lørdag den 8. februar 2025

Det må være alderen

 Tænk at det skal tage så lang tid, nu er det en uge siden.

jeg har siddet mest her og nydt udsigten, bevæget mig lidt rundt i haven, når det ikke var for koldt. Det må man sige, at det er i disse dage, men jeg har været ude.


bedet her er fotograferet mange gange, hvor er jeg glad for det.
men jeg er også mega glad for de små gule sole, som titter op alle vegne, det er livsbekræftende
også troldnød/hamamelis lyser op, hullerne til højre har hundene gravet
peberbusken er et hit
de næste billeder har Bent taget til mig

påskeklokkerne står fint nu, men jeg kan ikke bukke mig så godt, så jeg måtte låne af Bent, jeg skal jo nødig falde.
denne salix er også svær, den har jeg fået fra Lene i Bedstemors have
Sølvblad er mit eget billed, det er en fin plante, som jeg er meget glad for
vintergækker dufter dejligt, jeg har lige taget en lille buket ind. 
Ellers går dagene deres stille gang, jeg trisser lidt rundt og passer på mig selv. 
Rigtig god søndag til jer.



mandag den 3. februar 2025

En liile kort opdatering

 Hvorfor blev hun væk. Det ligner mig ikke. Her får I en kort opdatering:

Torsdag fik jeg ondt i maven. Fredag gik jeg til lægen, som mente, det var blindtarmsbetændelse. Det var det så, jeg blev opereret lørdag eftermiddag, kom hjem i søndags. Stadig med ondt i maven, men nu på en anden måde. I dag har jeg kun hvilet mig og slappet af. 

Jeg håber det er bedre i morgen. Jeg har jo heldigvis Bent til at hjælpe mig, også det er han god til, selvom han selv må lave mad, men han klarer det. Hundene passer også godt på mig 

Bellis synes det er lidt underligt, at jeg bare sidder her
Udsigten kan nydes hele vejen rundt både i haven og på vejen, så jeg sidder lige så stille og slapper af.
her lidt billeder af udsigten

Håber jeg snart kan komme ud og gå tur igen.
God aften/dag til jer. Nu vil jeg smutte i seng.

onsdag den 29. januar 2025

Rh. Tinkerbird

 Denne rhododendron købte jeg i 2022 i Rhododendronhaven, de har den ikke mere. Jeg fik den anbefalet af Dorte fra Haderup. Heldigvis var det en af dem jeg tog med mig, det er jeg glad for.

Den har fine knopper
og duftende blomster, begge billeder er fra 2022
Den blev lidt ked af at blive flyttet til Fyn, da den blev plantet tabte den alle bladene, så jeg tænkte, at nu er den færdig. 
Heldigvis lavede den nye blade og kom ufortrødent igen.
som I kan se havde den det fint i 27.5.2023
2024
2024
i år har den fine knopper og løvet er behåret.
Dette billede er taget i dag 29.1.
Den findes tilsyneladende ikke i Danmark, jeg har fundet et link her

Påskeklokkerne er på vej:


Helleborus Pipas Purple
Dejligt at de nu er ved at blomstre
Troldnød
Vi slutter af med en solopgang fra i går, hvor det var Arthurs 11 års fødselsdag
Med den fart han vokser i, kan cyklen hurtigt blive for lille, cyklen har han fået af farfar.
Vi fejrede hans fødselsdag her i går, han er vild med forloren hare, så det blev dagens fødselsdagsmiddag. 

Rigtig god aften/dag








lørdag den 25. januar 2025

Flere Samsø minder

 Her kommer de sidste billeder, jeg har udvalgt fra 2022, så er jeg videre. Fremover bruger jeg kun arkivet, når jeg skal dokumentere en plante, som endnu ikke er så langt i haven her på Fyn.

Som I kan regne ud, savner jeg mine rhododendron, jeg havde mange fine eksemplarer, det var en plante, jeg gik meget op i. Der var omkring 250 rhodoer

R. Chocolate Dane
R. edgeworthii (heldigvis stod den i en potte, så den har jeg her nu)
R. My Mary dufter fantastisk, det er en azalie, smukt løv om efteråret
R. Phyllis Korn havde voksagtige blomster
R. rex var noget helt særligt, men den overlevede ikke de nye ejere, den fik uden
tvivl for lidt vand
Roser var der også mange af, omkring 350
Wild Rover var så fin, jeg fik lavet en stikling, som Per fik, desværre er det endnu ikke lykkes at lave en til mig selv, men Pers lever endnu, så jeg har ikke opgivet håbet.
jeg havde valmuer mellem roserne, det var meget flot
Rødbirk, jeg har også en her, men det er ikke helt samme slags
Rødeg i skoven, et af de første træer, vi plantede som barrods
Der var mange rhododendron i den lille skov
Sorbus Dodong vores stolthed, vi har en her, den er ikke ret stor, står ved søen
Staudeclematis recta purpureum var fantastisk, når den sprang ud med sit mørke løv
Træpæoner havde jeg en del af, jeg fik nogle fra Ole Larsen i Grenå, desværre nåede jeg ikke
at se så meget til dem, inden vi flyttede, men de var flotte. Jeg har også nogle her, men det varer nok nogle år, inden jeg ser blomster i dem.
.
Tuja Zepherine stod i ørkenbedet, den var blevet rigtig flot, men den kunne vi ikke få med. Vi fik heller ikke fadet og fiskekuglerne med os :(
Tulipantræet var utrolig smukt om efteråret, men vi fik aldrig blomster at se
Tupelotræet var også flot om efteråret
Den gule vandgran var blevet så smuk. Vi har to her i haven, men det varer noget inden de bliver så store som den.
Ørkenbedet var lidt specielt. Jeg havde selv designet det, det var bygget op i sand og sten, rhodoerne
klarede sig fint, der var spagnum der, hvor de groede.

Ja det var så lidt billeder fra haven på Samsø.
Her kommer et par billeder af det, vi glæder os over her i haven
Bl.a solen, når den endelig skinner

I dag lørdag fik vi lidt solskin og en solnedgang


søen
og alle stenene - især de store

Her er kun 900 m2 med hus, men det passer til vores behov nu, vi er glade for det hele.

I dag har vi været i haven, det blæste lidt, men vi fik fjernet lidt våde blade, så erantis og vintergækker kunne få lidt luft, de er på vej.
Rigtig god søndag.