lørdag den 24. november 2018

Tja, der sker ikke meget her og portræt af rosen Mia

Mor gider ikke at gå ud, fordi det er gråt og trist udenfor, i dag småregner det også. Men vi var lige ude lidt, så hun kunne plukke nogle roser ind til vaserne. Ja hun går selvfølgelig også tur med os et par gange om dagen.
Er de ikke fine, der er nu ikke mange pæne tilbage
Tænk hun har også plukket camelia ind, de er også flotte, og hun fandt ud af, at de har duft, det har vi aldrig vidst før, de lugter lidt som rødbeder, måske ikke lige den bedste duft. Bent synes, de stinker af mug, det er faktisk ikke helt forkert.
Ellers sker der ikke meget på bloggene, derfor satte hun os ind på første billede, med den charme vi er i besiddelse af, regner vi med at det virker. Mor er nu ikke sikker. Vi får se.
 vintergråt, men trods alt med lidt farver
 Vinterlue/Stranvaesia davidiana
 bladene fra platanen var så fine, desværre krøllede de hurtig sammen, selvom de bare blev lagt ind i pavillionen
 der er flotte knopper
 på rhodoerne
Riddersporen er ved at være færdig, den har holdt længe, men havde svært ved at holde sig oprejst
Roserne:
 Café Latte
 Eden Rose står stadig med de store fine blomster og knopper, de har holdt længe.
 Hot Chocolate
Mia kom sent i gang med anden blomstring
den gør det godt.
 10.6.
Jeg troede, jeg skulle vise en masse sommerbilleder af den, men jeg har kun det ene. I baggrunden ses Trælupinen og en Martagonlilje
 11.10.
 14.10.
og 21.11.
Jeg tog 2017 til hjælp, det hjalp lidt
 21.6.17 sammen med valmuer
 23.6.17
26.6.17
Mia er en fin, velduftende rose lavet af Rosenmageren, hvis du får lyst til en af hans roser, er det bare at kontakte ham. Da jeg købte, kostede det 50 kr. for en rose.
Det var alt på denne søvnige lørdag. God søndag


torsdag den 22. november 2018

Vintervejr og portræt af en rose


Det er koldt og gråt, i går var der skumtoppe på havet. I dag var jeg ikke tæt nok på det til at tage billeder, men det er stadig hundekoldt og gråt derude, det motiverer ikke til at gå i haven.
Jeg fik dog taget lidt billeder, da jeg gik derude i går.
 som I kan se, er det ved at være slut med bladene på papegøjebusken, ganske som forventet efter den megen blæst.

 der var et kort øjebliks solskin i går
her er Leucothoe/Druelyng, den er flot sammen med rhododendronerne
ørkenbedet på en gråvejrsdag
Roser:
 Clair Austin
 Eglantyne
 Fighting Temeraire
 Giscard d´ estaing
 St. Cecilie
St. Swithun blomstrer for første gang, mon ikke den bliver pænere næste år.
 Souvenir de St. Anne
 er flittig til at blomstre
både nu og i sommer
 3.6.
 25.7.
 29.7.
 1.8.
10.10.
Kun i september holdt den en lille pause
Jeg har stadig glæde af mine vinterasters


Jeg har ingen navne på dem, men de er nu pæne alligevel.
Selvom alle I faste er flinke til at kommentere hos mig, fornemmer jeg en stor nedgang i interessen for min blog. Derfor har jeg besluttet indtil videre kun at lave indlæg hver anden dag.
God aften og god fredag

tirsdag den 20. november 2018

Solskin i skovbunden

Ja det var kun lidt, vi så til solen, men jeg var heldig at få billeder, når den skinnede mest.
En forudsætning for at få billeder af solen er, at den står op, det gjorde den heldigvis.
Bemærk det flotte blommetræ, som sprang på Bent, da han slog græs i går, det betød hul i hovedet, heldigvis klarede han det, men der måtte et stort plaster til.
Avs igen hårde tider!!!!
 skovmærker i skovbunden / Galium odoratum
 bregnerne står fint endnu

mosbregne
 lidt solskin fra i går



 bemærk at både papegøjebusken og sumpcypressen er med på dette billede, mon ikke meget er blæst af i dag.

 fra i dag
Lidt rhododendron
 R. bureavii
 og R. Hydon Velvet
stadig med smukt indument
R. Helen Martin blomstrede næsten hele september og oktober
 nu ser frøstanden sådan ud
indeni sidder tilsyneladende en ny knop, sådan ser alle frøstandene stort set ud. Underligt.
Roserne:
 Golden Celebration
 Mia
 Morten Korch
 er kommet ind i vasen og spreder en skøn duft omkring sig
Bitten Clausen har ikke blomstret ret meget i år, bedre sent end aldrig, den måtte også ind i vasen for at springe ud.
God aften