søndag den 28. juni 2015

Havebloggere på besøg i Høneballehaven

Det var hyggeligt endnu en gang at få besøg af havebloggere. Vejret var ikke helt som ønsket, men det var da stille vejr. Netop den dag valgte solen at blive væk, og kl. godt middag indfandt regnen sig, det var nu ikke lige, hvad jeg havde tænkt mig. Heldigvis hygger havenørder sig alligevel, vi er ikke sådan at slå ud af en smule regn.
Valmuerne blev fuldt ud godkendt mellem roserne, alle syntes, at det var et forrygende syn.
 Der blev kigget og snakket, her er det Signe, Hans og Tina.
 grinet og hygget
 og snakket igen
 Planter blev gravet op, pigerne slæbte bæreposer med planter om bord på færgen
 der blev taget en masse billeder
Det regnede, men heldigvis har vi pavillionen, så vi kunne sidde i tørvejr og få kaffe, rabarberkage og jordbærlagkage. Fra venstre Hans og Tina, Malcolm og Ulla. Til højre ses Birgitte og Anders, ja og så mig :) Linda og Signe tog tidligt hjem, så de fik ikke lagkage, så havde der heller ikke været nok, der blev spist godt. :)
Fine gaver blev det også til, men det behøver man altså ikke for at komme på besøg, det er jo desværre lidt dyrt at komme herover og besøge os. Den anden gave en meget smuk rose bliver præsenteret, når den blomstrer.
Der var buket på bordet, der er nok at tage af derude.
 Clematis Piilu var så venlig at springe ud med en enkelt blomst
 Denne her blomstrer højt oppe i toppen af et træ, kender ikke navnet på den.
 Digitalis er der overalt i haven
 Geranium Pratense plenum album må lige præsenteres
 den første hortensia er så småt ved at begynde blomstringen
klatrehortensiaen står smukt nu
 Kalmia latifolia Elf blev flyttet, så er det nemmere at tage billeder
 Kattehale Lythrum er tæt på blomstring
 Lilium Pyrenaicum blomstrer nu et sted mere i haven, dog stadig kun med en enkelt blomst. Det bliver nok bedre til næste år.
 Phlomis/løvehale
 også her
Physocarpus diable d´or (sådan hedder blærespireaen Ulla)
Pæonerne:
 Gardenia kom i blomst i går
 Jan van Leeuwen har fine enkle blomster
Roserne:
 Crocus Rose
 Heroine de Vancluse
 Händel
 Jacqueline du Pré før udspring
Twice in a blue moon med en smuk knop
i dag vil jeg slutte som jeg begyndte med et valmuebillede, der kom en enkelt i en anden farve.
God søndag

30 kommentarer:

  1. Tusinde tak for er skøn, skøn dag. Og tak for alle planterne :o)) du kan tro jeg glæder mig til de kommer til at pynte i alle bedene i Casa Asti. Det var synd vi ikke nåede lagkagen, men så blev der jo lidt mere til jer andre :o) den ser godt nok lækker ud.
    Louise Bugnet og Twice in a Blue Moon er kommet på min liste til JAS :o))
    Kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Selv tak - der er flere planter, hvor de kommer fra, men der er jo grænser for, hvor meget I kan slæbe :) Ja synd I ikke nåede lagkagen, folk var vældigt begejstrede, ja det må de have været, siden de næsten spiste op :) Vi må lave en ny til jer næste gang I kommer.
      Ja din liste til Jas kan blive lang :)
      Kh Lisbeth

      Slet
  2. Lisbeth, det er jo ikke en have I har. Men derimod en park. Dine bede ser dejlige ud, og jeg er imponeret over dine digitalis. Jeg har også været inde og kigge på billeder hos Linda, og det er sjovt, hvor anderledes en have kan se ud gennem en anden linse. Jeg synes også det er spændende (og lidt farligt) at se, hvilke roser andre falder for. Jeg har ikke plads til flere gode idéer. Jeg ser med længsel efter din lyserøde phlomis. Jeg købte en for 3 år siden, men den står nok for mørkt hos mig, for den har aldrig blomstret. Dit rosenbed med valmuer ser forrygende ud!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nette
      Ja det er en stor have, flere har kaldt den en park, det var derfor jeg begyndte at lave åben have. Ja vi tager forskellige billeder - vel fordi vi ser forskellige ting. Man bliver hele tiden fristet af nogle nye roser, men vi kan jo ikke have dem alle. Glæd dig til at se den anden rose, jeg fik i går, den er bare fantastisk. Min lyserøde Phlomis var også længe om at komme i gang, jeg har vidst også haft den i tre år, og storkenæbbene står tæt omkring den.
      Tak skal du have, ja alle var vældig begejstret for valmuerne i rosenbedet.

