mandag den 23. juni 2025

Turen gik til Samsø

 Det var en lang tur, vi kørte hjemme fra kl. 7 om morgenen og var hjemme igen kl. 20. Heldigvis gik alt planmæssigt, vi nød turen og havde god tid til at snakke. Sådan en mor søn tur kan anbefales 😊

Per var så sød at køre turen derover for mig, Bent er ikke så meget for de store afstande samt motorveje. Vi nåede færgen i fin stil og fik besøgt den gamle mand på plejehjemmet. Derefter tog vi ud til min gamle nabo, og besøgte hende. Efter lidt snak med hende gik vi forbi vores gamle have, her er lidt af det, vi så.

Som I kan se, er det nu fuldstændig groet til, i baggrunden ses den gule vandgran
Buddlia Globosa var i blomst, stiklingen Anne har lavet til mig, blomstrer også her i haven nu.
her er regnvandsbedet med den store gunnera
roserne kunne jeg dårligt få øje på, der er vokset rigtig meget siden vi flyttede fra haven for over 2 år siden, og sådan er det jo, det hele gror.
 her ved hegnet kunne vi lige se roserne
Sommerhuset ved siden af er helt groet til, der har ingen været der, siden året før vi flyttede. Det var en gang et fint lille hus, nu kan vi dårligt få øje på det.
Nå men det var den oplevelse, og vi tog hjem igen med færgen. 
Vi har ikke et øjeblik fortrudt beslutningen om at rejse fra Samsø. Vi holder af at bo her, vejene herovre er bedre for mig at gå tur på, så alt er bare godt. Haven havde nok også været groet voldsomt meget, hvis vi havde boet der, det havde vi ikke kunnet holde ud at se på.

Så er den lille Høneballehave på Fyn noget mere attraktiv:
Clematis som jeg ikke selv har sat, de kommer trofast hvert år, der er to, som blomstrer ved trappen ind til udestuen.
Den sorte iris står i Irishøjen, den er lige kommet i blomst.
Martagonliljerne er endelig sprunget ud.

Martha har lige været på besøg, hun synes, de har et sejt navn.
En anden farve valmue imellem roserne.
Her kommer så billeder af nogle af de blomstrende roser

Rosenresli er kravlet om på den anden side af hegnet
Der er ikke skilt på alle roserne mere, så det kniber lidt at finde ud af, hvad de hedder. 
klatrerosen Pirouette havde jeg magen til i min gamle have, den groede op i figentræet



Our last summer
mosrosen Madame Louis Levique stammer fra en stikling fra min gamle have, Jas
har lavet den til mig, jeg er glad for, at jeg har den igen.. 

Compassion
Carl Nielsen
Lady Hillingdon
Princess Alexandra of Kent, en stor flot rose.
Ja det var lidt mange rosenbilleder, men hvad hjertet er fuldt af. Jeg håber, at jer der kan lide roser vil nyde dem. I andre må springe over. 
Vi skulle have regn i går ved 17.30 tiden, men nej det blev ikke til noget, vi håbede, men blev snydt igen, lige nu er der mørke skyer, men vi er ikke lovet noget her til morgen, måske lidt senere på dagen. 
Rigtig god uge til jer, jeg skal til tandlæge i Ringe nu til morgen 😕






torsdag den 19. juni 2025

Valmuer, åkander, roser og clematis

 Ja nu er der gang i haven, desværre er det meget blæsende og køligt, men det skulle jo gå over de næste dage. Til gengæld får vi nok for varmt, ja det er ikke nemt.

valmuerne blomstrer smukt mellem roserne, når de er færdig med blomstring, bliver de rykket op 
og pludselig er der plads til endnu en rose
De nye åkander


blomstrer nu. Der er god service hos Åkandegartneriet, de har ved et uheld leveret en
forkert, nu får jeg den rigtige leveret kvit og frit. Snart bliver der trængsel i søen.
Der er også ved at være gang i clematisserne
her er det så vidt vides Multipink
I hegnet ind til naboen gror jasminen, desværre har den ingen duft
Den hvide calycanthus er nu i blomst
langs søen ind mod huset ser det fint ud med engblommer, spirea Big Bang og rosen Gertrud Jekyll
ved stenene har vi plantet primula rundt ved papegøjebusken
i indkørslen har der siden vi flyttede ind stået en pæon, nu blomstrer den for første gang for os med to hoveder.
i forhaven blomstrer deutzia i hvidt
og rosa

Roserne, bare nogle af dem:
Julia Child
Batsheba
Gabriel Oak
Hot Chocolate
Jude the Obscure
Jeg er stolt af denne lille rhodo, som jeg købte sidste år hos en rhododendronnørd, tænk den blomstrer
Salvie
Buddleia Globosa, den stammer fra min have på Samsø. Anne tog stiklinger og satte i sin egen have, nu har både Per og jeg fået en stikling af hende. 
Der er meget at tage billeder af i denne tid, jeg kan ikke nå at vise jer det hele. I morgen går turen til Samsø for at hilse på vores gamle ven på plejehjemmet, han holder godt ud, han er 98 år.
Rigtig god weekend til jer alle. 

mandag den 16. juni 2025

Tur til mit barndomshjem og rosenbilleder

 Fredag d. 13. var vi på tur til Munkebo Bakke. Min bror og svigerinde havde inviteret os på en tur derop i deres nye bil. Vi kommer der en gang i mellem, fordi det var vores barndomshjem både min bror og jeg er født der. Det var meget blæsende, svært at holde dugen på bordet. Min svigerinde havde lavet en lækker rabarbertærte.

Miniature af tårnet og restauranten. Til efteråret kommer der også en miniature af
vores fødegård, som jo desværre er revet ned. 
udsigt til Odensefjorden

og til Kertemindefjorden. jeg kan nu bedst lide at komme der, når der er havblik,
det var det bestemt ikke i fredags, men hyggeligt at se det hele igen.
Lidt fra haven:
Vi er meget glade for engblommen/Trollius
Vi har 4 forskellig, denne er fra Staudestedet, den hedder Trollius x cultorum tagleggio
fjerbusk i forhaven
I  år blomstrer denne iris fra Lenes Liljer, den har stået der et par år uden at blomstre
Rhododendron:
R. Hydon Velvet har fine nye skud
R. yuefengense 

Roser:
A shropshir lad
Ebb Tide
hjemmelavet rose, den er meget flittig til at blomstre
James Galway står i forhaven
Odyssey
den er nu smuk
Olivia
Our last summer
Pirouette
Ja så kom der et nyt indlæg fra min hånd, det var det for denne gang, rigtig god ny uge.