lørdag den 4. oktober 2025

Storm P opfindelse og en ny dille

 Men først en solopgang, det var ikke i dag, jeg holder mig indendørs her til morgen, Bent tog morgenluftningen.



morgentur Rødebro
Toftebro
og det store egetræ på Kattekilde, der falder nok mange grene ned i dag.

Tredie og sidste træ blev fældet i torsdags,  hvor var det dejligt at få det væk. Bent måtte fintænke, for hvordan kunne han klare det uden at ødelægge noget.
Kønt  var det ikke, det har været brugt til børnebørnene til gyngen, nu er den væk,
det var ved at blive for farligt
jo med lodder og trisser (her kan I også se lidt af vores ekstra plads)
gik det
det var supergodt klaret, intet blev ødelagt - smart system ikke? Den egebladede hortensia til venstre for birken var i farezonen, men alt gik godt på grund af hans snilde.

Syren hortensia bedet lå noget i skygge
Derfor blev det store piletræ beskåret, jeg har ikke flere billeder af træet nu, og det er i hvert fald ikke vejr til at gå ud og tage et, så det må I have til gode. 
Forhaven:



ses  her ovenfor
her ses bl.a.
 bl.a Liquidambar træet med fine farver 

her har vi helårsbedet, der bliver løbende plantet lidt, til højre ses et nyt træ
bl.a. dette jordbærtræ Arbutus unedo
Købt i Gartneriet Nonnebo, hvor vi kommer et par gange om ugen i denne tid, der er mange spændende planter, helt andre end dem vi plejer at se. Både Anders og Andreas prøver at lokke os, og ja vi en nemme at lokke, for vi har fået lidt mere plads i skoven, hvor træerne er fældet. Den nye dille hedder Viburnum, der er rigtig mange spændende nye, som vi skal have fat i. De har skønne efterårsfarver. Vi husker på, at buske er nemme at have, når man bliver gamle, det er vi blevet, så vi går til den, kan I tro. Når vi køber nye, bliver de selvfølgelig vist her på bloggen.
Vi har også denne i tankerne:
Styrax japonicum, som Andreas her viser os 

Til slut lidt roser:
Boscobel 
er bare fin eller var i går
her har jeg plukket roser ind i går, så kan jeg nyde dem herinde, for vejret er ikke til at komme ud i.

Rigtig god stormvejrsdag med indendørs sysler.










16 kommentarer:

  1. Jeg skal love for at Bent er en dygtig træfælder. Flot at I kan få ryddet op i de gamle træer og få mere lys og luft i haven. Godt at I har en dygtig plantepusher i nærheden. Det er nogle fine sager I får med hjem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sydney
      Ja det er han god til, og nu kommer der mere plads til andet spændende. Vi er glade for plantepusheren, det er rigtig fine ting ja.

      Slet
  2. Bent er godtnok en Georg Gerløs når der skal fældes trixy træer. Smart fundet på.
    Her har vi fået ca 28 mm ved tre tiden. og det har regnet siden så mon ikke vi når op på 30 mm sammenlagt. Ikke dårligt. Det har suset godt i nat og jeg var urolig for mine æbler. Men der var faldet forbausende få ned. Jeg havde lige nået at plukke kassefuld ned i går, for en sikkerheds skyld. Æblekagerne til vinter vil vi ikke undvære.
    Det er da en plantepusher der vil noget med alle de fristelser. uha.. Jeg er osse begyndt at overveje haven som pensionist venlig, dvs færre sommerblomster og stauder og flere buske. Meen så skal jeg jo undvære alle mulige blomster og farver og det er jeg ikke parat til endnu. I første omgang retter jeg sten kanter, og stier. Så må det komme stille og roligt.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja han er en rigtig Georg Gearløs, det er han ret god til.
      Godt I også har fået regn og får mere endnu. Vi har fået 25 mm, det er dejligt, vi kan virkelig se på planterne at de har fået vand, så vi er glade. Æbler har vi plukket hos Per, så vi kan også få æblekage og æbleflæsk.
      Ja Nonnebo forstår at få planter hjem og endda til pensionistpriser. Måske er det for tidligt endnu for dig at lave haven pensionistvenlig have, nu skal du til at nyde det og lave det, sådan som du gerne vil have det, du er jo frisk endnu af alt det, du har cyklet.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  3. Hej Lisbeth,
    Dejlig morgenture du har været på. Ja til tider er det nødvendigt at binde træer det har vi prøvet flere gange. Godt I har fået dem sikkert ned og klar til at plante nye planter.
    Det har også blæst og regnet her det sidste døgns tid, men ikke så slemt som jeg havde frygtet, men der er dog nogle rhodoer som er væltet i blæsten, vi har fået 28mm regn siden i går, det er dejligt når man lige har plantet.
    Fredag eftermiddag kom den anden container med rhodoer og andre planter , nederst ligger R. rex jeg håber den holder til det.
    Nogle steder er der god læ på grunden kan man mærke sådan en dag med blæst.
    Har været på genbrug med min veninde i dag, da vi har i Løgstør kom der nærmest skybrud med hagl og da vi skulle køre derfra var der så meget vand på kørebanen at jeg aldrig har prøvet noget lignende, godt der ikke var fodgængere.
    Jeg er lykkelig for min masseovn, jeg sidder i en dejlig varme og ser på flammerne det er hyggeligt.
    Der er store blå pletter i min have, det er oktober stormhat, de er kæmpestore, det ser godt ud.
    Jeg tog også en del roser ind i går, for det vejr holder de ikke til.
    Spændende buske du har købt, jeg har forsøgt med jordbærtræet, men den klarede det ikke
    God weekend
    Kh
    Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dorte
      Ja det er et godt trick at binde træerne op inden fældningen, så der ikke ødelægges noget.
      Ja mon ikke blæst og regn startede hos jer. Dejligt med noget regn, især når man skal plante. Jeg kan godt forstå, du er bekymret for R, rex, krydser fingre for den.
      Godt at du har læ nogle steder på grunden. Ja med skybrud var du nødt til at køre forsigtigt, det er heller ikke rart at oversprøjte fodgængere.
      Dejligt med din masseovn, så kan du rigtigt nyde varmen og flammerne.
      Skønt med oktoberstormhat, den havde jeg også på Samsø, men ikke her.
      Jeg synes nok, jeg kunne huske noget med et jordbærtræ hos dig, så må du have et nyt, hvis du har plads til mere.
      Tak i lige måde
      Kh Lisbeth