      Slet
  3. Hej Lisbeth

    Det ser da hyggeligt ud - og ikke for varmt, når der nu skulle graves planter op!
    Lilium pyrenaicum ser da super ud med sine flotte kontraster!
    Og Jacqueline præsenterer sig -som altid- på flotteste vis!

    Ha en dejlig solskindag

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det var hyggeligt og ikke for varmt, der var nok at tage af og der er stadig meget :)
      Den lilje er bare fin, det var en god foræring jeg fik der.
      Jep Jacqueline er så fin.
      Solskin hvor? Det har vi ikke, men derimod finregn lige nu.
      God solskinsdag til dig.

      Slet
  4. Tak for en dejlig dag i haven i går - jeg var som før helt begejstret for alt hvad jeg så, det var bare så smukt.
    Tak for planterne og for navnet på blærespireaen, nu er den på indkøbslisten, pyh, den vokser og vokser.
    Også rigtigt hyggeligt at gense Signe, Tina, Linda og Birgitte.

    Ja, vi åd.... der havde nu været nok lagkage til de andre, men hårdt presset ryger der jo et ekstra stykke ned :)

    Nu må jeg i haven, men det er nu forberedelse til næste uges vinduesmaling, der kommer på programmet her i eftermiddag.

    Knus, Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Selv tak - dejligt du kan blive ved med at være begejstret for en tur i min have, det er nu en fin tradition, jeg er glad for, at du og Malcolm er vedholdende.
      Sådan en indkøbsliste kan blive lang :) Heldigvis kan vi tage den lidt af gangen, det er værre med pladsen i haven.
      Ja det var bestemt hyggeligt med besøg af flere.
      Hvis der er flere om kagen bliver der heldigvis alligevel til alle :)
      Ok så er der dømt ferie hos jer, kan jeg regne ud, ellers skulle du nok ikke male vinduer.
      God ferie
      Knus Lisbeth

      Slet
  5. Hej Lisbeth.Hvor er det dejligt at se som i har hygget jer i din dejlige have.Er selv lidt træt efter festen i går.Men tager lige et par timer i haven.
    Og kan jo regne ud at dine kager var populære.
    Rigtig god søndag knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Ja det var rigtig hyggeligt, selvom vejret kunne have været bedre, godt vi havde pavillionen.
      Ja i sådan et dejligt vejr, må vi i haven.
      Ja kagerne blev næsten spist op.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  6. Det ser hyggeligt ud! Godt at I fik en dejlig dag på trods af vejret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Henrik
      Det var det også, havenørder kan heldigvis godt hygge sig selv i regnvejr, men sol er at foretrække :)

      Slet
  7. Dejlig med besøg af andre haveblogger. Ser ud til, at det har været en hyggelig dag.
    Hvor er dine digitalis fine.
    Kl er 18,10 og først nu begynder det småt at regne her.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja det var dejligt med besøg, vi hyggede os. Jeg har mange digitalis nu.
      Nå I får regn nu, vi fik sol i eftermiddag, nu er det gråt, så regnen er nok på vej.

      Slet
  8. Hej Lisbeth. Tak for sidst. Jeg syntes det var helt fantastisk i din have - sikken frodighed og hvor er der altså mange flotte motiver og spændende at gå på opdagelse i alle dine planter. Det var meget flottere i virkeligheden end på billeder og jeg var så glad for at se alle dine roser. Det var et forrygende syn - også med alle valmuerne imellem. Jeg tror din have var lidt af en øjenåbner for Anders, jeg tror aldrig han har set en have som din og nu ender det nok med, at han begynder at give mig gode idéer:). Vi har også haft det godt hos Ulla og Malcolm. De har også en meget flot have. Tak for en rigtig god dag. Jeg er noget træt, så jeg skal tidligt i seng i aften! Der var så mange indtryk, jeg lige skal fordøje.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Selv tak, dejligt hvis I synes, at det er værd at rejse efter. Det er ikke nemt at gengive det på billeder, men jeg prøver. Det glæder mig da især at høre, at Anders fik øjnene bare lidt op for have, så han kan inspirere dig, det kunne jeg høre, at han er god til. Både du og Ulla og Malcolm har skønne haver, det er bare nemmere på en eller anden måde, når der er mere plads at brede sig på, som vi har her hos os. Jeg kan godt forstå, du er træt ovenpå weekenden, det er jo også lidt anderledes end at gå rundt hjemme i haven.

