :) Ja I kan tro jeg har mange rhododendron. Recta Purpureum er rigtig flot nu. Jeg har lige googlet den, den fås hos Lundhede.
      Tak i lige måde :)

      Slet
  3. Flot blomst i træpæonen, og den er sikkert endnu flottere i virkeligheden. Overraskelser får man masser af, når man nusser i haven. Hvis man bare går en runde, kan man sagtens komme til at overse noget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja der er nogen rigtig flotte blomster i træpæonerne, nu er den næste tæt på at lukke sig helt op. Ja der er mange overraskelser i haven, nogen har man glemt man satte og andre troede man var væk.

      Slet
  4. Ja tulipanerne sår længe i år.
    Fine billeder som altid.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja det er det gode ved det kølige vejr.
      Tak for det.

      Slet
  5. Jeg kan godt forstå at du glemmer staudene til fordel for dine flotte rhodoer! Det blir jo litt vanskelig å få med seg alt på denne tiden av året ;))
    Nydelige solnedganger som alltid!

    Ergerlig med dine solhatter som blir spist! Håper du kan få ha de i fred fremover.

    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja rhodoerne tager al opmærksomheden, og det er svært at nå at se det hele, selvom jeg går runden mange gange om dagen.
      Det er meget ærgerligt med sneglene, der er rigtig mange, så de tager alt hvad de kan lide :(
      Klem

      Slet
  6. Det er vildt mærkeligt, jeg har endnu ikke set en dræbersnegl i min have - de plejer altså at være der! Og vejret er da rigtig sneglevejr, så jeg synes jo, de burde komme frem af skjul. Det er ikke, fordi jeg savner dem, men jeg undrer mig - og tør næsten ikke glæde mig, for tænk hvis de pludselig vælter frem i astronomiske mængder! Sikke en smuk farve syrenen Ludwig har - og flot sammen med paradisæblet.

    SvarSlet
  7. Hej Aase
    Ja glæd dig endelig ikke for tidligt. De er ikke ret store endnu og gemmer sig under gammelt krokusløv eller andre blade, de kommer frem morgen og aften, det ved du selvfølgelig alt om :)
    Ja Ludwig har en smuk farve, som er fin sammen med den røde paradisæble.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig Lisbeth - jeg har kigget øjnene ud af hovedet morgen og aften - og været dyneløfter alle mulige steder - men jeg finder ikke nogen. Jeg er ellers klar med spade, saks, øl og spande!

      Slet
    2. Hvor er du bare heldig, hvis du slipper.

      Slet
  8. Kære Lisbeth
    Det er fine billeder af solnedgangen. Og dine rhodoer er jo skønne.
    Det er Saxifraga også.... det er så pænt med sten i haven.
    Dejligt tulipanerne står endnu, jeg nyder i hvert fald mine.
    Kører på stranden i morgen, så god pinse til jer begge.
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Tak skal du have, nu skal du selv ned og se solnedgange ved stranden. Rigtig dejlig pinse til dig.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  9. Hej Lisbeth
    Ja det er dejligt med stille aftener så nu mangler vi bare lidt varme. Kan se at der er en del skriverier om nematorer mod dræbersnegle. Måske du skulle prøve. Har hørt fra en der har købt at de kostede ca 299kr incl forsendelse for en potion på 12 millioner.
    Her er der ikke så mange tulipaner tilbage måske jeg skal se efter de sent blomsterne til efteråret. Tit kigger jeg jo bare på om den er køn. Ja det er nok nemt at kommet til at overse stauderne med alle de smukke rhodoerne. Centuarea har jeg kun en enkelt af men de er da meget søde med de meget lette blomster. Plads til dem har jeg heller ikke rigtig. R Whitethtoat er da en rigtig smuksak. Skoven er bare så flot. Glæder mig til en skovtur og denne gang er der noget mere farve på.
    Flot solnedgang den blev nydt.
    Nu skal jeg lige over til naboen og tømme postkasse og køre deres skraldespand ud til vejen. Nu er der der kun 1 pasningsdag tilbage de kommer hjem på lørdag.
    Fortsat god torsdag aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja jeg har gået længe ude i aften, da jeg fik et par til rundvisning, det blev køligt til sidst. Jeg prøver at vande sneglene med jernvitriol i første omgang, jeg håber, de dør nu.
      Ja du må have sentblomstrende tulipaner, de er skønne at have så længe. Ja der skal plads til, så må du fravælge Centaurea. Ja denne gang bliver det en fin skovtur, det er helt sikkert :)
      Godt du nyder solnedgangen, måske skal jeg lige ud og tage et billede :)
      Godt det snart er slut med at passe hus for naboen.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  10. Kære Lisbeth Ih, du har også vidunderlige tulipaner, dejlige farver! Vidunderlige farver og billeder, rent guf for øjet. Kh Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det kære Tina.
      Kh Lisbeth

      Slet
  11. Gad vide hvad de store hoveder snakker om;-) det er så smukt i din skov, let at forstå rhodoerne er dem der tager mest opmærksomhed nu. Gik også og undrede mig over hvor sneglene blev af, men nu er den første fundet og mast mellem to sten.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Måske snakker de om udsigten i skoven :) Ja rhodoerne tager meget opmærksomhed. Det gør sneglene desværre også her, det kan du læse om i næste indlæg.

      Slet