Høneballehaven blev påbegyndt på Samsø for 24 år siden, den ligger der stadig. Bloggen blev lavet i 2011. I januar 2023 flyttede vi til Fyn, der er stadig lidt billeder fra Samsø, men vi har nu lavet en ny have på vores nye sted. Knap 900 m2 har vi at råde over, men der er plantet meget nyt For nemheds skyld bliver bloggen ved at hedde Høneballehaven, da det er min blog. Jeg håber, I vil blive ved at følge mig og bloggen. Jeg viser mange billeder fra min nye have og omegnen.
Viser opslag med etiketten vandbed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vandbed. Vis alle opslag
lørdag den 13. august 2011
Kommende vandbed
Se lige her! Nu tænker I, hvad har nogle stykker brænde og nogle kviste i jorden med et vandbed at gøre.
Jo ser I, i dag havde jeg besøg af min havearkitekt/veninde og vi kiggede på, hvor vandet står, når der er mest. Derefter snakkede vi om at lave en kanal, der hvor brændestykkerne ligger, altså på højre side af ørkenbedet. Denne kanal skal blive dybere og dybere og munde ud i et stort hul, hvor vandet så kan hobe sig op, indtil jorden kan optage det. Evt. med sten i og i niveauer, så det kan risle lige så fint. Nu mangler jeg så en mand til at grave. Tror I ikke, det kan blive godt? Jeg glæder mig i hvert fald til at se resultatet.
Min haveveninde er ikke rigtig havearkitekt, men hun er meget kreativ, det er også hende, der har lavet skitsen til min have. Jeg har i sin tid gået til akvarelmaling hos hende, siden fik hun fortalt mig så meget om have og planter, at jeg også blev haveinteresseret, det er jeg meget glad for i dag.
Vi var rundt i hele haven og beundre, det hele er vokset utrolig meget i denne våde sommer. Vi blev enige om at lade roserne prøve en vinter mere, så må vi se, hvor mange der overlever.
Dette er Jane Austin
Queen of Sweden
Westerland.
Der er heldigvis mange knopper i roserne, så jeg håber de begynder at blomstre til d. 21.8., så er der lidt at se på til havefestivalen, hvis der kommer nogen.
Glimt fra mit lyngbed
En fin dahlia, som nu er plukket ind i vasen
Høstanemonen pamina er blevet meget glad for lærketræet.
Slyngplante kan ikke huske, hvad den hedder, er der nogen, som kan?
Ja og så beder vi igen om godt vejr, de lover meget regn i morgen.
God søndag trods alt
Labels:
Dahlia,
høstanemone,
roser,
vandbed

Abonner på:
Opslag (Atom)