fredag den 30. juli 2021

Efterårsstorm og 2 meter høje liljer er ikke en god kombi

 De sidste dage har det stormet ret meget, i dag kommer der jævnligt byger netop som man har hængt vasketøjet ud 😓

Jeg har tøjret de højeste af liljerne, alligevel knækkede denne, nu står den i en vase i pavillionen. Bent har allergi, så jeg kan ikke tage duftliljer ind i huset.


lotusliljerne er knap så høje, så de klarer den, håber jeg
men smokey mountain er høj
det er denne her også, den blev tøjret godt i aftes
fin kombi af rose og lilje
Clematis Margaret Hunt
Flotte kig gennem haven
her er det terrassebedet med stenbedet i baggrunden
plæneklipningen er vigtig, det ser godt ud med græs mellem bedene. Det er et stort arbejde for Bent, godt han gider, det pynter.
kontraster sommerfuglebusk og gul vandgran

flot kombi af hortensia

hækbedet med liljer og echinacea
bregner og hortensia
og med violfrøstjerne
og rosenskovmærker, det er et varieret bed
indianermynte, der har sået sig selv ved køkkendøren
Rh. Wine and roses med den flotte bagside
Rose med regndråber Madame Anisette, hun har en skøn anisduft
Naturbilleder fra torsdag morgen:


taget fra Bertels bakke kl. 7 torsdag morgen
Compassion blomstrer flittigt endnu.
Himlen onsdag aften, i går fik vi sammen med stormen 6.4 mm, det er ikke meget i forhold til, hvad vi var lovet, men mange bække små i dag har vi fået 6.1 mm. Vi har før haft en juli, hvor vi kun har fået det halve eller mindre.
Tak for søde kommentarer til mit sidste indlæg både på bloggen og på facebook, jeg er glad for hver og en. 
Rigtig dejlig weekend til jer. 






onsdag den 28. juli 2021

Blær eller pral?

 Tja, måske er det blær. Jeg ynder at vise mange billeder både her og i min facebookgruppe Høneballehaven, den kan du se, hvis du er på facebook. Det gør jeg mest, fordi jeg vil gøre andre haveinteresserede opmærksom på mine mange forskellige træer, rhododendron og roser. I de sidste par uger har jeg haft en del yngre besøgende, som gerne ville inspireres. Det er de helt sikkert blevet. De to jeg havde besøg af i går, spurgte om de ikke forstyrrede mig i mit arbejde. Jeg kunne kun svare, at selvfølgelig gjorde de det, men jeg tager gerne mod besøg af haveinteresserede, som mangler inspiration, så må ukrudtet gro lidt mere, det er ikke så vigtigt. 

En af de planter jeg altid gør opmærksom på er Himlens 7 sønner Heptacodium miconioides
den er fantastisk til den lidt større have, bemærk stammen. Lige nu står den fuld af knopper, for det er et af de få træer, som blomstrer om efteråret. Bierne er vilde med blomsterne.

Og nej jeg fortæller ikke dette for at pudse glorien, men fordi jeg synes, at det er vigtigt, at der kommer nye yngre haveentusiaster til, de fleste af de entusiaster jeg kender er over 60 år. Jeg selv er 72, hvor længe kan jeg mon blive ved. Jeg håber på mange år endnu, selvom den ene af mine sønner siger, at vi skal flytte i rækkehus. Nej tak det har vi ikke lyst til. 

Jeg under så mange som muligt at få del i haveinteressen, det giver en dejlig ro at gå i haven. I denne uge har jeg haft besøg hver formiddag, alle går glade her fra, og jeg er glad for at vise det frem, hvis det kan skabe mere interesse for haver. 

Der er nogle fine kig til haven
lige meget hvor vi står
liljerne blomstrer som bekendt netop nu, her er det hækbedet som er fyldt med blomstrende liljer
 Himmelsk bambus /Nandina Domestica er en flot plante med fine nye skud.
og Hydrangea Ayesha/hortensia har mange fine blomster. 
Flere liljer er sprunget ud:

Bonbini har jeg flere steder i haven, løget har nok delt sig igen, så min søn Per kan få et eksemplar
Lotus lilje
3 forskellige gule
og en smuk prikket i hækbedet

en hvid lilje i skoven står så fint, snart springer der flere ud i skoven.
Noget af det folk, der besøger haven lægger mærke til er kontrasterne:
Jeg går meget op i forskelligt løv og farver
der fanger øjet. Også høstfarver fortæller jeg en del om, en af mine kæpheste :)
Har du lyst til et besøg i min have, er du velkommen, men husk at ringe eller skrive dagen før. Det koster 30 kr. for en rundvisning, men jeg kan som sagt bedst lide at aftale et besøg dagen før.

