Færgen sejlede 8.15, men vi fik en pæn vippetur. Heldigvis varer turen kun 1 time, så det går lige an uden søsyge :-) Så gik turen til Horsens til brystscanning, ikke nogen sjov oplevelse, det gjorde faktisk lidt ondt, men heldigvis er det hurtigt overstået. Vi kom kl. 10 og var ude igen kl. 10.14, det var da hurtigt.
Straks kørte vi videre til Lille Malund, skyerne trak gråsorte sammen jo nærmere vi kom haven, men vi vovede os ind og måtte straks låne paraplyer. For det stod ned i tove næsten al den tid, vi var der. Så vi så kun plantesalget, men det kunne også fint lade sig gøre med en paraply i hånden. Så vi fik ikke set have, men klarede da lige at få et par planter i kurven.
Kl. 12 kørte vi videre, og da der er tag over hovedet i rhododendronhaven, måtte jeg lige en tur derind også. To pakker spagnum og 3 rhodoer blev det til her. Så asede vi videre til Bilka, hvor der røg lidt blomsterløg i kurven. Så var vi ærlig talt lidt trætte, men vi klarede da også Lidl i Odder og så retur til færgen, hvor endnu en vippetur ventede os kl. 17. Alt i alt en fin dag, men nu er vi lidt flade.
I morgen får I billeder og navne på købet. Lige nu må I "nøjes" med rosenbilleder. Flere af mine skønne roser måtte overgive sig for regn og kraftig blæst, så de ligger hen ad jorden med de store rosenknopper :-(
Gertrud Jerkyll
Grace
Graham Thomas
Jane Austin
De lover lidt solskin i morgen, så jeg glæder mig til at komme ud og plante. Rigtig god aften til jer.
Høneballehaven blev påbegyndt på Samsø for 24 år siden, den ligger der stadig. Bloggen blev lavet i 2011. I januar 2023 flyttede vi til Fyn, der er stadig lidt billeder fra Samsø, men vi har nu lavet en ny have på vores nye sted. Knap 900 m2 har vi at råde over, men der er plantet meget nyt For nemheds skyld bliver bloggen ved at hedde Høneballehaven, da det er min blog. Jeg håber, I vil blive ved at følge mig og bloggen. Jeg viser mange billeder fra min nye have og omegnen.
Viser opslag med etiketten Tur. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tur. Vis alle opslag
onsdag den 7. september 2011
Opdatering på dagen og et par roser

Abonner på:
Opslag (Atom)