      Slet
  9. Det så da ut som dere hadde det veldig hyggelig hos deg! Du har jo så mye fint å vise frem :)

    Nydelige Twice in a Blue Moon! Jeg gleder meg til å se min. Godt at jeg får så mange gode rosetips av deg!

    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Du kan tro vi hyggede os, og der blev kigget i alle kroge og opdaget nyt :)
      Ja man kan finde mange roser ved at kigge på andres blogge, altså roser man ikke kan leve uden :)
      Klem

      Slet
  10. Hvor ser det hyggeligt ud med gæsterne der guffer kage i sig, heldige dem ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha jeg sad lige og skrev til dig på din blog, at du var velkommen til at komme og kigge. Du behøver ikke vente på åben have :)

      Slet
  11. Godt at høre at i havde en skøn dag, det ser virkelig også hyggeligt ud. jeg kunne bare slet ikke få det til at passe denne weekend, men håber jeg får muligheden en anden gang, for det må være en kæmpe oplevelse at se din skønne have.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jeanett
      Du behøver ikke at vente til næste blogtræf, du siger bare til, min have er åben iflg aftale. Desværre er det jo lidt dyrt med færgen, men en endagstur kan gøres for 495 kr.

      Slet
  12. Hej Lisbeth
    Ja ærgerligt at det lige skullet regne på blogtræfdagen men heldigvis er havenørder ikke sådan lige til at slå ud :-) Godt du har pavillionen så kaffe og kage kunne nydes i tørvejr. Nøj en dejlig krukke med fyld du har fået. Flot at der er ved at være blomst i Hortensia. Her varer det lidt endnu. Klatrehortensia og Kalmia står også flot :-) Her har de der røde valmuer sørme også sneget sig ind både enkel og frynsede eksemplarer. De må jo krydse sig for det er ikke nogle jeg har sået :-)
    Her har det været rimeligt godt vejr idag med nogen sol i eftermiddagstimerne og 22,7 grader men hen under aften skyede det mere til (nu regner det) så kørte vi ned til min bror et smut men nogle asier jeg har sået for ham. På vejen var vi lige i Lidl og der faldt jeg lige over et par clematis. En Piilu og en Madame Julis Correvon. Kunne ikke lade være selv om jeg ikke lige ved hvor de skal stå. Nå men det løser sig nok :-)
    Vi fik også lige nogle jordbær med hjem så jeg har lige ordnet nogle så vi lige kan få en potion inden sengetid. Mums.
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja når det så har været så fint vejr i dag, er det ekstra ærgerligt. Den næste tid kommer vi måske til at svede i stedet. Ja det er dejligt med pavillionen, ellers havde jeg været nødt til at gøre ekstra rent inde :) Krukken er bare helt fantastisk, den er jeg godt nok vild med. Ja det er underlige krydsninger, der kommer i de valmuer, jeg er spændt på, om de fyldte overhovedet viser sig.
      Her regner det også nu, men i eftermiddags var det fint vejr, så fint at shortsene og de hvide ben blev luftet.
      Fine køb af clematis du har gjort, du finder nok en plads til dem :)
      Jordbær lige inden sengetid, det er mange år siden, jeg stoppede med det, så skal man op flere gange i løbet af natten :) men ja det er mums.
      Knus Lisbeth

      Slet
  13. Det lyder helt sikkert som I havde en dejlig og hyggelig dag, på trods af vejret....men, alt andet lige nok mere behageligt vejr at kigge have i end den hedebølge de har truet med i den kommende uge, synes jeg ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Esther
      Ja det havde vi også, ja du har ret hedebølge er heller ikke det bedste jeg ved, men lad os nu se, vi må ikke klager over det endelig bliver godt vejr, men jeg er også lidt bekymret :)

      Slet
  14. Jeg er absolut heller ikke tvivl om at I har hygget jer.... Mange tanker herfra. ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Fru Friis
      Det gjorde vi bestemt, tak for tankerne, vi savnede dig :)

      Slet
  15. Dejligt i har haft nogle hyggelige timer sammen :-) Din have ser frodig og skøn ud :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vivi
      Ja det var meget hyggeligt trods regnen, men du var jo i en større og flottere have, det var sikkert en stor oplevelse.

      Slet