Jeg er så heldig, at jeg får gaver, når jeg har besøg af havebloggere, det behøver I ikke, men det er selvfølgelig kærkomment. 
Fru Friis og manden kom med en fin sommerfugl, mon ikke hun har bemærket, at jeg ikke har så meget pynt i haven. Nu står den flot, så vi kan se den fra terrassebedet og stuen. 
Ulla og Mr. M kom med en clematis Emilie Plater, som jeg bestilte sidst vi besøgte deres have, den blev fluks lavet til mig af Mr. M. 
Tak for gaver, dem er jeg glad for. 
Roser er der ikke så mange af nu, men lidt billeder har jeg taget:
Hansestadt Rostock er først begyndt at blomstre for nylig, jeg måtte klippe den helt ned i foråret.
Jenny Duval med en af de sidste blomster

Der er ikke så meget gang i pergolablomstringen for tiden, men Perpertually Yours gør det godt. 

Lidt stauder bliver det også til i dag:
Echinacea sår sig selv, det må den gerne
Phlox i staudebedet
hvide phlox og liljer sender en fin duft ud.

Traditionen tro slutter vi med solnedgangen fra i aftes. Klokken 5 i morges blev vi vækket af en ordentlig regnskylle, jeg lå og fantaserede om, hvor meget vand der var kommet. Jeg blev lidt skuffet, for det lød voldsomt, det blev såmænd bare til 3.3 mm. De to jeg havde besøg af i dag kom fra Kalundborg, de havde fået 42 mm på 30 minutter, ja der er forskel, men så meget har vi nu ikke lyst til at få på en gang. 
Tælleren på min blog går helt amok, jeg tror nu ikke, der er så mange, der kigger ind, det må være en fejl. Det ser dog ud til, at der er 108, der har kigget på bloggen siden sidst, det er rigtig fint.
Fortsat dejlig onsdag.








mandag den 26. juli 2021

Et lille blogtræf

 

Trompetkrone/Catalpa har mange blomster i år, men de er højt oppe i træet.

I disse coronatider skal man være varsom med at invitere til blogtræf. Derfor blev det kun til to par i år, der er desværre heller ikke så mange der laver indlæg mere, så der er ikke mange at invitere. Disse to par er gode gamle kendinge, som var med til første blogtræf i 2012, det var den gang det hele startede her i Høneballehaven. I dag fik vi lige genopfrisket gamle minder fra det første træf, hvor vi kun kendte hinanden fra bloggene, men har man nogen sinde hørt om havefolk, der ikke kunne snakke sammen fra dag 1, jeg tror det ikke :)

Det regnede rigtig meget, da de ankom kl. 13.30, så vi startede i pavillionen, da det blev tørvejr havde Ulla Mullis og Jette Friis paraplyerne klar, heldigvis blev der ikke brug for dem.
Klokken 15 serverede Bent kaffe, te og lagkage, der var ikke en krumme tilbage af lagkagen, da de rejste sig fra bordet :) 
der var friske jordbær og flødeskum mellem bundene. Jeg laver altid lagkage dagen før, den skal spises, så den kan nå og sætte sig.
Her er lidt af, hvad de fik at se.

Astilberne står så flot lige nu
også clematis Princess Diana er flottere i år end, den nogen sinde har været, man skal have tålmodighed med clematis.
Echinacea/solhatte er ved at blomstre
denne er fantastisk flot
her er det pileurt og Kapfakkel med flere fine farvenuancer i baggrunden
det snoede bed med forskellige hostaer
Hemerocallis får stadig nye blomster, de er så fine.


Strawberry Fields er en af yndlingene
Hortensiaerne er også godt i gang

den store i stenbedet vokser godt
jeg er nødt til at klippe af den hvert år efter blomstring
Hydrangea Annabelle står ret flot nu
Kitaibelia Vitifolia blomstrer også nu
Rhododendron
R. Charles Dickens klippede jeg efter blomstring, se hvor fint den laver nye skud nu
R. Silbervelours 
er ret betagende, den lægger mange af de besøgende mærke til
Her er to, der blander sig, nemlig R. Golfer og R. Hansel
Roserne er ved at afblomstre, men et par enkelte må jeg vise her, resten kommer i facebookgruppen
Alfred Colomb er lige sprunget ud, flot farve men ikke specielt blomsterrig
og Carl Nielsen, den eneste blomst i år, den måtte beskæres helt ned på grund af stængelsyge, jeg håber, den kommer sig, ellers må jeg have en ny.
Til slut solnedgangen 24.7.
Rigtig god start på ny uge, vi må se, hvor meget regn den bringer. Vi har lige fået en kort byge, til morgen lovede de 11 mm, men der er andre, der har det mere tørt end os.