      Slet
  4. Jeg klapper af Bent. Det er godt klaret, han har kunnet fælde de store træer uden af beskadige naboplanterne. Det må have givet ham en del arbejde med at rydde op, save træstammerne i stykker og få grenene kørt væk eller komposteret.
    Det er mange nye planter, I har kørt hjem fra Nonnebo. Det er dejligt at have en god planteskole i nærheden, selvom planter ikke er helt billige. Det ser godt ud, alt det I allerede har fået anlagt. I forhaven stråler planterne i rødt, gult og grønt i solskinnet.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna
      Jeg sender klappene videre til Bent, han er ret god til det træfældning. Men ja det er et stort arbejde at rydde op, han har fyldt traileren med grene og kørt 2 gange til genbrugsplanten, så kan vi få dem næste år som kompost.
      Ja de er gode i Nonnebo til at skaffe planter hjem til pensionistpriser. Tak ja vi er selv meget tilfredse. Forhaven er også ved at være god.
      Jeg glæder mig over din kommentar, du lægger mærke til det jeg viser.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  5. I mitt forrige innlegg (ikke det jeg skrev på tordag) linket jeg til bloggen din, men jeg har ikke hørt noe fra deg. Det er godt at Bent er så god til å felle trær.
    Flotte roser!
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Det må jeg lige se efter, det har jeg åbenbart ikke set.
      Ja det er dejlig, han er god til det også.
      Klem

      Slet
  6. En vakker soloppgang er aldri å forakte! Genial trefelling. Plutselig er de for høye til å håndtere. Lurt å ta dem før været gjør det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Villrose
      Tak, ja det er en god idé at tage dem før vind og vejr gør det.

      Slet
  7. Hej Lisbeth
    Sikke da et vejr denne weekend har budt os dog var lørdag eftermiddag nogenlunde her. Jeg var da ude og tage mine Agaphantus ind i drivhuset da de nu havde fået en sidste vanding fra oven så de kan klare sig for vinteren.
    Det er noget af et regnestykke Bent må regne ud når han skal fælde, heldigvis har han hørt efter i regnetimerne :-) flot arbejde.
    Et jordbærtræ , det lyder spændende og mon ikke Nonnebo sætter pris på at I får mere jord blotlagt, og at du får nye diller er de nok ikke kede af, det gir’ jo kroner i kassen. At få nye diller er jo ofte en dyr affære, ja her taler jeg af erfaring:-)
    En rigtig dejlig ny uge til dig. Håber vejret forbedrer sig.
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det var noget værre noget med vejret, jeg var slet ikke ude på min daglige tur.
      Bent klarede det fint ja, det er han også god til. Der kommer mere om det i næste indlæg.
      Jeg tror bestemt, at Nonnebo sætter pris på os og mine indkøb, det er så spændende at se alt det nye, de får hjem. Ja det koster, men NU er der snart ikke mere plads :)
      Her blæser det som sædvanligt, men solen skinner, og efterårsfarverne kommer frem.
      God ny uge til dig med
      Knus Lisbeth

      Slet
  8. Jeg har ingen jordisk chance for at gennemskue Bents Storm P.-system, men er ret sikker på det var en meget effektiv metode. Snild er han sandelig! Til gengæld kan jeg glæde mig over fine billeder af solopgangen, og gode billeder af haven - nyt som gammelt! Håber I fik noget regn i weekenden da Amy fejede over landet. Der er så meget nyt der skal have en tår nu, og næste år kan I se frem til endnu et stort skridt frem mod den have I ønsker jer. Tænk engang - et jordbærtræ! Jeg har engang været med i en kollektivbutik der hed 'Jordbærtræet', men har ellers kun set dem vokse i Portugal. Pøj-pøj med alle de nye!

    Knus fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Det var helt sikkert effektivt, intet blev ødelagt. Ja solopgangene er flotte nu og haven ser også godt ud med alle de smukke farver. Jo heldigvis fik vi regn, 29 mm det var tiltrængt. Ja spændende med jordbærtræet og alle de andre nye, der snart kommer til.
      Tak.
      Knus

      Slet